
(FILES) This file picture taken on September 3, 2017 and released by North Korea's official Korean Central News Agency (KCNA) on September 4, 2017 shows North Korean leader Kim Jong-Un attending a meeting with a committee of the Workers' Party of Korea about the test of a hydrogen bomb, at an unknown location. The United States on September 6, 2017 asked the UN Security Council to slap an oil embargo on North Korea and freeze the assets of leader Kim Jong-Un, in response to Pyongyang's sixth and most powerful nuclear test. A US-drafted resolution obtained by AFP also called for a ban on textile exports and an end to payments made to North Korean laborers sent abroad. / AFP PHOTO / KCNA VIA KNS / STR / South Korea OUT / REPUBLIC OF KOREA OUT - - -EDITORS NOTE- - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO/KCNA VIA KNS" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS THIS PICTURE WAS MADE AVAILABLE BY A THIRD PARTY. AFP CAN NOT INDEPENDENTLY VERIFY THE AUTHENTICITY, LOCATION, DATE AND CONTENT OF THIS IMAGE. THIS PHOTO IS DISTRIBUTED EXACTLY AS RECEIVED BY AFP. /
”The owls are not what they seem,” siger de både i de gamle og de nye afsnit af David Lynchs tv-serie Twin Peaks. Og det kan man sige om mangt og meget: Tingene er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Vi vidste en del om planeten Saturn, før rumsonden Cassini (æret være dens minde) nåede ud til den for år tilbage, men så sandelig ikke alt. Cassini opdagede syv hidtil ukendte måner, Methone, Pallene, Polydeuces, Daphnis, Anthe og Aegaeone. Den syvende, S/2009 S 1, er kun 300 meter i diameter! Det var nyt og nice to know.
Forleden bragte Føljeton et interview med kunstneren La Vaughn Belle fra De Amerikanske Jomfruøer, som er i Danmark i forbindelse med Gl. Holtegaards udstilling ‘Kolonihistorier – magt og afmagt’. I interviewet står hun sammen med Føljetons journalist og betragter et dansk maleri fra 1800-tallet, som viser et vue fra havet ind over St. Croix. Men alt ved det billede undrer hende. Motivet stemmer ikke med det, hun kender. ”Rigtig mange af de billeder, danske kunstnere har malet af De Vestindiske Øer, er en kopi af et andet billede,” siger hun. ”En kopi af en kopi. Kunstnerne har ikke selv været på øerne. Man ser det på vejret. Farverne får det til at se ud, som om det er midt i en storm. Det er et udtryk for en dansk opfattelse af, hvordan landskabet er.”
Og mens La Vaughn Belle taler, er det, som om maleriet ændrer karakter for øjnene af vores reporter: ”På torvet bliver de disciplinerede slaver udskiftet med et marked, hvor der sælges sorte mennesker til højestbydende,” skriver han. ”Bredden er nu fuld af danske soldater, der brutalt sørger for, at slavehandlen foregår tilfredsstillende. Idyllen er forsvundet.”
Idyl i Nordkorea
Der skal nok være nogle idylliske steder i Nordkorea. Naturen kan man jo ikke hjernevaske eller slavegøre, heller ikke selv om man er en kvabset fyr med hang til karaoke, basketball og atomvåben og hedder Kim Jong-un. Men det lyder ikke, som om der ligefrem er liv og glade dage i hovedstaden Pyongyang eller i landets koncentrationslejre. What to do? Hvis man kan bringe Cassini til et kontrolleret styrt på en planet mere end en milliard kilometer væk, burde man nok også kunne udtænke en løsning på Nordkorea-problematikken – eller er det for tæt på?
Jocko Willink, en tidligere elitesoldat hos de amerikanske Navy Seals har luftet et forslag: Hvorfor ikke kaste 25 millioner iPhones ned over Nordkorea og sætte satellitter op over landet, så befolkningen har gratis wi-fi? Det er det, Kim Jong-un frygter allermest: hvis Nordkorea åbner sig det mindste mod omverdenen og nordkoreanerne finder ud af, hvad de går glip af, bliver det svært at holde sammen på det hele.
Hvor der også er brug for en god idé, er ved Jedsted Mølle uden for Esbjerg. Kommunen har længe gerne villet have en bro over Kongeåen, og nu skulle det gerne blive til virkelig. Broen er bestilt, og der er officiel åbning 22. september. Men nogen har regnet forkert, så den er en meter for kort, skriver Jyske Vestkysten. ”Vores rådgivere og ingeniører er netop nu ved at få undersøgt, hvad der er gået galt og samtidig komme med løsningsalternativer til, hvordan problemet skal løses,” udtaler direktøren for teknik og miljø. Heller ikke ved Jedsted Mølle er tingene åbenbart, hvad de giver sig ud for. Afstande, for eksempel. Og nu er gode råd dyre. Men som en af avisens læsere påpeger i kommentarsporet under artiklen, så er det med længden jo kun et problem i den ene ende af broen.