Afsløringen af aftalt spil op til lockouten af landets skolelærere i 2013 udstiller en sjældent set brutalitet og respektløshed overfor en faggruppe, som politikerne ellers satser på, skal gøre nutidens børn og unge til den bedst uddannede generation nogensinde. Det er et grimt syn, der toner frem.
Den tyske rigskansler Otto von Bismarck var i det mindste ærlig i sin tid: ”Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de”. Men nu er folk pludselig vågnet. Slumresøvnen er blevet afbrudt, og folk er vågnet op til et nådesløst blik lige ind i den politiske pølsefabrik.
I journalisten Anders-Peter Mathiasens nye bog Søren og Mette i benlås er tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen gået til bekendelse og indrømmer, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med kommunerne, at lærerne først skulle lockoutes og at regeringen dernæst ville skride ind med et lovindgreb, hvis Anders Bondo & co. ikke ville makke ret under overenskomstforhandlingerne: ”Lockouten af lærerne var regeringens beslutning,” siger Annette Vilhelmsen i bogen.
SRSF-regeringen og KL kortsluttede den danske model i korridorerne og tromlede derefter over lærerstanden med et reform-kompleks, der i dag tegner til at være økonomisk underfinansieret, men som slet ikke ville kunne have ladet sig gøre, hvis skolelærerne ikke var blevet påtvunget nye arbejdstidsregler. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har også bekræftet forløbet: ”Fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om,” udtaler han i bogen.
Voksenmobning af lærere
Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne en regering, som bestod af Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, vælge at finansiere en skolereform ved at påtvinge lærerne nogle klart forringede arbejdsvilkår? Svaret er, at lærerne allerede i 2013 var blevet så tilstrækkeligt hånet, spottet og latterliggjort – også fra politisk hold – at alt var tilladt.
Lovindgrebet gjorde det tydeligt, at lærerne simpelthen ikke havde den fornødne brede opbakning i befolkningen til at kunne stå imod reformen. Vælgerne var blevet lydhøre over for argumentet om, at lærerne havde været forkælede. Man kan sige, at embedsværket og politikerne udnyttede lærernes statustab til at stramme skruen med folkeskolereformen.
Fænomenet kaldes for voksenmobning. Magthaverne optrådte som skolegårdsbøller. Ifølge ‘Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak’ er der tale om mobning, ”når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem”.
Offentlig ydmygelse
Det er videnssamfundets store paradoks: Vi hylder viden, og vi ønsker at skabe den bedst uddannede generation i historien – men de, der skal skabe fundamentet for denne ambition, har mistet deres status.
Symptom for symptom passer beskrivelserne af voksenmobning på det, som skolelærerne blev udsat for med lockout-reformen. Overvej hvor mange af disse tegn, som ‘Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak’ oplister som mobbehandlinger, der passer på lærernes situation før, under og efter lockout-reformen i 2013:
”Tilbageholdelse af nødvendig information, sårende bemærkninger, usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv, skældud og latterliggørelse, fysiske overgreb eller trusler herom, fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale, nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence, krænkende telefonsamtaler, krænkende skriftlige meddelelser, ubehagelige drillerier, nedvurdering eller umyndiggørelse.”
Den allervigtigst information blev tilbageholdt, nemlig at SRSF-regeringen flere måneder i forvejen havde planlagt, at skolereformen skulle finansieres af lærerne gennem en forringet overenskomst. Selv om nogle måske ville kunne sove bedre uden dén afsløring, er det oplivende, at pølse-politikken endelig kommer for en dag. For jo mere folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo mindre lader de sig kue af bøller – i skolegården og på Borgen.