Blåt opgør med den orange følelse

Spareforslag fra regeringen

Det er ikke ligefrem en nyhed, at pengene fosser ud af Skat. Sidste år præsenterede Rigsrevisionen en beretning, der højlydt undrer sig over, hvordan udbetalingerne af negativ moms, såkaldt moms-refusion, kan være steget fra 139,9 mia. kr. i 2009 til 235 mia. kr. i 2015, eller med 68%. Dét er fortsat en gåde, for endnu har ingen kunnet besvare spørgsmålet fyldestgørende: Hvert år forsvinder der således fortsat et større og formentlig tocifret milliardbeløb ud i mere eller mindre tvivlsomme momsrefusioner.

Det store billede er foruroligende. Alligevel er det ikke her, at VLAK-regeringen har valgt at sætte ind. I stedet har de borgerlige partier valgt at kaste sig over et mindre, men til gengæld synligt og konkret fænomen, nemlig almennyttige og frivillige foreninger i Danmark, som i dag får en betydelig og stigende momsrefusion.

Ifølge Skatteministeriets tal er udbetalingerne steget fra 28 mio. kr. i 2007 til næsten 160 millioner kroner i 2015. Disse foreninger, som vel at mærke er godkendt til at få momsrefusion for udgifter, der skaber indtægter, har altså lavet så meget socialt, lokalt og humanitært arbejde, at de har kunnet få mere moms tilbage end tidligere. Men nu skal det være slut:

”Ordningen er stukket af. Man må ligesom se på, hvad intentionen var, da man startede,” siger Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, som sammen med VLAK-regeringen vil lukke ordningen helt: ”Jeg ved ikke, hvordan du har det i din privatøkonomi, men hvis jeg har lagt et budget, og jeg kommer til at bruge næsten seks gange så mange penge, som jeg egentlig havde planlagt, så må jeg ændre nogle ting. Og det er jo så det, man vil gøre nu.”

Protest fra Foreningsdanmark

En fjernelse af momsrefusionen for almennyttige og humanitære organisationer i Danmark vil ramme meget bredt i Foreningsdanmark. Men også meget konkret. Blandt de organisationer, som står til at miste i alt 155 mio. kr. er f.eks. Blå Kors Danmark, Børnecancerfonden, Dansk Handicap Forbund, Frelsens Hær og sågar Løkkefonden. Bredden og dybden af Foreningsdanmark må næsten have overrasket politikerne. For kritikken er hvirvlet rundt fra nær og fjern, fra højre og venstre.

Særligt har kritikken fra de kirkelige organisationer vakt opsigt. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrev 30 kirkelige organisationer og trossamfund: ”De kirkelige foreninger løfter opgaver, som er uundværlige for mange, hjælper svage borgere, kitter fællesskaber sammen og styrker relationer mellem mennesker gennem fælles opgaver og oplevelser. Det er besynderligt, at den liberale og konservative regering ønsker at begrænse det arbejde.”

Kritikken buldrede også løs fra andre tværpolitiske og hæderværdige organisationer som f.eks. Mødrehjælpen: ”Vi står til at miste 800.000 kroner. Det betyder, vi må afskedige to socialrådgivere, som tilsammen kunne have hjulpet 900 familier på et år. Jeg er er skuffet over, at man ovre i Skatteministeriet ikke har en forståelse for det meget vigtige hjælpearbejde, som sker i de almennyttige organisationer,” udtalte direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen til Altinget.

Den orange følelse

Kritikken fra de kirkelige og de humanitære organisationer har gjort ondt dybt ind i de borgerlige bagland. For hvad er dog den større idé med at ville bremse organisationer som også Diabetesforeningen og Hjerneskadeforeningen i deres konkrete arbejde? Men endnu en flanke i debatfronten åbnede sig: Roskilde Festival, som hvert år uddeler overskuddet til godgørende formål i lokalområdet, står til at miste op mod 10 mio. kr. om året, hvis refusionsordningen afskaffes.

Den særlige stemning – den såkaldte orange feeling – på Roskilde festival står på spil. I et opråb til politikerne skrev adm. direktør for Roskilde Festival Signe Lopdrup forleden et indlæg i Roskilde Avis:

”2016 var Roskilde Festivals overskud på 17 millioner kroner. De er doneret videre. Udover det direkte overskud på arrangementet Roskilde Festival tjente de 200 almennyttige foreninger, der hvert år engageres og stiller med blandt andet boder og vagter på festivalen, omkring 12 millioner kroner i 2016. Resultatet bliver formentlig på nogenlunde samme niveau i år. Alene gennem de seneste to år har Roskilde Festival altså tilvejebragt mere end 50 millioner kroner. Penge der er gået direkte til almennyttige formål.”

