Sjov med diktatorer

Det var lige ved, at verden aldrig fik lov til at se den ellers stort anlagte film The Interview. Med den verdensberømte komiker Seth Rogen som instruktør og den Oscar-nominerede skuespiller James Franco i hovedrollen, var der ellers lagt op til en verdensomspændende kommerciel succes. Makkerparret havde flere gange leveret storsælgende komedier, og nu skulle de gøre det igen.

Men den her gang var noget anderledes. Filmen nåede kun lige at have premiere i en biograf i Los Angeles, inden nogle af USA’s største biografkæder gik ud og sagde, at man ikke ville vise filmen. Seth Rogen og James Franco aflyste alle deres offentlige arrangementer, og filmens producent Sony valgte i sidste ende helt af aflyse udgivelsen af filmen.

Så hvad skete der? Seth Rogen og James Franco er kendt for at være nogle lidt dumsmarte fyre, der laver film om at være ung og ryge hash, men det er næppe noget, der er kontroversielt nok til at aflyse en milliondyr film. Nej, problemet denne gang var, at de have lavet grin med den forkerte. Med en diktator. Med Kim Jong-un.

I filmen portrætteres en amerikansk journalist spillet af James Franco, der får sit livs scoop, da han bliver inviteret til Nordkorea for at lave et interview med Kim Jong-un. Inden han tager af sted, bliver han rekrutteret af CIA, der vil have ham til at snigmyrde den nordkoreanske diktator. Resten af handlingen vil vi ikke afsløre, men vi kan godt lige så forsigtigt insinuere, at filmen gør mere end almindeligt meget grin med den koreanske leder.

Det var mere, end nordkoreanerne kunne klare. Op til udgivelsen af filmen satte hackere fra det kommunistiske styre derfor gang i et angreb, hvor de fik adgang til Sonys interne servere. Herefter lækkede de interne mails, informationer om medarbejdere og endnu ikke udkomne film. Hackerne truede desuden med at angribe enhver biograf, der viste filmen, ligesom de gjorde det klart over for Sony, at hvis ikke filmen blev trukket tilbage, ville de lække flere informationer.

Hvis du er latterlig, er du færdig

Der kan siges mange ting om historien om The Interview: Sony er nogle krystere, Kim Jong-un er nærtagende, og filmen er ikke engang særlig god. Men filmens korte levetid i biografen efterlader sig især én vigtig pointe: Politisk satire kan i den grad tage kampen op mod magten.

På Nørrebro Teater har instruktør Nicolaj Cederholm sat Charlie Chaplins film Diktatoren op som teaterstykke, og den i øvrigt fremragende opsætning minder publikum om, at når verden er fuld af mørkemænd, er det bedste våben at latterliggøre dem.

I Chaplins film, såvel som Cederholms teateropsætning, gøres der tykt grin med Hitler, den tyske diktator, der stod bag mordet på flere millioner jøder. Det er jo ikke just noget at grine af, og da slet ikke midt under krigens rædsler i 1940, hvor filmen havde premiere, men når filmen alligevel fik så stor succes, er det blandt andet, fordi filmen var med til at smadre den nazistiske fjende lige så meget, som hærens artilleri var.

Filmen gør Hitler til et menneske, og det er ikke ment i positiv forstand. Hitler holdt op med at være en fjern krigsmyte og blev i stedet en latterlig lille mand. Det værste, der kan ske for en person med magt, er, at han eller hun bliver latterliggjort. Hvis man er latterlig, mister man sin autoritet. Der er ingen tvivl om, at de amerikanske og britiske soldater har haft nemmere ved at gå i krig mod en mand, der kyssede med Mussolini og dansede med en badebold end en mytisk hærleder.

Det er også derfor, at Kim Jong-un brugte så mange efterretningskræfter på at få stoppet The Interview. En diktator har ikke råd til at fremstå latterlig. Derfor er satiren og Diktatoren lige så vigtig i dag, som den var dengang i 1940. Når vi møder had, er humoren den bedste modgift, og til at sende dig på weekend, har vi derfor fundet tre af de bedste eksempler på netop det.

Saddam Hussein i Hot Shots – Part Deux

Inden Saddam Hussein blev afsat som irakisk præsident i 2013, havde han været en hovedpine for amerikanerne i rigtig mange år. Derfor var Saddam også en oplagt superskurk i Rambo-parodien Hot Shots – Part Deux fra 1993. Her spiller Charlie Sheen rollen som Topper Harley, der tager til Irak for at redde sine amerikanske soldaterkamerater. Men da Topper sniger sig ind i Saddams palads for at redde et gidsel, møder han pludselig selveste superskurken.

https://www.youtube.com/watch?v=7C0VelP5buo

Hele den ”onde bande” i The Naked Gun

The Naked Gun er måske skuespiller Leslie Nielsens mest legendariske rolle. Nielsen spiller rollen som politiløjtnant Frank Drebin, og i filmens intro ser vi ham forstyrre et møde mellem USA’s værste fjender Idi Amin, Muammar Gaddafi, Khomeini, Yasser Arafat, Fidel Castro og Mikhail Gorbachev, der er igang med at planlægge et terrorattentat mod USA.

 Nikita Khrusjtsjov i Dr. Strangelove

Stanley Kubrics film Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb fra 1964 skildrer den faretruende koldskrigs atomkrise mellem Sovjetunionen og USA med en god portion sort humor. I klippet herunder ringer den fiktive amerikanske præsident Merkin Muffley til den sovjetiske leder Dimitri Kissov, der med al sandsynlighed er en parodi på Nikita Khrusjtsjov, for at forklare en, øh, lille misforståelse angående en atombombe. Det tager den lidt enfoldige Khrusjtsjov heldigvis forholdsvist stille og roligt.