Nyhedsanalysen
Tre grunde til at det bliver forbandet svært for Merkel
Merkel vandt valget, og Merkel tabte valget. Mange havde spået en søvndyssende omgang af et tysk valg, men det blev langt fra så kedeligt, som man kunne have frygtet (… eller håbet). Især tre ting er værd at bide mærke i, hvis man vil forstå, hvilke konsekvenser valget får. Føljeton analyserer.
Foto: Scanpix
Det var, som om man et kort øjeblik fik et blik ind bag jernmasken på den ellers notorisk kedelige og lukkede kansler. Efter at valgresultatet stod klart, samlede de tyske partiledere sig til den traditionsrige partilederdebat, også kaldet elefantrunden, for at samle op på resultatet. Angela Merkel måtte her ty til et af sine yderst sjældent brugte bandeord, da hun skulle beskrive den situation, hun står overfor: Det bliver ”forbandet” svært.
Merkel siger sjældent noget uden at have gennemtænkt det til fulde først, og hvis Merkel nogensinde skulle tage et bandeord i sin mund, var dette måske også et passende tidspunkt. Det bliver forbandet svært for hende.
Den tyske regeringskoalition fik en eftertragtelig huskekage af vælgerne. Merkels CDU og dets bayerske søsterparti fik 33% af stemmerne. Det er en tilbagegang på 8,5% og det dårligste valgresultat nogensinde for Merkel. Regeringspartneren fra det socialdemokratiske SPD, der løjerligt nok også var Merkels store udfordrer, fik 20,5% af stemmerne, som med en tilbagegang på 5,2% er deres dårligste valg siden anden verdenskrig.
Imens stormer det højrenationale parti AfD ind i Forbundsdagen med 12,6%. Dermed bliver det ikke bare første gang, at AfD får pladser i det tyske parlament, de er nu også landets tredjestørste parti.
Det liberale FDP fik også et flot valg, da det blev valgt ind i Forbundsdagen med 10,7%. De formåede ellers ikke at komme over spærregrænsen ved sidste valg. Derudover fik De Grønne 8,9%, mens det venstreradikale Die Linke kom ind med 9,2%.
Intet jordskred, men…
Flere medier er efter valget gået i selvsving og har kaldt valget for et jordskred. Det er en mindre overdrivelse. Den siddende regering mønstrede stadig 53,5% af stemmerne, og dermed har den i teorien stadig det flertal, der skal bruges i Tyskland for at danne regering.
Samtidig er der næsten behov for at sætte centrumvenstre-brugere på det sociale medie Twitter på suicide watch. I hvert fald hersker der en nærmest dommedagsagtig stemning på baggrund af AfD’s valgresultat. Her må man dog også huske at 87,4% af tyskerne ikke stemte på det højrenationale parti.
Men valget er alligevel opsigtsvækkende på mange punkter, og der er især tre grunde til, at man skal hæve øjenbrynene en ekstra gang, når man ser valgresultatet.
Regeringen fortsætter ikke
Angela Merkel kan få lov at fortsætte som kansler. Men formanden for SPD Martin Schulz erklærede allerede i går i sin nederlagstale, at han ikke ønskede at genindtræde i regering med Merkels konservative kristendemokrater. Dermed må Merkel kigge sig om efter en anden koalition, og det bliver ikke nødvendigvis nemt.
Selve det at finde ud af, hvilke partier den nye regering skal bestå af, er ikke i sig selv vanskeligt. Ingen i Forbundsdagen vil røre AfD med en ildtang, og sandsynligheden for, at de skal indgå i et regeringssamarbejde med Merkel, er nærmest lig nul. Det samme gælder for de venstreradikale Die Linke – Merkel arbejder ikke med yderfløjene.
Det stiller Merkel med to mulige partier: FDP og De Grønne. De kan tilsammen danne det, de tyske medier har døbt Jamaica-regeringen, opkaldt efter det sammenfald, der er mellem partiernes farver og det jamaicanske flag: Sort, gul og grøn.
