Sceneriet virker som et nyt action-computerspil til ‘gevinstrealiserende’ Djøf’ere; glatte mappemænd, som har brug for at afreagere om natten. Vildt og blodigt. Lad os kalde spillet for ‘New World Construction’: I konkurrence med andre budgetbisser, der lider af søvnunderskud og fordøjelsesproblemer, skal du kæmpe om at kanalisere flest mulige skattekroner ud til lyssky og ligefrem morderiske formål – til enten mafiabosser eller atomdiktatorer.
De bedste – og altså dem, som klarer sig gennem flest ‘levels’ i ‘New World Construction’ – ender i valget mellem at sende pengene videre til to vidt forskellige, men næsten lige absurde formål: Enten at kanalisere et betydeligt millionbeløb (via Letbanen i Aarhus) til de to mafiafamilier Nicoscia og Giardino fra Isola di Capo Rizzuto i Syditalien eller at kanalisere et ganske vist lidt mindre millionbeløb (via et værft i Polen) til noget så spektakulært skræmmende som det nordkoreanske atomprogram.
Hvad vælger du? Hvad er allerskørest og mest gak-gak set fra en dansk ‘Dr. Jekyll og Mr. Hyde’-bureaukrats side? Problemet er, at valget også skal kunne begrundes om morgenen. Officielt. Vinderen skal således også kunne klare frisag, når offentligheden finder ud af, at skattekronerne er blevet sløset væk til de lyssky og morderiske formål. Dét er bestemt ikke let, men tilsyneladende heller ikke umuligt.
Forbindelser til mafiaen
Umiddelbart er det mere end almindeligt svært at forklare, hvorfor arbejdere ved opførslen af den endnu ikke åbnede letbane i Aarhus har fået penge udbetalt uden om det danske skattevæsen fra et mafiabelastet italiensk jernbanefirma, som sjovt nok hedder New World Construction. Men dét er ikke desto mindre virkeligheden.
I hvert fald, hvis man skal tro fagforeningen 3F Rymarken, som er kommet i besiddelse af mystiske dobbeltlønsedler: ”Letbaneprojektet er det vildeste, vi nogensinde har haft med at gøre. Der har været skjulte dagsordner og rigtig meget, vi ikke må få at vide,” siger faglig sekretær i 3F Rymarken Niels Eliasen til Aarhus Stiftstidende. Nøjagtig som der tidligere har været beskyldninger mod Metrobyggeriet i København. Politiet har dog senere skrinlagt efterforskningen af den opsigtsvækkende sag om mulige mafiaforbindelser og narkohandel i forbindelse med metro-byggeriet.
Firmaet bag anlægsopgaven i Aarhus kan imidlertid ikke blive optaget på de italienske myndigheders såkaldte ‘hvidliste’ over virksomheder, som man trygt kan handle med uden at blive involveret i hvidvaskning af penge eller andre kriminelle aktiviteter. Men huhej hvor det går, så er det jo godt, at man kan lave forretninger i Danmark. I hvert fald, hvis man skal forsøge at kanalisere danske skattekroner videre til lyssky formål.
Den socialdemokratiske borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard understreger, at kommunen fremover vil gøre alt for at undgå skumle forretninger: ”Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at samarbejde med virksomheder, der er associeret med organiseret kriminalitet.”
Inspektionsfartøjet Lauge Koch
I aften kl. 20.00 viser DR2 en dokumentar Krigsskibets hemmelighed om Søværnets nye inspektionsfartøj Lauge Koch, der er blevet bygget på værftet Crist Shipyard i Polen – bl.a. af tvangsarbejdere fra Nordkorea. Men ikke nok med det: De danske penge er med en vis sandsynlighed blevet kanaliseret videre til Kim ‘Rocket Man’ Jong-uns atomprogram. Dagbladet Information, der har medvirket til optrævlingen, skriver:
”Det polske værft hyrede i 2014 et vikarbureau, som skaffede en del af arbejdskraften gennem et nordkoreansk firma. Et firma, som ifølge FN’s Sikkerhedsråd er kontrolleret af Nordkoreas arbejderparti og spiller en vigtig rolle i finansieringen af landets atomprogram. Firmaet leverede 45 nordkoreanske svejsere til det polske værft, hvor de skulle arbejde på ti forskellige skibe. Et af dem var Lauge Koch.”
”Det er umuligt at bevise, at pengene er gået specifikt til atomprogrammet, men jeg vil sige, at det er meget sandsynligt,” siger Go Myong-Hyun, der forsker i nordkoreanske migrantarbejdere for den sydkoreanske tænketank The Asan Institute for Policy Studies. Forsvarsministeriet afviser påstanden, ligesom den danske entreprenør Karstensens Skibsværft A/S også benægter enhver forbindelse til de nordkoreanske tvangsarbejdere.
Danmarks nyeste krigsskib har kostet over en halv milliard kroner. Og det ser kønt ud – som en moderne molbohistorie: Det danske forsvar får bygget et inspektionsfartøj, der via udlicitering og vikarbureauer medfinansierer et langtrækkende atommissil, der udgør en flerfold større trussel end det gode skib Lauge Koch nogensinde vil kunne modstå eller bekæmpe.
Så hvem vinder årets ‘New World Construction’-konkurrence? Hvad er allermest gak-gak: At udlicitere den aarhusianske letbane til et italiensk firma med mafiaforbindelser eller – måske – at lade nordkoreanske tvangsarbejdere bygge et nyt krigsskib? Dét afhænger af den næste runde: Den offentlige debat. Hvem får hurtigst afværget skandalerne?