ZOOLOGISK HAVE. SØLØVE.
Hvordan er det nu, man siger: Man tugter den, man elsker? Den man tugter, elsker man… der var den vist. Lige meget hvad – det slidte, gamle mundheld, der som bekendt fik en revival med kronprins Frederiks tale ved dronning Margrethe og prins Henriks sølvbryllupsfest i 1992, passer nok meget godt til Føljetons forhold til Aarhus. Nogle af os har da boet i den by. Vi har haft jobs der, ja, én herinde har ligefrem gjort rent på Skejby Sygehus i weekenderne. Kærlighed er ikke nødvendigvis for stort et ord.
Derfor piner det os, når det kører skævt for Aarhus. På den ene siden er Aarhus unægteligt ”en by i rivende udvikling”, som man typisk siger om driftige provinshuller, hvor der ikke er en dokumentérbar nedgang i antallet af indbyggere. Der er for eksempel knald på nede ved havnen, hvor kommunen har anlagt en hel ny og meget posh bydel, Aarhus Ø, med herlig havudsigt. Og på kulturområdet er kunstmuseet ARoS med direktør Erlend Høyersten ved roret blevet en dynamo for fremskridtet. Olafur Eliasson på taget og snart også den amerikanske lyskunstner James Turrell på stueplan. Det er oplevelseskunst, der vil noget. Udviklingen har rigtig taget fart her i 2017, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad.
Men det er, som om en kontraproduktiv, molboagtig ånd bliver ved med at trække byen i den anden retning. Det kan godt være, at der ligger nogle attraktive boliger på Aarhus Ø, men området har allerede fået tilnavnet ‘Fange-øen’, fordi kommunen har glemt at indtænke tilstrækkeligt med adgangsveje. Stakkels velhavere. Og som om der ikke er nok problemer, bliver der i dag klokken 12 (efter Føljetons deadline, desværre) afsløret en ny skulptur, et vartegn, som skal stå og glimre et centralt sted på havnefronten. ”Aarhus bliver en attraktion rigere,” skriver Aarhus Stiftstidende. Det er Rømerfondet, som arbejder for forskønnelse af Aarhus by, der er den glade giver. Og den særligt udvalgte kunstner? Det er såmænd prins Henrik.
Hvis nogen nu sidder råber, ”nej, nej, prins Henrik er jo dement!”, så kan vi berolige med, at det omtalte værk er fra cirka 1980. I Rømerfondet ved de åbenbart ikke noget om kunst, så derfor ringede de til ARoS’ forhenværende direktør, ridder af 1. grad af Dannebrogorden Jes Erik Sørensen, som straks kom i tanke om en – med Aarhus Stiftstidendes ord – ”spændende” miniatureskulptur fra prins Henriks hånd. Så i stedet for at få en international kunstner til at skabe et vartegn til en by, der kæmper for at komme ud af rollen som ”verdens mindste storby”, har man banket prinsens miniature op til en bronzeskulptur i fuld skala – det vil sige 1,80 meter.
Et af bestyrelsesmedlemmerne i Rømerfondet er den tidligere bankmand Allan Aagaard, som sidste år blev ansat som direktør på Aarhus Teater. Han er vild med kultur, og det har han altid været. Derfor glæder han sig umådeligt til afsløringen af ‘Sirene’, som prinsens skulptur hedder, på Honnørkajen klokken 12 i dag. ”Når jeg ser skulpturen, tænker jeg en søløve, der står med en bold på snuden og danser rundt i manegen i et cirkus,” udtaler han.
Det kræver lige en dyb indånding. En søløve med en bold på snuden. Heldigvis tilføjer Allan Aagaard: ”Den er meget kompleks og har et kraftfuldt udtryk.” Den glæder vi os til at se.