Koalitionen er ikke helt uprøvet i tysk politik. I delstaten Schleswig-Holstein deles de tre partier om magten. Men man har aldrig forsøgt sig med den på nationalt plan, og det bliver heller ikke nemt. Der er masser af politikpunkter, trekløveret ikke er enige om, og i løbet af valgkampen har især De Grønne og FDP været i totterne på hinanden. FDP vil have en strammere asylpolitik, de vil køre en hårdere kurs over for de sydeuropæiske EU-lande, som de mener, har nasset på de tyske skatteydere, og de vil have skattelettelser. Det flugter ikke nødvendigvis med hverken De Grønne eller Merkels ønsker, og på samme måde er De Grønnes ønske om en seriøs grøn omstilling og kamp mod atomkraft ikke nødvendigvis sød musik i de liberales ører. Og der er mange flere af den slags uenigheder.
En (ikke helt præcis) analogi ville være, at man i Danmark skulle have De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance i regering sammen. Med andre ord: Det bliver forbandet svært for Merkel.
Europatilstande – nu i Tyskland
En anden vigtig pointe at tage med fra det tyske valg er, at den exceptionalisme, som tysk politik i langt tid har været præget af, lader til at være et overstået kapitel.
Mens de højrenationale partier er stormet frem i andre europæiske lande, er det lykkedes tyskerne at holde dem ude af parlamentet. Det er slut efter valget i går.
Lykønskningerne til AfD kom blandt andet fra Marine Le Pen, der er formand for det franske højrenationale parti Front National, og Dansk Folkepartis Peter Skaarup var også ude og glæde sig over AfDs valgresultat. Både Dansk Folkeparti og Front National er gode eksempler på, hvordan den højrenationale strømning har fået mere magt i Europa. Front National var med i anden og sidste valgrunde i Frankrig og havde en seriøs chance for at vinde præsidentposten, og Dansk Folkeparti kunne sandsynligvis være gået i regering, hvis de havde ønsket det, og er uanset hvad et af Folketingets mest magtfulde partier.
Den anden fortælling, som man tidligere har set i Europa og Vesten, men som nu også går igen i Tyskland, er, at de etablerede partier får tæsk af vælgerne. Favoriteksemplet er selvfølgelig Trump i USA, der fuldstændig snød det politiske etablissement. Ved valget i Frankrig så vi det også, da socialdemokratiet blev udraderet, og centrum-højrepartiet Les Republicains ikke var i nærheden af at gå videre til anden valgrunde. I Storbritannien skete det ved Brexit-afstemningen, hvor de etablerede partier ønskede at blive, men vælgerne lyttede til det lille nye UKIP-parti.
Hvis den tendens fortsætter, bliver det forbandet svært for Merkel.
Merkel bliver rykket mod højre
Som allerede nævnt skal AfD ikke regne med at få megen opmærksomhed fra de andre partier i Forbundsdagen. Det er svært at se partiet få egentlig parlamentarisk indflydelse.
Men det betyder ikke, at det flotte valgresultat for AfD ikke kommer til at hjælpe dem. Formand for AfD Alexander Gauland har allerede været ude og sige, at man vil ”jage” en fremtidig regering. Men sandheden er, at man allerede har fanget i hvert fald Merkel.
Stemmerne til AfD kommer jo et sted fra, og til Merkels store fortrydelse lader det til, at det især er hendes eget parti CDU, der bløder vælgere til de højrenationale. 21 procent af AfDs vælgere stemte på Merkel sidste gang. Det er vælgere, som Merkel allerede i går på valgnatten erklærede, at hun gerne vil have tilbage, og det er svært at se, hvordan det skal lade sig gøre, hvis hun ikke rykker sig mod højre – som minimum på udlændinge og flygtningespørgsmålet.
En anden faktor, der sender Merkel mod højre er de liberale fra FDP. FDP har som sagt en langt skrappere linje over for asylansøgere, indvandrere og flygtninge, og Merkel kommer nok til at skulle rykke sig på det punkt, hvis en regering skal være mulig.
Heldigvis for Merkel er Forbundsdagen stadig overvældende EU-venlig, men i forhold til spørgsmålet om Sydeuropas gældskrise kan hun også ende med at skulle være endnu hårdere, hvis FDP får sin vilje.
Et sådan ryk til højre kan blive en forbandet hovedpine for Merkel.