Nyhedsanalysen

Udanske svin

RB PLUS, 29-07-2017, kl. 15.48 FN revser Flygtningenævn ti gange på et år Flygtningenævnet har for tiende gang på et år fået kritik af FN. Kritikere kalder det en bekymrende tendens. Hverken Venstre eller DF ser grund til handling. RB, 29-07-2017, kl. 13.49 (opdat. 14.22) V og DF vil have FN til at blande sig mindre i asylsager FN har ti gange på et år kritiseret Flygtningenævnet. Hverken Venstre eller DF vil handle på kritikken. Foto: Bo Lehm - 05.06.17. - Dansk Folkeparti Thy og Mors holder fælles grundlovsmøde i Hyttefadet, Vilsund. Hovedtaler er Martin Henriksen. (Foto: © Bo Lehm/Scanpix 2017)

Er der mon noget mere dansk end svin? Store, tykke, lyserøde svin. Orner, søer, polte, gylte, galte eller for den sags skyld de små søde pattegrise eller smågrise, som er det eneste udviklingstrin, 90 procent af svinene i dette land når, inden de bliver kvalt i kuldioxid og herefter forbløder ind i døden.

Det har været en del af vores selvforståelse og kultur længere tilbage end højskolebevægelsen, og siden det i 1930’erne lykkedes danske landmænd at fremavle svin med et ekstra ribben og dermed også en dejlig masse ekstra dansk bacon, har vi været kendte i det meste af verden for vores svin. Det er en rigtig dansk succeshistorie om landmænd, der samarbejder, andelsbevægelser, hvor der udveksles viden og højskoler, der uddanner uuddannede bønder. Det er dansk, og det er vi helt oprigtigt talt stolte af her på Føljeton – selv vegetarerne iblandt os – hvis det ikke var, fordi det var så håbløst umoderne og besmittet at være stolt af sit land.

Hvem er ‘vi’?

Nu har vi en vane med at bruge det lidt omklamrende ‘vi’ i vores tekster her på Føljeton, og i det her tilfælde dækker det ikke kun over vores lille undseelige redaktion, men faktisk over enhver, som er dansk. Problemet er bare, at det ‘vi’ konstant er til forhandling, og så sent som i går blev endnu en dansker smidt ud af det gode selskab og udråbt som udansk. Der er tale om stakkels Martin Henriksen, integrationsordfører fra Dansk Folkeparti, der efter at have anklaget hele grupper af danskere for at være udanske i årevis nu pludselig selv måtte stå der med Ekstra Bladets leder i hånden og med håret ned ad nakken og blive kaldt udansk. Det er chefredaktøren Poul Madsen selv, der har signeret lederen og Madsen fokuserer særligt på den verserende tørklædedebat. Han kalder Henriksen uforskammet og en etisk smagsdommer, der vil sortere folk ud fra navne og etnicitet, og ”er der noget mere udansk?”, spørger Poul Madsen i lederen, som godt nok ikke får ensidig opbakning i Ekstra Bladets kommentarfelt, der i skrivende stund har passeret 1.500 kommentarer.

I store træk er vi helt enige med Poul Madsen her på stedet, al den stund, at vi i hvert fald ikke føler det som noget, der bør kendetegne os som nation, at vi er uforskammede og sorterer mennesker. Men problemet med Poul Madsens skud er, at det hovedsagligt er tiltænkt Martin Henriksen, men i virkeligheden beskriver en gruppe mennesker, der er væsentligt større end dem, der går med tørklæde. Selv på Christiansborg er der helt utrolig få, der siger Martin Henriksen imod og vænner sig imod Dansk Folkepartis genopførelse af forslaget om et totalforbud mod tørklæder – uanset hvor udansk eller effektfuldt det er. Så måske skulle vi alle sammen – og her mener vi alle sammen – vænne os til, at det at være udansk er meget dansk, ligesom vi må vænne os til, at danske svin i udlandet ikke er noget at være stolte af længere. En stor europæisk undersøgelse med 42.000 adspurgte afslørede i sidste uge, at Danmark ligger på en 16. plads hos forbrugerne, når de skal pege på kvalitetssvinekød. Vi er blandt andre overgået af svenskerne, nordmændene, hollænderne og tyskere. Og de har ikke engang de ekstra ribben.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12