På gaden er demokratiet sat ud af kraft

”Magthierarkier er et grundvilkår i alle samfund og sammenhænge. I politik, på en arbejdsplads, et fodboldhold og i skolegården. Men hjemløse-verdenen kan virke som et parallelsamfund uden en demokratisk funktion, hvor man bliver enige om reglerne – et sted uden træner eller gårdvagt. Når der kun findes selvregulering i et miljø, så kan hierarkier udvikle sig voldsommere.”

Sådan fremlægger gadejuristen Maja Løvbjerg Hansen det, da jeg ringer til hende for at blive klogere på livet på gaden.

Et demokrati og en retsstat skal håndhæves for at kunne fungere. Hvis man lever på gaden og ikke føler, man kan gå til politiet, virker demokratiet og retsstaten ikke, fortæller hun:

”Når nogle hjemløse ikke går til politiet, kan det skyldes flere ting. Nogle kan være eftersøgt af politiet, selv for små forseelser som en indkaldelse til fogedretten, fordi de skylder 500 kroner. Nogle er psykisk syge eller så stofafhængige, at de ikke kan overskue at skulle tale med politiet. Andre har haft dårlige oplevelser med politiet eller har før set deres anmeldelse karakteriseret som blot ‘interne stridigheder’ i hjemløse-miljøet. Endnu en gruppe befinder sig i landet på usikkert grundlag.”

Når du lever på gaden, er du nødt til at tænke i overlevelse. Det hele skal hænge sammen lige nu, og i sidste ende kan politiet måske sørge for, at dem, der røvede eller overfaldt dig, får 30 dage i fængsel, men derefter er de ude på gaden igen, og så er det dig, der skal håndtere det, forklarer gadejuristen.

”Når frontallapperne er pressede, folk ikke har sovet i flere dage eller er påvirkede af alkohol og stoffer, træder eksisterende hierarkier tydeligere frem. Så bliver det de stærkeste, der reagerer voldsommere over for de svageste, som ikke føler, at de har mulighed for at sige fra.”

Hvide mænd og Hus Forbi

Bo Heide Jochimsen er socialpædagog og gadeplansmedarbejder hos Projekt Udenfor på Nørrebro – en NGO, der laver relationsarbejde og tilbyder støtte til de mest udsatte af Københavns hjemløse. Han mener, at den danske lovgivning er med til at skabe et A- og B-hold blandt hjemløse, der påvirker relationerne på gaden. På offentlige herberger er det kun personer med dansk cpr-nummer, der har mulighed for at bo.

”Det, at man som udenlandsk borger har svært ved få et sted at sove, er et tegn på, hvem der duer, og hvem der ikke duer,” siger han. Udenlandske hjemløse kan benytte sig af byens få natcafeer, hvor der tilbydes én overnatning ad gangen og trækkes lod om sengepladserne.

I de hjemløsemiljøer, hvor Bo Heide Jochimsen kommer, er det typisk hvide mænd, der drikker alkohol, der har højest status, mener han.

”Blandt mange hjemløse er alkohol mere velanset end stoffer. Det er også lettere at vende nogen på hovedet, hvis de er bedøvet af heroin, frem for hvis de er fulde. Mange hjemløse ved Nørreport og indre by tager måske også stoffer, men de har ikke en stof-identitet på samme måde som i stofmiljøet på Vesterbro. I nogle tilfælde spiller viljen til at bruge vold også ind. Eller kløgtighed og erfaring på gaden. Men ellers er hvide, skandinaviske mænd i Hus Forbi-tøj gerne i toppen,” siger han.

Den danske befolkning har respekt for Hus Forbi og køber hjemløseavisen, og Hus Forbi er en attraktiv forening at være en del af blandt hjemløse. For at komme i betragtning som sælger, skal man typisk kunne tale dansk eller have dansk cpr-nummer.

