Nyhedsanalysen
”Find et job til os – ligesom under Ceausescu”
For et år siden, når ægteparret Stefan og Bianca Balazs samlede pant i de københavnske gader, var danskerne venlige og imødekommende. ”Nu er de begyndt at se på mig med foragt, og jeg forstår ikke hvorfor,” fortæller Bianca i dagens føljetonafsnit. ”De kan godt gætte, at vi er fra Rumænien, når vi går i skraldespande, og så tror de automatisk, at vi er tyveknægte.” Kristian Lauritzen har mødt Stefan og Bianca til et interview på Dronning Louises Bro. Han er ungarsk rumæner, hun er rumæner og etnisk roma.
Fælledparken på Østerbro er et slaraffenland for flaskesamlere denne fredag aften. DHL-stafetten; den årlige masse-udflugt for medarbejder-motionister, er netop afsluttet, og på græsplænen sidder mennesker i løbesko og lycra og drikker øl under de opstillede pavillioner. Det runger med brøl og klapsalver et stenkast derfra, hvor det danske fodboldlandshold er ved at rundbarbere Polen med 4-0.
I et hjørne af Fælledparken over for det danske nationalstadion sidder 33-årige Stefan og 23-årige Bianca Balazs på et gelænder og ryger cigaretter, omgivet af 10-12 affaldssække og et par barnevogne fyldt til bristepunktet med tomme flasker.
To beduggede polske fans er korporligt utilfredse med slagets gang i fodboldkampen og bliver slæbt væk i armlås af politifolk ude på gaden.
Det har været en god og indbringende aften, fortæller Stefan Balazs, da jeg i selskab med en rumænsk tolk, siger goddag og spørger, om jeg må forstyrre dem i deres arbejde.
”Vi bliver chikaneret af politiet,” siger han, da jeg præsenterer mig som journalist. Stefan Balazs fortæller om en situation, hvor han foretog et ulovligt højresving i parrets varevogn på Nørrebro og en betjent på motorcykel prajede ham ind til siden.
”Jeg så ikke skiltet, så det var i orden at give mig en bøde, men han tog mit id og forlangte, at jeg betalte bøden på stedet. Hvorfor ikke sende bøden til min adresse i Rumænien?” spørger han og undrer sig over, om det er en lovlig fremgangsmåde.
En stor og bamset fyr, der viser maveskind i en udspændt t-shirt, kommer gående ud fra parkområdet med et fad med pølser og koteletter i hænderne.
”Jeg har lige snuppet det her fad! Det stod frit fremme,” siger han og skraldgriner, mens det berusede korpus svajer i luften. ”Cocos” kalder han sig. Det betyder ”hane” på rumænsk.
”At stjæle mad uden for er ingen synd,” siger Stefan Balazs og kigger ned i jorden.
”Fuck you” forstår alle
Nogle dage senere mødes jeg med Stefan, Bianca og ”Cocos” på en bænk i solskinsvejret ved siden af Dronning Louises Bro på Nørrebro.
Stefan og Bianca Balazs er gift og har de seneste 10 måneder kørt fra hjemmet i byen Timișoara i det vestlige Rumænien i deres røde varevogn til København, hvor de opholder sig tre uger ad gangen. Han er rumæner med ungarske rødder, hun er rumæner og etnisk roma. Parret begyndte at tage til Danmark, da de fik at vide fra familie og venner, at det var muligt at tjene penge heroppe.
”Vi tjener ikke penge ved at stjæle,” svarer Stefan Balazs, som det første, da jeg spørger hvordan.
”Vi samler pant og metal, som vi finder på åbne bygningspladser. Når folk lejer en container, spørger vi, om vi må tage deres metalaffald, og så afleverer vi det på genbrugsstationer for penge,” siger han.
Stefan Balazs er klædt i joggingbukser og træningstrøje. Bianca er i Adidas-bukser, hættetrøje og med hårbånd rundt om hovedet.
”Cocos” går rundt i periferien af bænken i bare tæer og leder efter pant i skraldespande og langs med søerne.
Danmark er et godt land, fortæller parret. De kan tjene penge på at samle pant, og danskerne er venlige. Eller det plejer de at være.
