I træning til den helt store spareøvelse

Lars Løkke er en lettet mand. Pludselig bevæger tingene sig i hans retning. Ikke voldsomt – og endnu ikke så overbevisende, at vælgerne følger med. Men i netop den retning, han længe har håbet på. Det går bedre for den brede middelklasse.

Med valgsejre til borgerlige regeringsledere i Norge, Tyskland og Storbritannien – og tilsvarende nederlag for de nordeuropæiske socialdemokratier – har Løkke fået grund til at tro, at han kan gøre et comeback. Igen. Dagens åbningstale i Folketinget var båret af en nyvunden selvtillid og oprigtig optimisme.

”Vores land er blevet rigere. Vores samfund tryggere. Danmark er blevet friere. Rigere. Tryggere. Friere,” sagde Lars Løkke Rasmussen her kl. 12, da Folketinget åbnede: ”Det er den balance, Danmark er bygget på. Hvor dynamik og udsyn er forudsætningen for velstand. Hvor velstand er grundlaget for velfærd. Det går godt i Danmark. Der er grund til optimisme. Nu skal vi have alle med ind i en lysere fremtid.”

Ingen havde forestillet sig, at statsministeren skulle have så positiv rygvind med sig her i år, da han sidste år talte mere dystert om udsigterne for Danmark ved Folketingets åbning. I 2016 var undertonen mørk: ”International finanskrise. Lavkonjunktur. Vi har haft svært ved at ryste os fri. I ti år blev vi ikke rigere,” lød det i dommedagsbasunen for et år siden.

Rent imagemæssigt går det også gradvist frem for Lars Løkke Rasmussen. En måling i dagens Berlingske Tidende viser, at han haler ind på sin hovedmodstander, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Valgforsker ved Aarhus Universitet, professor Rune Stubager, vurderer, at Lars Løkke har momentum: ”Selv om regeringen endnu ikke har fået skatte­reformen på plads, har den landet en aftale om registreringsafgift og en aftale om bolig­skat. Mette Frederiksen har derimod ikke fyldt meget i medierne, og vi vælter os ikke i konkrete socialdemokratiske udspil. Vælgerne kan blive i tvivl om, hvad hun egentlig vil,” udtaler han til Berlingske.

Færre på overførsler

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var i sjældent godt humør: ”Væksten har bidt sig fast. Ledigheden er lav. Beskæftigelsen er høj. Verden og Europa har revet sig løs af krisen. Det har selvfølgelig betydning. Men vi har også selv løftet fremgangen. Regeringens politik gør en forskel. Jeg vil sige tak til vores parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti for samarbejdet. Jeg vil sige tak til Folketingets øvrige partier. I har alle bakket op om dele af regeringens politik. Flere af jer står bag vigtige forlig,” lød det næsten alfaderligt fra Lars Løkke.

For store vælgergrupper går det rent faktisk bedre. Til Lars Løkke Rasmussens egen overraskelse har de internationale konjunkturer udviklet sig gunstigt i de seneste måneder, og på en række afgørende nøgletal går det bedre og bedre for dansk økonomi.

Mest afgørende er der sket et opsigtsvækkende dyk i antallet af personer på de laveste sociale ydelser. Siden sidste år er der kommet 13.500 færre personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. 15 måneder i træk er antallet af borgere på kontanthjælp faldet, og som morgenes første pressemeddelelse i en kakofoni af proklamationer fra regeringen kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen åbne Folketingets åbningsdag med en markant ideologisk melding.

Beskæftigelsesministeren er slet ikke i tvivl om, at det er VLAK-regeringens kontante indgreb på kontanthjælpsområdet, der har skubbet flere folk ud på arbejdsmarkedet. Han udtaler til regeringens eget sociale medie – regeringen.dk – at han slet ”ikke i tvivl om, at regeringens tiltag på kontanthjælpsområdet har påvirket udviklingen. Det er afgørende, at det kan betale sig at arbejde, hvis vi skal have flere ind på arbejdsmarkedet, og det har regeringen sikret ved at indføre både integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersregel,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Budskabet var også et af omdrejningspunkterne i Lars Løkkes åbningstale: ”Næste skridt er at sikre, at det skal betale sig at arbejde for endnu flere. Det vigtigste formål med Jobreformens fase II er at lette skatten på arbejde for dem, der tjener mindst. Helt konkret vil 21.000 flere få en mærkbar gevinst ved at gå fra passiv forsørgelse til aktivt job. Det understøtter en social balance, hvor alle, der kan, bidrager. Hvor der ikke er stilstand, men fremgang,” sagde statsministeren.

Nye nedskæringer

Reformfeberen stopper heller ikke ved de allerede gennemførte nedskæringer over for de mest sårbare arbejdsløse. Børsen kan i dag afsløre et notat fra Finansministeriet, som viser, at embedsmændene mener, at et yderligere hug i overførelserne kan skabe 7200 job – i form af et øget arbejdsudbud: ”Vi kan se, der er en positiv effekt af at have lavet kontanthjælpsloftet. Så vi er i højere grad blevet inspireret og motiveret til at fortsætte med at se, om der kan laves justeringer (af overførselsindkomsterne, red.),” siger finansminister Kristian Jensen (V) til Børsen.

De arbejdsløse står til at skulle punge yderligere ud for at finansiere de bebudede skattelettelser. Men også de nyuddannede unge, der står uden et job, der skal betale for regeringens skattereform: ”Der ligger en stor arbejdskraftreserve blandt dem, der har fået en dyr universitetsuddannelse, men som endnu ikke har fundet et job,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos – den liberale tænketank, som før har været med til at udtænke de ideologiske understrømme i borgerlige regeringers reformer.

Umiddelbart har VLAK-regeringen dog ikke flertal i Folketinget for yderligere stramninger. Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen afviser klart, at regeringen vil få deres mandater til at skaffe 7.200 personer i ekstra arbejdsudbud ved at skære på overførselsområdet: ”Så skal man skære i, hvor længe man kan være på dagpenge, eller man skal skære i niveauet for kontanthjælp. Tro mig, det kommer vi aldrig til at stemme for med den her finanslov. Det gør vi ikke,” siger René Christensen.

Parlamentarisk er regeringen Lars Løkke Rasmussen III dermed spillet tilbage til start, eller i hvert fald tilbage til de skrøbelige konstruktioner, som har holdt kortvarigt liv regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11) og regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16). Den afgørende faktor – som strålede ud af statsministerens åbningstale – er blot, at han tydeligvis tror på et comeback. Dagens meningsmåling i Berlingske peger også i den retning. Eller som den blå hof-kommentator i Berlingske, Thomas Larsen, konkluderer: ”Som et øjebliksbillede af styrkeforholdene på Christiansborg – netop som en ny folketingssamling skydes i gang – viser Gallup med al tydelighed, at kampen om regeringsmagten er åben.”