Det er en vild alder at være i, når man er efterskoleelev. Forleden besøgte Føljeton en efterskole på Vestsjælland i forbindelse med en kommende artikelserie. Vi sad sammen med en gruppe piger, og på et tidspunkt faldt snakken på kærester. ”Det bedste ved at have en kæreste,” sagde en af pigerne, ”det er, at så er der i det mindste én, som synes, du er god nok.”
Én. Det sagde hun. Og de andre nikkede. De vidste præcis, hvad hun mente. Det kan godt være, at der ikke er nogen her på Føljeton, som går på efterskole, men vi forstår dem godt. Der ligger et enormt pres på de unge, og der er så meget, de skal leve op til, bare for at være gode nok i deres egne øjne.
I Danmark føler hver femte ung mellem 10 og 24 år sig stresset, viser en rapport om børn og unges mentale helbred lavet af Vidensråd for Forebyggelse i 2014. Den fortæller også, at stressede unge ofte oplever en ”meningsløshed med livet”, ligesom de i langt flere tilfælde end hos de ikke-stressede unge bakser med alvorlige mentale problemer som depression.
”Hvordan går det?”
Ungdommen gisper altså mere og mere efter vejret. Og det er desværre ikke kun et dansk fænomen. I USA svarer over 40 procent af de nystartede college-elever, at de føler sig ”presset over alt det, de skal nå”. Til sammenligning var der i 1985 kun 18 procent af eleverne, der svarede ja til samme spørgsmål.
I en artikel i New York Times Magazine om amerikanske pressede teenagere fortæller en ung mand, hvordan præstationspres har givet ham svær angst. Hans største frygt er, at han ikke lykkes i livet. Tænk engang, som 17-årig udviklede han angst, fordi han skulle være den bedste til det hele. Selv betragtede han sin angst som en styrke. Han så det som noget godt, at han for alt i verden ikke ville fejle. Det er i virkeligheden det værste ved det hele.
Derfor er det godt, at der er begyndt at komme fokus på problemet, for eksempel ovre hos DR. ”Hvordan går det?” spørger de i deres tema, som den her P3-video er en del af. En mand i boksehandsker slår sig selv i hovedet, fordi han ikke er god nok til at pleje sit netværk, se familien, være 12-talstypen på studiet, se godt ud på Instagram, finde sin fucking indre ro til yoga, spare penge op eller rejse jorden rundt og vise verden, hvor fed han er. Her rammer DR altså hovedet på sømmet.
Ungdommen er så vanvittig vigtig
En anden god nyhed er, at den norske public-service kanal NRK har solgt sin ungdomsserie SKAM til andre europæiske lande, der vil genindspille serien med nye skuespillere. Selvom det ofte ender ud i noget juks, når man forsøger at genskabe perfektion, så er det alligevel en glædelig nyhed. SKAM er nemlig lavet med en vision om at hjælpe 16-årige piger med at styrke deres selvværd. Derfor kan vi kun støtte op om projektet.
Præcis halvdelen af Føljetons redaktion er unge i begyndelsen eller midten af tyverne (den anden halvdel er ikke unge, men har et vist held med at opføre sig, som om de var det). Vi har tænkt meget på efterskolepigerne, siden vi besøgte dem. Og vi har lyst til at fortælle dem – og også drengene – at de altså er gode nok. Ungdommen er så vanvittig vigtig. /Amalie Schroll Munk