Byen, der ikke var et sted

Hvis du en kold oktoberaften, hvor havet slår hårdt ind over havnekajen, sidder i dit svært salgbare hus midt i Hirtshals by og trænger til opmuntring, er der en ting, du helt sikkert ikke skal gøre dig. Du skal ikke læse rapporten Mobilitet der skaber lokal værdi? fra 2014. For en hirtshalsbo må det være noget af det tristeste, man kan foretage sig. Rapporten er udarbejdet af Institut for Arkitektur & Medieteknologi på Aalborg Universitet og er en såkaldt mobilitets- og stedsanalyse. Mobiliteten – den går på de 2,2 millioner turister og erhvervsrejsende, som hvert år kommer gennem Hirtshals Havn, og stedet –  ja, det er så Hirtshals.

Den uhyggeligste sætning i det 36 sider lange hæfte finder du i det konkluderende afsnit: ”Undersøgelsens resultater viser,” står der, ”at ikke ret mange rejsende opfatter Hirtshals som et sted.”

Ikke noget sted? Så er der ikke noget at sige til, at den gennemsnitlige liggetid for huse i området er på mere end halvandet år. Hvis Hirtshals ikke er noget ‘sted’, er det spildte ord, når ejendomsmægleren forsøger at sælge dit hus med nøgterne formuleringer som ”god tør kælder”, ”flere disponible rum” og ”boligen står tom og kan overtages straks”. En tom bolig på et sted, der ikke findes, batter ikke.

Mobilitet der skaber lokal værdi? er kommet Føljeton i hænde ved et tilfælde. Da vi forleden tilbragte 30 timer i Hirtshals, gik vi op til turistbureauet i Jyllandsgade og bad dem udlevere alt tilgængeligt materiale, og rapporten blev langet over disken sammen med et bykort og en masse fotokopieret statistik fra VisitNordjylland.

En særlig områdeby

Det er ikke nogen dårlig rapport. Den kommer frem til mange interessante ting. Formålet med den ”er at blive klogere på”, hvad de turister og erhvervsrejsende, som er på farten gennem Hirtshals, kender til byen, og hvad deres rejsevaner er, og hvad der er vigtigt for dem, når de er på ferierejse. I indledningen nævnes det, at Hirtshals i Hjørrings kommuneplan for 2011 opfattes som en ”særlig” områdeby, som i stigende grad indtager ”en rolle som Hjørring bys erhvervsområde, da bosætningen i selve Hirtshals falder, mens den erhvervsmæssige del vokser”, som det formuleres. I kommuneplanen er der dog fokus på Hirtshals’ potentiale som handels- og turistby.

”Men,” spørges der i indledningen, ”får den rejsende igennem Hirtshals øje på byen som sted (der kan besøges/er værd at besøge), eller oplever den rejsende blot byen som et transitknudepunkt?”

Taler man med borgerne i Hirtshals, omtaler de deres by som en udpost, et ret barsk klondike på kanten af havet, som de i princippet holder af. Men hvad tænker en turist på gennemrejse med norgesfærgen, spørger rapporten. ”Opfattes Hirtshals’ nuværende fysiske tilstand som en tiltalende biedermeiersk vesterhavsidyl eller som en rodet og identitetsløs transitby? Eller som Visit Hirtshals beskriver byen, som en by med et blomstrende handels- og aftenliv.”

Transitknudepunktet

Hvis man er interesseret i den teoretiske ramme for analysen, skal man læse kapitlet ‘Det ny mobilitetsparadigme’ på side 8-9. Men det springer vi over her og går direkte videre til undersøgelsens forudsætninger. Vi er ude i nogle spørgeskemaer, som er blevet udleveret i sommeren, højsæsonen og sensommeren til ventende rejsende på havnen ved Color Lines og Fjordlines terminaler og derefter indsamlet ti minutter før afgang. 675 ud af 1.614 har svaret. Desuden har 58 danske og internationale erhvervschauffører udfyldt et spørgeskema, mens de har opholdt sig på Hirtshals Transport Center, som ligger og flyder ud til venstre for den sidste rundkørsel inden byen.

I spørgeundersøgelsen er det lykkedes rapportens forfattere at lave en socioøkonomisk profil på de rejsende gennem Hirtshals Havn. Den vil vi ikke komme nærmere ind på, bortset fra at 34% er kvinder, 38% er mænd, 27% er børn. 1% har ikke besvaret det spørgsmål. Og så er der nationaliteten. 17% er danskere, 39% er nordmænd, 23% er tyskere og 10% er hollændere.

Bortset fra det er de blevet bedt om at sætte nogle ord på Hirtshals. Her tegner ”fiskeri”, ”gennemkørsel” og ”transitknudepunkt” sig for henholdsvis 18, 16 og 14% af ordene.

Undersøgelsen er meget mere tilbundsgående, men nu stryger vi direkte til det nemme kapitel ‘Konklusion’ på side 28. Her minder en lille boks om, at ”undersøgelsens fokus er udefrakommendes blik på Hirtshals” og derfor ”altså ikke kan sige noget om hverken kommunens, havnens, byens eller de lokale borgeres opfattelser af selvsamme rejse”.

Det drejer sig om 2,2 millioner passagerer med færge til og fra Hirtshals, og hvad ”alle disse rejsende egentlig gør sig af tanker omkring Hirtshals og Nordjylland”. Det er folk, som typisk er mellem 41 og 65 år, som enten er mænd eller kvinder, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse og ”hyppigst bor i et parcelhus”.

Hvad der er mere interessant, er, at undersøgelsen tegner et billede af Hirtshals, som de fleste forbinder med transit eller gennemkørsel. De fleste udsagn om Hirtshals knytter sig til ”selve infrastrukturens elementer”, står der, men byen beskrives ”kedelig og ikke indbydende for en turist”.

Og så er vi fremme ved den sætning, som vi hæftede os ved i begyndelsen af denne artikel: ”Undersøgelsens resultater viser (…), at ikke ret mange rejsende opfatter Hirtshals som et sted. Dette kan måske være med til at indikere, hvorfor havnen udvikles, mens byen afvikles.”

I rapportens konklusion tages der det forbehold, at den ikke ønsker at konkludere om den nævnte udvikling er god eller dårlig, men ”blot synes det oplagt, at der er et enormt uforløst potentiale i alle de rejsende, der hver dag  rejser gennem Hirtshals.”

Ubrugeligt

I forhold til Føljetons stort anlagte serie ‘Bøsser i Hirtshals 2’ er både rapporten, spørgeundersøgelsen og konklusionen imidlertid helt ubrugelig. Mobilitet der skaber lokal værdi? tager udgangspunkt i den strøm af mennesker, der allerede er gennem Hirtshals Havn. Føljeton ønsker at ændre den demografiske sammensætning. Der står intet i rapporten om de adspurgtes seksuelle observans. Og så tager den for givet, at færgerne bare er der. Men tænk, hvis de forsvandt? Så ville der ikke komme 2,2 millioner turister og rejsende gennem byen, som man kunne tappe ind i med sine undersøgelser.

Med ‘Bøsser i Hirtshals 2′ foreslår vi Hirtshals’ erhvervsliv at satse alt på at tiltrække LGBT-segmentet og gøre byen til et helle for folk med en ikke-heteronormativ seksualitet. Det er dem, der har pengene og tiden. Double income, no kids, som man siger. Som vi ser det, er det den eneste mulighed, hvis Hirtshals vil have huspriserne i vejret og liggetiden forkortet.