”Tidligere fik vi ikke tjekket vores id af politiet hele tiden. Sidste år, når jeg gik ned ad gaden med min vogn, kom folk hen og gav mig pant, men nu er de begyndt at se på mig med foragt, og jeg forstår ikke hvorfor. De kan godt gætte, at vi er fra Rumænien, når vi går i skraldespande, og så tror de automatisk, at vi er tyveknægte,” siger Bianca Balazs.
Hvordan mærker du det?
”På folks kropssprog, og jeg forstår et par ord her og der,” svarer hun.
”Alle ved, hvad fuck you betyder,” siger Stefan Balazs.
”Nogle romaer har stjålet for meget”
De tager skylden, når andre rumænere og østeuropæere kommer til landet og begår kriminalitet, mener Stefan Balazs.
”Men danskere stjæler også fra hinanden!” råber ”Cocos”, der er kommet tilbage og har sat sig i skrædderstilling på asfalten. Hans fødder nu i et par blå adidas-sko, som han har fundet i en skraldespand.
”Ja, men det er deres land, så de har mere ret til at stjæle,” siger Stefan Balazs.
”Hvis der har været tyveri, synes jeg, at politiet bør tage vores fingeraftryk, så de kan tjekke efter, at det ikke er os, der har gjort det,” siger Bianca Balazs. Bianca Balazs mener, at særligt romaer som gruppe bliver bebrejdet en masse negativt.
Hvorfor tror du, det er sådan?
”Fordi nogle grupper af romaer har stjålet for meget. På festivaler har de stjålet cykler og tasker, og så går det ud over os andre.”
Hvordan har I det med andre hjemløse i byen?
”Vi omgås mest rumænere, men hilser da på folk og kender alligevel hinanden på en måde. Men vi forstår jo ikke sproget,” siger Stefan Balazs.
Er der konkurrence om at samle flasker?
”Ja, særligt til store arrangementer. Vi oplever ikke konflikt, men der er da status i at samle mange flasker. Hvis der er en stor forsamling af mennesker, har nogen mere mod på at gå op til folk og spørge om deres flasker end andre. Jeg samler kun, hvor flaskerne bliver stillet,” fortæller Stefan Balazs og understreger, at de ikke stjæler andres pant. Ikke fordi det er en uskreven regel, men fordi det er dårlig stil.
Har I mødt kulturforskelle i Danmark?
”Ja, der er fyldt med bøsser i Ørstedsparken! Nogle gange servicerer jeg dem for penge!” ”råber ”Cocos” og brøler af grin.
”Ja, særligt på toiletterne. Men det har vi ikke noget imod. Folk må gøre, hvad de lyster,” siger Stefan Balazs. De har vænnet sig til Ørstedsparkens spraglede univers.
”Danskere tigger også”
Stefan og Bianca blev kærester, da de boede tæt op ad hinanden i den samme by i Rumænien. Stefan Balazs havde set Bianca på gaden og syntes, at hun så flot ud.
”Så gjorde jeg mig bemærket over for hende og inviterede hende ud,” fortæller Stefan Balazs, mens Bianca smiler genert.
Hverken Stefan eller Bianca Balazs har et arbejde i Rumænien. Lønnen er for dårlig, fortæller Stefan Balazs, eller også er der ikke noget job at få.
”Ja, og så siger de, at ikke kan bruge en, når de finder ud af, at man er roma,” siger han og kigger på sin kone.
Stefan Balazs har 16 søskende i Rumænien og har gået i skole indtil 8. klasse. Bianca Balazs har 9 mindre søskende. Hun har aldrig gået i skole, da hun skulle passe de andre børn i familien.
Jeg spørger parret om deres syn på den danske tiggerlovgivning, som er blevet skærpet yderligere inden for de seneste par måneder.
”Min mor blev udvist af Danmark for at tigge sidste år. Jeg synes ikke, det bør være ulovligt at tigge,” siger Bianca Balazs og fortæller, at hun har oplevet at blive smidt væk af politiet, da hun sad foran et supermarked og solgte Illegal Magasin.
