”Gaden skal nok vise dig, hvem du er”

”Når samfundet ser på hjemløse, er det stadig landevejsridderne, der er de pæne. Jeg tror ikke, der er mange af dem tilbage. De kommer ikke i storbyen. En landevejsridder hverken lyver eller stjæler, de klarer sig allerhøjst ved sort arbejde, ikke?” siger Chopper og blotter sit brede smil, hvor der mangler en fortand.

”Så er der folk i Hus Forbi-tøj. De er også toppen af kransekagen. Men internt blandt hjemløse har vi et mere fragmenteret syn på hinanden. Folk danner alliancer, hvor de holder til i byen. Hvis du ikke opfører dig ordentligt – på Strøget, sidegaderne, ved stationerne – så får du et problem, dit fjols, og så må du videre.”

Vi sidder på en bænk i solskinsvejret i Ørstedsparken – Choppers ”dagligstue”. Chopper – eller Csaba Setet – som der ville stå på hans sygesikringsbevis, hvis han ejede et – er født i Ungarn for 55 år siden, men kom til Danmark som otte-årig.

Chopper er tidligere talsmand for Hjemløseenheden, Hus Forbi-sælger og tilknyttet virksomheden Gadens Stemmer, som arrangerer byvandringer med socialt udsatte borgere i København. Han er klædt i sin signatur-uniform; lædervest med brocher fra byens hold FC København til at beskytte lungerne og rullekrave, der varmer halsen i kulden. Fødderne er i strømpesokker og sandaler, da gummisko har det med at gnave sig imod et stafylokok-sår. Håret er tyndt, langt og mørk, og skægget er gråt. Ørstedsparkens urbane indianer.

”Engang havde vi vores fælles sted, dernede i gryden,” fortæller Chopper på drevent københavnsk og peger ned mod en legeplads bag nogle buske tæt ved parkens indgang mod Israels Plads. To unge fyre i opsmøgede shorts spiller bordtennis nogle meter herfra. ”Der var et lille ildsted med plads til, at vi kunne ligge 10 mand. Lægger vi os derned i dag, bliver der ballade. Med beboere i nærheden, politiet, med andre hjemløse eller folk, der går forbi.”

De fornuftige hjemløse har ifølge Chopper ikke sovet i København i mange år. Om aftenen rykker man ud af byen. Til Hvidovre, Husum eller Bagsværd. Der er mere ro og plads.

”Jeg kan ikke sove her i parken længere, hvor der er fyldt op om natten. Bag Statens Museum for Kunst er der optaget. Ved Vesterport og Østerport er der sat kamera op. Samtidig er bænkene i byen blevet gjort bumsefri. Der er kommet midterpæl, så du ikke kan ligge ned. Byens oaser er væk,” fortæller han.

Flytter sig hver nat

De færreste hjemløse på gaden sover tungt under åben himmel. To-tre timer i streg, medmindre man er bedøvet af alkohol, siger Chopper.

”Det sidder i din rygrad, at du ligger frit fremme, og hvem som helst kan genere eller overfalde dig. Alle, der går forbi en hjemløs, har en mening, ikke?”

Chopper foretrækker, som mange hjemløse, at sove alene. Så har man kun sig selv at holde styr på. Om natten er der stor bevægelse blandt gadesovere i hovedstadsområdet.

”Jeg sover ikke det samme sted tre nætter i træk. Første nat bliver der lagt mærke til dig. Næste nat får du besøg af en anden hjemløs, der lige skal stjæle fra dig. Tredje nat er det politiet, der vækker dig og siger, at du ikke må sove her,” siger Chopper og finder en joint frem fra et plastikhylster.

Hash hjælper med at lukke ned for ”fjernsynet”: stress og negative tanker. Chopper søgte gaden i København som 13-årig for at slippe væk fra en ”lorte-barndom” og voksne, der svigtede. I dag harmonerer en bolig med fire vægge og en lukket dør ikke med posttraumatisk stress, siger han. Herberg dur ikke, da han føler sig mere tryg på gaden.

