Peruvian writer Mario Vargas Llosa (R) waves a Catalan flag during a demonstration called by "Societat Civil Catalana" (Catalan Civil Society) to support the unity of Spain on October 8, 2017 in Barcelona. Ten of thousands of flag-waving demonstrators packed central Barcelona to rally against plans by separatist leaders to declare Catalonia independent following a banned secession referendum. Catalans calling themselves a "silent majority" opposed to leaving Spain broke their silence after a week of mounting anxiety over the country's worst political crisis in a generation. / AFP PHOTO / JORGE GUERRERO
Da alverdens medier – inklusive Føljeton – sidste mandag rapporterede om balladen, der havde været i forbindelse med folkeafstemningen om uafhængighed i Catalonien, var der en tendens til lidt tilfældig omgang med fakta. Flere nuancer havde klædt dækningen i de første 24 timer, som i høj grad kom til at handle om politivold mod en lokalbefolkning, som blot ønskede at gøre deres borgerpligt og stemme ved et valg. 844 personer meldtes tilskadekommet, herunder 19 politibetjente og 14 personer fra Civilgarden.
En ting er, at valget var blevet kendt ulovligt af Spaniens forfatningsdomstol. Det blev nævnt mange steder. Men selve resultatet – at 92% ud af de 2,3 millioner afgivne stemmer var et kryds ved selvstændighed – er der grund til at tage med et gran salt. Eftersom valget ikke var lovligt, var der ingen uafhængige internationale valgobservatører til stede, og kilden til tallene var den catalanske regering. Desuden var det værd at hæfte sig ved, at kun tilsyneladende 43% af de 5.313.564 ‘stemmeberettigede’ valgte at stemme.
Er der et tavst flertal mod uafhængighed?
Man kan muligvis ikke tale om et decideret ‘tavst flertal’, men i hvert fald var nogle af disse stemmer på gaden ved den store demonstration mod uafhængighed, som søndag fandt sted i Barcelona, Cataloniens hovedstad.
”Vi har måske været tavse for længe,” udtalte Alejandro Marcos, 44, til avisen The Guardians mand på stedet. ”Det lader til, at den, der råber højest, vinder diskussionen. Så vi bliver nødt til at hæve stemmen og sige højt og klart, at vi ikke ønsker uafhængighed.”
Muligvis skal propaganda bekæmpes med propaganda. Arrangørerne af demonstrationen, organisationen Societat Civil Catalana, sagde, at der var en million mennesker på gaden. Det lokale politi vurderede antallet til 350.000.
En af dem, der har været med til at indkalde til demonstration mod uafhængighed, er den peruvianske forfatter og nobelprismodtager Mario Vargas Llosa. Ifølge den spanske avis El Pais kaldte han for nogle uger siden afstemningen for ”en anakronisme, som er ude af trit med dagens virkelighed”, og som er med til at nedbryde EU, ”en af de største demokratiske opfindelser”. Ordene faldt i et auditorium fuld af studerende i Madrid, hvor han præsenterede sin nye bog. ”Mit håb er,” fortsatte han, ”at regeringen har nok energi til at modstå et statskup – som er det, der er under opsejling.”
En anden demonstrant, som The Guardian talte med, var Javier Pérez, en skolelærer på 36. ”Jeg deltager i demonstrationen i dag, fordi jeg mener, at der er et udestående mellem det officielle Catalonien og de mennesker, som det tvinger til at være tavse,” sagde han. ”Jeg vil sige, hold op med at ignorere os, vi er cataloniere ligesom jer, tal med os, lad være med at forhandle på vegne af cataloniere, når I kun taler for jeres egne cataloniere.”
Den pro-uafhængige catalanske regering har endnu ikke kunnet samle et flertal af catalonierne bag sig. Ved et prøvevalg i 2014 om uafhængighed i 2014 lå valgdeltagelsen også nede omkring de 40%, og af dem stemte kun fire ud af fem for uafhængighed.
En af demonstranterne, Susana Andrés, 45, som tv-stationen CNN havde fat i, beskyldte de catalanske politikere for at lyve for catalonierne og føre dem ud i en gadekrig. ”Jeg er catalonier og spanier. Jeg ønsker ikke at ødelægge det catalanske samfund, sådan som det sker nu. Vi havde det rigtig godt, det catalanske folk var samlet, og de har vendt tingene til det, du kan se – det man har kunnet se de seneste par uger.”
Det er et problem for hele Europa
Kofi Annan, FN’s tidligere generalsekretær, opfordrede i går den spanske regering og den catalanske regering til at finde en løsning i mindelighed.
”Den forfatningsmæssige krise, som udfolder sig i Spanien, kalder på konsultation og ikke konfrontation,” lød det fra Annan. ”Jeg opfordrer den spanske regering og Cataloniens regering til at forny deres arbejde med at finde frem til en resolution gennem dialog.”
De catalanske separatister vandt første slag i propagandakrigen under og efter valget forrige søndag. Som nyhedsmagasinet Foreign Policy skriver i en glimrende analyse, fik separatisterne ”de billeder, som de desperat ønskede sig: Civilgardister, der stopper folk, der vil stemme. Pointen var at vise [regeringen i] Madrids forbryderiske facon over for resten af landet og verden, og det mere end lykkedes for separatisterne. Mange spaniere, selv dem der er imod et uafhængigt Catalonien, var rystede over billederne af politiet, der skyder gummikugler ind i menneskemængden, trækker folk væk fra valgstederne og slås med demonstranterne. Spaniens førende aviser og politikere, herunder Ada Colau, Barcelonas venstreorienterede borgmester mente, at [premierminister] Rajoy måtte trække sig.”
Nu hvor flere virksomheder og banker også siger, at de vil trække deres hovedsæder ud af Catalonien for ikke at havne i en situation, hvor de er uden for EU, er der et stort pres på Cataloniens regering og politiske leder, Carles Puigdemont. Senest har ‘udenrigsministeren’ i den catalanske regering, Raul Romeva, advaret om, at hvis ikke hans regering finder en løsning i mindelighed sammen med den spanske regering, så kan det ramme hele Europas økonomi.
”Der skal to til at danse tango, det er nødvendigt, at den anden side er med ved bordet,” sagde Romeva i et interview med Bloomberg News søndag. ”Vi vil altid være ved forhandlingsbordet, men for at indlede forhandlingerne har vi brug for den anden part at forhandle med.”