”Jeg kan se andre hjemløse, der sælger aviser, men de tigger også samtidig. Men de er i Hus Forbi-uniformer. Folk giver dem penge og mad, også uden at købe deres avis. Jeg forstår ikke, hvad forskellen er.”
En del af sommerens debat har handlet om, hvorvidt tiggeri blandt rumænere er organiseret. Der findes eksempler fra andre lande, hvor myndighederne har dokumenteret, at bestemte grupper af østeuropæiske tiggere har skullet aflevere penge til bagmænd. Dansk politi har dog ikke fundet indikationer på lignende herhjemme. Hvad tænker det rumænske ægtepar om den debat?
”Man tjener slet ikke nok penge til, at det kan betale sig at have en bagmand, hvis man sidder og tigger,” siger Stefan Balazs og bliver fulgt op af sin kone.
”Vi tjener måske 150 kroner på en god dag, ofte mindre, fordi vi er mange sammen. Nogle dage køber man bare mad og cigaretter, og så har vi ikke engang penge at tage med hjem til Rumænien,” siger Bianca Balazs.
Kamp om sovepladser i Mariakirken
I morges blev parret vækket af politiet, mens de lå og sov i deres varevogn under en motorvejsbro på Amager. De har ikke lyst til at sove på gaden. Det er heller ikke kutyme i Danmark, mener de.
”Jeg tror ikke, danskerne er vant til, at folk sover på gaden. Måske synes de, det er pinligt,” siger Stefan Balazs.
”Hvis de er flove over, at der ligger mennesker og sover på gaden, hvorfor giver de så ikke folk et hotelværelse?” spørger Bianca Balazs.
”Nej, det er ikke måden at gøre det på. Det er bedre, hvis de finder et job til os. Vi burde hjælpe hinanden, når vi er med i EU,” siger Stefan Balazs.
”Der burde være regler for den slags, ligesom under Ceausescu. Under kommunismen i Rumænien var man tvunget til at have et arbejde, ellers skulle man i fængsel. Så dengang var der ingen, der tiggede eller stjal. ”
Var tilværelsen bedre under Ceausescu?
”Hundrede gange bedre! Både min far og mor havde arbejde. Vi fik støtte fra staten, og vi havde alt, hvad vi havde brug for,” siger Stefan Balazs.
Stefan og Bianca Balazs har ikke noget imod at overnatte i deres bil, men det er hårdt at gå tre uger uden adgang til et bad, fortæller de. De spiser og sover gerne på nødherberget i Mariakirken i Istedgade, men der har været lukket i perioder hen over sommeren.
”Du skulle have set, hvor stort et kaos det var dernede sidste vinter,” siger Bianca Balazs og fortæller om lodtrækningen af sovepladser. Nødherberget i Mariakirken har en begrænsning på 25 sovepladser. Reglerne er sat af brandmyndighederne.
”Der var super-koldt udenfor. Så var der ofte et par personer, som ikke fik lov at komme ind og sove. Hvorfor kunne de ikke bare ligge på gulvet ved siden af os? Det er ikke 100 mennesker for mange, vi taler om. Hvorfor er reglerne så vigtige? Det handler jo om overlevelse,” siger hun.
Det er søndag i dag; ”Guds hviledag”, så parret har ikke planer om at arbejde, fortæller de. Men da vi går hen til deres varevogn, som er parkeret i Ravnsborggade, får Stefan Balazs øje på en åben container. Han spørger håndværkerne, om han må gå op i containeren. Stefan Balazs finder en lang metalplade, løfter den henover gaden og ind i bagagerummet på varevognen.
Fakta om romaer
Romaer er en etnisk gruppe, der migrerede fra Indien for flere hundrede år siden, og mange er bosat i Spanien, Rumænien, Bulgarien og Ungarn. Romaer har traditionelt set været nomadefolk og taler variationer af ”romani”, som er beslægtet med sprog, der tales i Nordindien og Pakistan. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange romaer der opholder sig i Danmark, da de (selvfølgelig) ikke registreres på baggrund af etnicitet, men statsborgerskab. Antallet af hjemløse migranter i Danmark er steget ifølge SFI. Hovedparten af hjemløse migranter kommer fra EU-lande, herunder også Rumænien.