Nyhedsanalysen
Kontrollanternes tilbagetog
DONG-sagen afsluttes måske onsdag i al uenighed. Journalisterne Anders-Peter Mathiasen og Erik Valeur giver deres bud på skandalesagens aktuelle udvikling.

Onsdag eftermiddag træder Statsrevisorerne sammen i dét, der kan blive det endelige punktum for den årelange sag om salget af DONG-aktier til investeringsgiganten Goldman-Sachs. Grundlaget for onsdagens mødepunkt hos statens kontrollanter er rigsrevisor Lone Strøms sidste notat om sagen.
Her gennemgår hun kort Finansministeriets reaktion på Rigsrevisionens beretning fra maj i år. Beretningen indeholdt en lang række skrappe bemærkninger til ministeriets ageren i den spegede sag. Undervejs måtte Rigsrevisionen igen og igen beklage sin manglende mulighed for at få endelig indsigt i aktiesalgets vigtigste faser.
Man havde ikke adgang til den afgørende viden på helt centrale felter – enten pga. manglende referater, bortkomne papirer – eller noget helt tredje. Det havde landets beslutningstagere i regering og Folketing heller ikke, lød kritikken.
På få sider har Finansministeriet i august stort set frikendt sig selv for den rejste kritik, og det er tydeligt, at rigsrevisor Strøm i sin vurdering af dette svar (afgivet midt i september), er uenig på nogle af de mest afgørende punkter. Ganske vist kan sagen ”afsluttes”, som det udtrykkes, men det sker næppe med Lone Strøms uforbeholdne velsignelse.
Centrale kritikpunkter er af ministeriet besvaret på to linjer og med en nærmest provokerende arrogance: Ministeriet ”anerkender”, at man i forbindelse med disse punkter ”kunne have” gjort noget andet – men hvad dette andet så kunne være, uddybes ikke, og man kan næsten fornemme ekkoet af embedsmændenes let vrængende ’goddag-mand-økseskaft’ til de velmenende, men trods alt magtesløse rigs- og statsrevisorer.
På et helt centralt kritikpunkt – nemlig det ufuldstændige beslutningsgrundlag, som ministeriet lod økonomiudvalget og forligskredsen operere på – har Finansministeriet den direkte modsatte opfattelse: At alt var detaljeret fremlagt og i orden. Men at det da kan ”tages til efterretning”, at det ”efter statsrevisorernes opfattelse” forholder sig anderledes.
Denne helt bastante, 100 procents afvisning af statens kontrollanter – og dermed også offentligheden – burde få det til at gibbe i bare et par af statsrevisorerne frem mod deres møde onsdag.
I rigsrevisor-notatet vælger Lone Strøm den velsagtens eneste farbare vej, når den helt centrale kritik står fuldstændig afvist, endda med finansministerens underskrift – og skriver: ”Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.”
Med det mandat, Statsrevisorerne oprindeligt gav Rigsrevisionen (en faktuel beskrivelse, kun nye oplysninger, etc.) kan revisionen ikke komme videre i afdækningen. Man fik end ikke adgang til DONG’s arkiver, pga. børsnoteringen.
Denne endelige konklusion siger noget demokratisk ildevarslende om disse kontrolinstansers egentlige virkning. Når kortene virkelig bliver kaldt, betyder de ingenting.
Det pudsige er, at Strøm – og dermed Rigsrevisionen – til sidst, i en særligt fremhævet deloverskrift i notatets sidste del (s. 3), skriver det absolut modsatte af Finansministeriets og dermed også finansministerens opfattelse:
”Ufuldstændigt beslutningsgrundlag til regeringens Økonomiudvalg og forligskredsen”.
Måske et sidste slag med halen i en sag, som mange ellers ønsker at afslutte.