Sommerens politiske debat om romaer og rumænske hjemløse har trukket skillelinjerne mellem de forskellige grupper af hjemløse endnu skarpere op end sædvanlig, mener socialpædagogen fra Projekt Udenfor. Folketinget har vedtaget en skærpelse i loven om forbud mod tiggeri, og Københavns Politi har haft travlt med at rydde såkaldte romalejre og har anholdt en række østeuropæiske hjemløse for at tigge ved s-togsstationer og foran supermarkeder.

”Jeg tror, at politiindsatsen har været med til at forrå dele af hjemløsemiljøet. Nu har man fundet en gruppe, som bliver taget af politiet og udstillet i aviser og på sociale medier som dårlige mennesker,” siger han.

På værestedet Den Sorte Gryde i Nansensgade tæt ved Ørstedsparken har den daglige leder Justine Mitchell også oplevet flere spændinger mellem danske og østeuropæiske hjemløse end normalt. Retorikken har været skarp og racistisk til tider. Og særligt romaer har stået for skud. Eller de hjemløse, der ”passer” på betegnelsen.

”Ligesom man i den politiske debat ikke altid har styr på, hvem der er det ene eller det andet, gælder det også blandt hjemløse. Så betegnelsen roma sker ud fra bestemte karakteristika, såsom påklædning, hvilke grupper folk går i, og om de er mørke i huden,” siger hun.

Kropssprog signalerer magt

Mange østeuropæiske hjemløse er kun i landet nogle måneder ad gangen, og når de rejser, sker der en forskydning i hierarkier baseret på etnicitet, mener de to socialarbejdere. Grønlændere ligger i generel forstand heller ikke højt i hierarkiet.

Formålet hos værestedet Den Sorte Gryde er at skabe et rum, hvor hjemløse kan komme og få et måltid eller være sociale i trygge rammer – et åndehul fra gadens strabadser og stridigheder.

En del af de ansattes arbejde går med at observere, hvordan deres brugere opfører sig over for hinanden. Små tegn på positionering fortæller noget om dynamikken ude på gaden.

”Meget handler om kropssprog. Skubber man med albuen, når man går hen til kaffen, eller tager man lige det sidste mælk for næsen af ham, der står foran i køen. Går man ud og banker hårdt på toiletdøren et minut efter en anden er gået derud. Det er vigtigt, at vi afkoder og griber ind over for de små ting, for det er den slags, der ulmer, inden konflikter opstår,” siger Justine Mitchell.

Hvis der opstår anspændte situationer mellem brugerne på værestedet, kan de ansatte ofte lægge sig imellem, men ude på gaden fortsætter konflikterne, fortæller den daglige leder hos Den Sorte Gryde.

Der findes også en række typiske alfahans-indikationer i hjemløse-verdenen, mener Justine Mitchell. Som i andre maskuline miljøer i samfundet kan bar overkrop med tatoveringer og kronraget isse være et tegn på, at man er en af de hårde typer på gaden.

”Nede hos os er det muligt at barbere sig og klippe sit hår. Det er tit de stærke, som lige tager t-shirten af og går igennem værestedet for at hente barbermaskinen og gå ud at barbere sig. Så man lige får positioneret sig igennem rummet. Så vi beder folk om at have t-shirt på, når de er herinde,” siger hun.

Men hvem der er øverst i hjemløse-hierarkiet afhænger i høj grad også af øjnene, der ser, mener gadejurist Maja Løvbjerg Hansen.

”Blandt hjemløse, der drikker, kan du finde folk, der siger, at I det mindste tager de ikke stoffer. Går du ned i Istedgade, kan du møde stofbrugere, der siger, at i det mindste er de ikke fulde og utilregnelige, som dem, der drikker. I alle miljøer i samfundet har man nogen, man peger fingre ad. Det er også en overlevelses-strategi,” fortæller hun og pointerer, at hierarkier på gaden hurtigt kan skifte.

Gadens hakkeorden varierer alt efter, hvor man er i byen, hvad der skete i går eller for en time siden, og hvem man spørger.

Det gør vi så – smutter ud på gaden og spørger de hjemløse, hvordan de har det med hinanden.