VLAK-regeringen har altså ikke blot lagt sig ud med ildsjælene i de kirkelige og sociale foreninger, men også de 130.000 mennesker, som deltog i Roskilde Festival bare her i 2017.

Venstre er internt splittet

I dagens medieverden er der altid valgkamp, men nogle gange er der faktisk rigtig valgkamp, og en sådan er netop gået i gang frem mod kommunalvalget 21. november. Moms-sagen er næppe en vindersag her for de borgerlige partier. Tværtimod.

Folketingsmedlem for Venstre Jan E. Jørgensen er en mand med ideologisk integritet. Men også en politiker med opportunistisk sans for nye vælgerstrømninger. I dag sidder Jan E. Jørgensen således også rådmand på Frederiksberg – den lille, men rige enklave midt i Københavns Kommune. Han er outsider-kandidat til borgmesterposten, hvis det begyndende opbrud i den gamle konservative højborg fortsætter, og Venstre pludselig skulle få mulighed for at overtage ansvarets kæde.

Mulighederne bliver udnyttet. I de seneste dage har Jan E. Jørgensen udvist fin fingerspidsfornemmelse for at profilere sig på den tiltagende vrede mod momsforslaget. Jan E. Jørgensen er således trådt ud af geleddet på Christiansborg og har ytret en klar og utvetydig kritik af VLAK-regeringens forslag:

”Roskilde Festival har aldrig været sat i verden for, at nogle kunne tjene penge. Man har villet støtte det frivillige foreningsliv i Roskilde og få ny musik til Danmark, som tre-fire år senere kan fylde Vega, fordi Roskilde Festival har fingeren på pulsen,” siger Jan E. Jørgensen til Altinget, efter han havde lagt et lignende synspunkt ud på sociale medier: ”De bruger deres overskud på at støtte alverdens gode formål. Når der er Danmarks Indsamling kommer de med en check, der er større end den fra A.P. Møller, så det er helt forfejlet bare at anskue Roskilde Festival som en festival på lige fod med Skanderborg og Northside.”

Oprøret fra bageste række i Venstres folketingsgruppe er i første omgang et udtryk for, at spareiveren over for Foreningsdanmark ikke har fodfæste blandt alle liberale kræfter, ja, blandt det, som engang blev kaldt for Højskole-Venstre. Men i anden omgang viser protesten fra kommunal-kandidatten Jan E. Jørgensen også, at Frederiksberg Kommune er ved at blive sammensat af yngre og mere progressive vælgere, for hvem Roskilde Festival er lige så hellig, som julesalmerne er for Frelsens Hær.

Skattejagten fortsætter

Tilbage står skatteminister Karsten Lauritzen med en upopulær sag, der nok ikke er flertal for på Borgen. Indtil videre har han forsøgt at nedtone kritikken ved affærdigende at sige, at ”besparelse på moms står ikke øverst på min dagsorden”. Men forslaget står nu stadig på regeringens dagsorden. Og her er det mest påtrængende problem, at støttepartiet Dansk Folkeparti ikke vil stemme for forslaget. I hvert fald ikke som det er præsenteret:

”Vores holdning er, at der kan være brug for justeringer af ordningen, men at en egentlig afskaffelse ikke er en god idé,” siger Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti: ”Der er tale om organisationer, som gør et stort arbejde inden for det sociale område, som man ellers ikke fanger inden for sundhedssystemet. Derfor mener vi ikke, at der er brug for en afskaffelse.”

Venstrefløjen og Socialdemokratiet er også imod forslaget: ”En lang række gode organisationer vil blive ramt af forslaget. Med de millioner, der er tale om, vil det simpelthen blive vanskeligere for disse organisationer at levere den indsats, de gør,” siger S-skatteordfører Jesper Petersen til Kristeligt Dagblad.

Slaget om moms-refusionen vil dog fortsætte, da forslaget allerede har udviklet sig til at være et symbolsk modstandspunkt mellem på den ene side Liberal Alliance og på den anden side stort set alle andre partier. Og i dét opgør er det nok ønsketænkning for det unge regeringsparti at tro, at et flertal vil stemme for at tromle hele underskoven og næringslaget i Foreningsdanmark.