Det er ikke så tit, Coop’s månedsmagasin Samvirke leverer landsdækkende nyheder, men i den pinsomme sag med bladets seneste oktober-forside har man formået at sætte sig selv i centrum i noget, der ligner en muhammedkrise for økologer.
Hvis du ikke nåede at se bladet, inden det blev fjernet fra din lokale brugs, kan vi, der bor i Københavnsområdet, hvor bladene stadig ligger frit tilgængeligt, fortælle dig, at det viser et menneske pakket ind i sikkerhedsdragt og gasmaske i færd med at spise noget, der ligner romainesalat. Uøkologisk romainesalat, vel at mærke, for hele bladets tema handler om, hvor farligt konventionelle fødevarer er at indtage, og forsideoverskriften er ‘Sprøjtegift er hverdagskost’.
Det har store dele af de danske brugsforeninger taget så ilde op – al den stund, de jo sælger det gift, manden i dragten er ved at fortære – at de har smidt bladene i skraldespanden og sammen med interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer tilsyneladende presset Coop til at opgive deres stortanlagte reklameoffensiv for økologi, der var planlagt til at skulle køre i denne måned under navnet Øktober. Kampagnen har ”allerede fået langt mere eksponering end forventet”, som informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen tørt konstaterer til Berlingske. Coop har desuden erkendt, at billedsproget på forsiden nok var lige hårdt nok trukket op.
For sådan nogle som os, her på Føljeton, kan sådan en forside måske virke harmløs og ovenikøbet opfattes som gamle nyheder, vi har cyklet rundt i siden den økologiske bølge for alvor tog fat et sted midt i 00’erne med økologiske supermarkeder, økologiske suppe- og drinksbarer, økologiske babytøjsforretninger, økologiske restauranter og caféer, torvehaller, gårdmarkeder, fuld-økologiske børnehaver, grødbarer og ultraidealistiske økologiske madforeninger som Fødevarefællesskabet, der for længst har overgået Aarstiderne.com i street credit, selvom de også er fuldøkologiske.
Problemet opstår, fordi den økologiske bølge vi finder helt selvevident, slet ikke er det. Flere end halvdelen af danskerne køber aldrig økologisk, viser en omfattende undersøgelse af Danmarks Statistik. Det samlede forbrug af økologiske fødevarer og drikke udgør 7,7 procent af indkøbskurven – hvilket heller ikke er så frygteligt langt fra andelen af akademikere i Danmark. Jo længere uddannelse, jo højere andel udgør det økologiske forbrug. I husstande, hvor hovedforsørgeren har en lang videregående uddannelse, udgør det økologiske forbrug 13,4 procent af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. I gruppen uden videregående uddannelse udgør det 5 procent. Det er også nogenlunde de samme tal, der viser sig mellem byen (København) og landet (i dette tilfælde Sønderjylland og Nordjylland, hvor modstanden mod bladet har været stærkest).
Det har længe været en favoritsport for byboer at slå og sparke til landbruget, der har haft det lidt hårdt med deres image de senere år, og de har ikke fået meget hjælp af hverken pressen eller de skiftende ministre på området, hvad enten de har været røde eller blå, med dem eller imod dem. Måske skal den stærke reaktion på Samvirkes forside ses som et udtryk for et landbrug, der har fået nok – måske ligefrem et område af Danmark, der har fået nok. Hør brugsuddeleren Peter Larsen i Øster Jølby på Mors, der har lagt bladende om i baglokalet:
“Jeg synes, det er urimeligt, at landmændene bliver nedgjort på den måde. Billedet på forsiden er langt over grænsen, og det er jo det samme som at sige, at det de laver, ikke er i orden,” siger han til Norjyske. Eller som en lokal landmand siger til samme avis.
“Det er ikke sagligt, det der står i artiklerne. De udstiller os, og det er træls at skulle udstilles med gasmasker og heldragt. Det rammer min stolthed.”
Mere end sagen er en presseetisk sagt ligner den en kulturkamp. Som et udtryk for det splittede Danmark, som en supermarkedskæde som Coop kan have svært ved at gabe over uden at fornærme nogen. Og måske skulle de tage konsekvensen af det og lave et medlemsblad til Irma-kunder og et til Brugsen og Kvickly. Lidt ligesom JP/Politikens Hus har Jyllands-Posten og Politiken. Det ville i hvert fald give mening, så længe de er så fastbesluttede på ikke at fornærme nogen.