”Herbergerne er for dem, der ikke kan følge gadens regler. Dem, der bliver ofre på gaden, og dem, der er for sindssyge til gaden og skaber ofrene. Hvis jeg overnatter på et herberg, er det mig, der skal slås med skøre mennesker, som stjæler mit lort klokken to om natten, når personalet ikke kan være der.”

Gadens regler er et begreb, der ofte flyver gennem luften i samtale med hjemløse. Et mytologisk kodeks, internaliseret i baghovedet på erfarne hjemløse i gadebilledet.

”Gaden er dit hjem, så gadens regler tilsiger, at du opfører dig pænt, mere pænt end alle andre, der går på gaden. Folk husker dig næste dag. Du rydder op efter dig selv. Du stjæler ikke,” siger Chopper.

Men begrebet har flere dimensioner og en vis fleksibilet. Det er en regel på gaden, at kommunen er noget skidt. Men ellers er de mest typiske macho-regler overtaget fra rockerne og fængslerne. Du sladrer ikke. Du slår ikke på kvinder. Du passer på din hund, da hunde er uskyldige og en form for gadens børn. Men reglerne ændrer sig hele tiden og gælder kun, indtil folk bliver fulde.

Hjemløselivet er blevet hårdere

I 1970’erne og 80’erne var det nemmere at holde styr på, hvordan folk opførte sig på gaden, mener Chopper.”Dengang var der speedvrag, cokevrag, pillemisbrugere og skoddrankere. De havde hver deres symptomer og de samme symptomer konstant. Men i og med at vi fik adgang til resten af verden, blev stofferne flere og hårdere, og så ændrede væremåden sig. Folk blander jo arsenik og brillerens i lortet i dag.”

Da EU blev udvidet med en række østeuropæiske lande i 2004, kom der nye grupper af hjemløse til, som forandrede miljøet på gaden. Det hele blev mere broget, og folks behov mere forskellige, mener Chopper. Nu var der også arbejdsmigranter blandt hjemløse i Danmark og en endnu større blanding af ”gode og dårlige mennesker”.

”Blandt østeuropæiske hjemløse er der dem, som opfører sig pænt på gaden og dem, der ikke gør. De gamle ”sigøjnere”, som er kommet her i mange år er ”professionelle” og kender reglerne på gaden. Det er mere nogle af de unge østeuropæere, der er på stoffer og utålmodige,” siger han uden at præcisere, hvem han hentyder til med førstnævnte betegnelse.

Når jeg spørger Chopper til sommerens debat om rumænske hjemløse, vender han øjne og skærer grimasser. Sociale medier er noget nær det værste, der er sket for hjemløse, mener han og nævner en episode, hvor en gruppe danske hjemløse på Christianshavn filmede og lagde en video på nettet med en østeuropæisk mand, der giver en anden person en flaske i hovedet.

”Uha, så bliver folk rystede over, at hjemløse slås så meget. Hvad havde de regnet med? På gaden er der ikke overskud til at diskutere.”

Denne sommer har været ekstra hård på gaden, mener Chopper. Den politiske virak om rumænere og den skærpede lovgivning mod tiggeri har skabt spændinger blandt grupper af hjemløse. Og så har der været mange dødsfald. Chopper hjælper med kontakt til pårørende, når der er dødsfald blandt hjemløse, og de seneste uger har han haft travlt. Blandt andet er en mand på herberget Sundholm Amager blevet udsat for vold med døden til følge, og der har været en række selvmord. Selvmord og selvmordsforsøg er ikke usædvanligt blandt hjemløse. *Cirka halvdelen af alle 15 – 34 årige socialt udsatte har forsøgt selvmord mod godt 1 procent i befolkningen generelt i samme alder.

Ifølge Chopper er livet på gaden blevet hårdere end tidligere. Vi har mistet tilliden til hinanden i samfundet, mener han, og i befolkningen opfatter man hjemløshed som selvforskyldt. Solidariteten er gået fløjten, og på gaden bliver den moralske forråelse blotlagt til åbent skue.

”Hjemløse er gode til én ting, og det er at læse andre mennesker. Det er vi nødt til. I det offentlige rum læsser vi alle sammen vores lort af. Og gaden skal nok vise dig, hvem du er.”

*Tal fra Institut for Folkesundhed