Verden er af lava

På Bali frygter folk for deres liv, hjem og job. Øens største vulkan, Mount Agung, har de seneste dage ulmet faretruende og skabt over 800 daglige jordskælv. Myndighederne varsler et snarligt vulkanudbrud, der bliver det første af slagsen i mere end 50 år. Ifølge Indonesiens Vulkancenter er det ”et spørgsmål om timer”, før den store vulkan går i udbrud.

60.000 balinesere er blevet evakueret fra deres hjem på den indonesiske ø, der er et yderst populært feriemål. Mount Agung ligger på øens østside, 75 kilometer fra kystbyen Kuta, som er mål for læssevis af turister hvert år.

Flere udenrigsministerier, herunder det danske, advarer borgere mod at rejse til Bali, og selv om de officielle balinesiske myndigheder mandag aften meddelte, at flytrafikken fortsætter som planlagt, har mange turister aflyst deres Bali-rejseplaner, og flere balinesere med jobs i turistbranchen er blevet fyret, fordi øens gæster bliver væk.

”No tourist, no job,” som en af de lokale, som Føljeton har været i kontakt med, siger. Hvis udbruddet sker snart, er der stor sandsynlighed for, at en askesky vil standse al flytrafik på øen, og der kan derfor gå lang tid, før turisterne vender tilbage.

Det er som bekendt svært at gisne om det, der endnu ikke er sket, og derfor har vi i bedste projektopgavestil (og med hjælp fra hjemmesiden vulkaneksperten.dk) i stedet udvalgt de vigtigste allerede overståede vulkanudbrud til jer. Udbruddene har ikke alene kostet adskillige menneskeliv, men også spillet en rolle i nogle af de problemer, vi kæmper med på kloden i dag, blandt andet klimaforandringerne.

Vesuv, Pompeji år 79 e.v.t.

Vi begynder med det ældste. Vesuvs udbrud i år 79 er det første udbrudsforløb, der er dokumenteret. Der døde med sikkerhed ca. 4.000 mennesker i udbruddet, men det reelle tal er højst sandsynligt mindst fire gange så højt. Den italienske vulkan, der udslettede hele byen Pompeji, har ifølge vulkanologer et magmakammer af stivnet lava, og derfor vil et fremtidigt udbrud være eksplosivt i stedet for at flyde frit. (Det betyder i princippet bare, at et fremtidigt udbrud vil være temmelig katastrofalt for Napoli og byerne omkring).

Tambora, Sumbawa 1815

Næsten 100.000 mennesker omkom under udbruddet fra den indonesiske vulkan Tambora, og lige så mange mistede livet på grund af eftervirkninger. Udbruddet var skelsættende i forhold til klimaet, fordi klodens temperatur faldt 3 grader som følge af askestøvet fra vulkanen (mere om det længere nede). I Europa ændrede årstiderne sig, og det sneede pludselig om sommeren. Samtidig skabte Tamboras udbrud epidemier af pest og andre dødbringende sygdomme verden over på grund af de 150 kubikkilometer nedfald af blandt andet aske. Tambora-udbruddet regnes for at være det kraftigste vulkanudbrud i nyere tid.

Anak Krakatau, Sumatra/Java 1883

Endnu et eksplosivt vulkanudbrud, der var skelsættende for, hvad man ved om vulkaner i dag. Udbruddet fra den indonesiske vulkan, der ligger i strædet mellem Sumatra og Java, var det første, hvor man kunne dokumentere eftervirkningerne ved vulkanudbrud. Ved Krakataus udbrud blev man opmærksom på, hvor stor betydning et vulkanudbrud har for atmosfæren generelt, blandt andet når der kommer flodbølger. Der blev dræbt over 36.000 mennesker alene ved tsunamibølgerne efter udbruddet.

Mount Agung, Bali 1963

Mount Agung har været i udbrud før. Den store vulkan, der lige nu bobler faretruende og skaber problemer for Bali, ødelagde for 54 år siden hele landsbyer og dræbte omkring 1500 mennesker. Ligesom det var gældende ved Tamboras udbrud over 100 år tidligere, påvirkede Agungs udbrud i 1963 hele klodens klima. Da vulkanen var i udbrud sidste gang faldt klodens temperatur med 0,1-0,4 grader celcius.

At vulkanudbrud kan ændre på klodens temperatur skyldes, at de store mængder svovldioxid reagerer med vanddampe i luften og derfor danner dråber af svovlsyre. De dråber danner en slags tåge og skaber derfor en barriere, der forhindrer de ultraviolette stråler i at trænge igennem fra Solen til Jorden, og det resulterer i en nedkøling.

Man forudser den samme nedkølingseffekt, hvis/når Mount Agung går i udbrud igen.

Mount St. Helens, Washington 1980

I 1980 eksploderede den amerikanske vulkan Mt. St. Helens efter at have ulmet og skabt eksplosive jordskælv i et par måneder. Udbruddets styrke svarer til 25.000 af Kim Jung-uns atombomber på én gang. Washingtons opland blev ramt af en ildorkan, og på trods af relativt moderne evakueringsteknikker nåede 57 mennesker at miste livet ved udbruddet. Vulkanen var skyld i skader for 1 billion dollars og er stadig aktiv.

Nevado del Ruiz, Colombia 1985

En af nyere histories værste vulkantragedier. Ikke fordi udbruddet var specielt kraftigt, men fordi eftervirkningerne var så store og voldsomme. Udbruddet skabte en mudderflod af smeltet sne og aske, der oversvømmede hele byen Amero, hvor 25.000 mennesker døde. Ifølge vulkanforskere kunne tragedien have været stoppet, hvis man havde taget advarsler og evakueringsformaninger alvorligt.

Mount Pinatubo, Filippinerne 1991

Den filippinske vulkan Pinatubo havde i 1991 et udbrud så kraftigt, at det regnes for at svare til Vesuvs i år 79. Fordi udbruddene skete næsten 2000 år efter hinanden, er der dog stor forskel på ødelæggelserne. Hvor Vesuv udslettede en hel by, blev Pinatubo takket være nyere tids vulkanologiske forudsigelser reddet på målstregen. En halv million mennesker blev reddet, men 2 millioner mennesker fik ødelagt deres huse.

12 måneder efter udbruddet kunne asken fra Pinatubo stadig betragtes hele jorden rundt.

Eyjafjallajökull, Island 2010

Det her udbrud kan de fleste huske. Eyjafjallajökulls udbrud var nemlig skyld i flyaflysninger i massevis og en regulær flytrafikprop i hele det nordlige Europa. Vulkanen havde et mindre udbrud i marts 2010, men det var først et par måneder efter, i april, at den blev rigtig problematisk. Vulkanudbruddet skabte en askesky af flere tons små askepartikler, der blev sendt ud i atmosfæren. På grund af en kraftig vind i de høje luftlag blev asken sendt sydpå, og koncentrationen af aske var altså så kraftig, at al flytrafik måtte stoppes.

Eyjafjallajökulls askesky resulterede i over 100.000 aflyste fly, og selv om det lyder som et first world problem, så var flyaflysningerne også skyld i mere alvorlige hændelser. Fly, der skulle transportere knoglemarv til transplationer, kom ikke frem, ligesom lande i hele verden brændte inde med importvarer, der skulle have været fløjet til Europa.