Hirtshals i 5 forrygende fotos

Hirtshals har meget at byde på. Hvis man for eksempel kan lide frisk luft, er man kommet til det rette sted. På en måde går det godt for den lille fiskerby oppe på Jyllands nakke. Der er gang i havnen, hvor der for tiden er 3.200 arbejdspladser. Men selve byen bliver stille og roligt affolket år for år. Da den blev grundlagt i 1919, var det med henblik på 60.000 indbyggere. I dag bor der under 6.000. Man kan stadig se noget af den velkomponerede oprindelige byplan, men det er ikke engang et spørgsmål om kilometer, før byplanen går op i hat og briller. Der er alligevel noget tiltrækkende og magisk over byen. Det ved dem, der bor der; men de er godt klar over, at andre har svært ved at se charmen. I dag taler vi byen op i fem billeder.

Kommunens lokomotiv

Rasmus Degnbol har her fotograferet Hirtshals fra en drone. Hvis man godt kan lide at se på folk i blå kedeldragter og køretøjer, der fragter og flytter tunge læs, er det man kommet til det rette sted. Havnen er det industrielle lokomotiv for hele Hjørring Kommune. Af samme grund irriterer det borgerne i Hirtshals, at Hjørring behandler byen som en fjern slægtning. De føler, at de er ladt lidt i stikken. Indtil kommunalreformen i 2007 havde Hirtshals sit eget rådhus med sit eget byråd. Da byen blev lagt ind under Hjørring Kommune, lod man teknikforvaltningen med over 100 arbejdspladser blive tilbage i Hirtshals som et plaster på såret. Men den blev senere hevet til Hjørring.

Billedet viser også, at havnen er ret tæt på stranden. Det bringer os til næste billede.

Stranden tæt på

Hver morgen klokken syv på hverdage mødes en flok mennesker ved Husmoderstranden lige ved siden af havnen. Om det så regner elle sner, går de i vandet. De Kolde Piger og Drenge, kalder de sig, og det er alle mulige typer. Mange af dem bor i Hirtshals, men nogle kører flere kilometer for at deltage. Hvis man følger med dem ud i vandet (med eller uden badetøj) og måske går med op i saunaen bagefter, fortæller de løs om byen. Der er kun tre byer i verden, hvor stranden ligger så tæt på det pulserende, siger de: Rio de Janeiro, Barcelona – og Hirtshals.

Byliv

Det her kan man vel kalde Hirtshals’ hovedgade. Der er lagt an til strøgstemning, og man ved godt, hvad de mener. Man kender det fra andre byer i provinsen med eller uden direkte adgang til havet. Men det bliver lidt nogle slag i luften. Det er som at køre på en cykel med dæk, der mangler luft. Hver et lille stød forplanter sig op gennem legemet, og man ærgrer sig, men undskylder sig med, at turen ikke er så lang. Gaden skråner lidt, og nede for enden kan man se havet. Der er velfungerende butikker – blomsterhandleren, for eksempel. Men der er også påfaldende mange grillbar-agtige takeaway-steder. Trænger til en kærlig hånd. Som Jette Hansen, indehaveren af værtshuset Jye’s Bagbutik, siger til Føljeton: ”Det er ligegodt den grimmeste af de grimmeste gågader i Danmark.”.

Havet

Her er kajen ud mod havet. Der er stærke kræfter på spil derude, så muren er metertyk. Et bolværk. Man skulle tro, at den var bygget af den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. På billedet er havet stille. Det ligger som en fil gråblå stribe over muren. Men på Jye’s Bagbutik møder vi en bornholmer, som siger, at vejret er for dårligt til at fiske – selv med en 16 meter lang båd. Hans to kolleger er rejst hjem til Bornholm. Men det orker han ikke, for der langt fra Hirtshals til Bornholm med offentlig transport.

Mennesker

Beboerne i Hirtshals er ekstremt fremkommelige. Det kan godt være, at de kigger på dig, som om du er faldet ned fra månen, når du træder ind på det lokale værtshus. Men det har du næsten også. Så bestiller du en øl og siger et eller andet ud i rummet, og før du ved af det, er der en, som rykker over til dit bord og har betalt for din øl. De ved godt, at det er lidt sært at bo et sted som Hirtshals. De kan godt lide klondike-stemningen, men de kunne nu også godt tænke sig, at der kom gang i hjulene, eller at der var nogle flere mennesker. Alle er velkomne.