Kaos i Catalonien

”Ønsker du, at Catalonien bliver et uafhængigt land i form af en republik?”

Det var en ret enkel sætning, som befolkningen i Catalonien i går skulle – eller snarere: kunne – tage stilling ved folkeafstemningen om den nordøstspanske regions fremtidige forhold til Spanien. Men alt omkring den var tricky, og situationen er ikke blevet mindre kompleks, efter at det rent faktisk lykkedes det regionale parlament at gennemføre noget, der mindede om en afstemning.

For det første var afstemningen på forhånd blevet kendt ulovlig af den spanske regering med premierminister Mariano Rajoy i spidsen. En catalansk folkeafstemning om uafhængighed er ifølge den spanske regering i strid med Spaniens forfatning fra 1978. Men Cataloniens parlament har presset på for en afstemning, anført af Carles Puigdemont, der siden 2016 har været formand for Generalitat de Catalunya, som er regionens højeste politiske organ. Puigdemont er også formand for uafhængighedspartiet Associació de Municipis per la Independència, som direkte oversat betyder ‘Sammenslutninger af kommuner for uafhængighed i Catalonien’.

Catalonien er en af Spaniens rigeste regioner, og særligt i de seneste ti år, hvor Spaniens økonomi har været presset, og arbejdsløsheden har været høj, har de catalanske politikere ikke følt, at Catalonien fik lige så meget igen, som de gav. I 2006 fik Catalonien tildelt større autonomi, men for syv år siden annullerede eller genfortolkede Spaniens forfatningsdomstol den aftale, hvilket skabte en del vrede.

Efter afstemningen i går meddelte den catalanske regionalregerings talsmand, at 90% af de, der stemte, svarede ja til uafhængighed, og at 8% stemte imod, mens så godt som resten af stemmesedlerne var blanke. Men valgdeltagelsen var relativt lav. Kun 42% af de 5,3 millioner stemmeberettigede afgav deres stemme. En meningsmåling for to en halv måned siden viste, at 70% af catalonierne ønskede en folkeafstemning, men at kun 41,1% var for uafhængighed, når det kom til stykket (49,4% var imod).

Catalonierne fik ikke lov at afholde deres ikke-godkendte folkeafstemning i ro og mag. På Twitter er der mange billeder og videoklip, hvor spansk politi og den paramilitære enhed Civilgarden går til vaflerne med kniplerne for at stoppe valghandlingen på forskellige valgsteder i Catalonien. Der blev også løsnet skud med gummikugler. I alt 844 borgere og 33 politifolk meldtes tilskadekommet, herunder to alvorligt. Det lykkedes spansk politi at blokere flere valgsteder og konfiskere en del afgivne stemmer.

Ifølge den catalanske regerings talsperson blev 319 ud af i alt 2.315 valgsteder lukket af politiet. Jesús López Rodríguez, en 51-årig catalonier, fortæller til The Guardian, at han ligesom tusinder af andre cataloniere stillede sig i kø med sin familie klokken fem søndag morgen. Tre en halv time senere ankom kampklædte politibetjente.

”De sagde til os, at den catalanske højesteret havde beordret dem til at konfiskere valgboksene, og at vi skulle sprede os,” siger han. ”Vi sang, ‘Nej! Nej! Nej!’ og så angreb cirka 20 betjente os. Det varede kort – kun omkring to minutter – men vi holdt sammen.”

I aftes holdt Carles Puigdemont en tale, som blev vist på tv. ”Med denne dags håb og lidelse har borgerne i Catalonien vundet retten til en uafhængig stat i form af en republik,” sagde han. ”Min regering vil i løbet af de næste dage sende resultatet af dagens afstemning til det catalanske parlament, hvor vores befolknings suverænitet ligger, så det kan foretage sig det nødvendige inden for de juridiske rammer for afstemningen.”

I nat samledes flere tusinde cataloniere sig på Plaza de Catalunya i Barcelona for at fejre resultatet af afstemningen.

Spaniens premierminister Mariano Rajoy sagde i en tale søndag aften, at regeringen havde gjort, hvad den fandt nødvendigt, og takkede politiet for at have handlet med ”fasthed og ro”.

”I dag har der ikke været en afstemning om selvbestemmelse i Catalonien. Loven gælder stadig. Vi er Spaniens regering, og som regeringschef påtager jeg mig ansvaret,” sagde han og fortsatte: ”Vi har gjort det nødvendige. Vi har handlet, og som jeg har sagt fra starten, vi har gjort det i overensstemmelse med love og kun loven. Og vi har vist, at vores demokratiske land har ressourcerne til at forsvare sig mod angreb så seriøse som det, der blev begået med denne ulovlige afstemning. I dag har demokratiet sejret, fordi vi har overholdt forfatningen.”

Hvad der sker nu, er ikke helt klart, men det ventes, at den catalanske regering vil erklære sin uafhængighed i løbet af ugen.