Nyhedsanalysen

Line Knutzon har ret: Dø, dynamiske successvin!

Line Knutzon har gjort det igen: begået et mord, et karaktermord på selvhjælpsguru Camille Cloud. Camille Clouds brevkasse er både underholdende og hurtigt læst, og selvom det plejer at være et dårligt tegn, så er det slet ikke tilfældet her.

”Det rige svin skal dø,” skrev Line Knutzon i Guitaristerne i 2006 og skabte på den måde en af de smukkeste sætninger i dansk dramatik nogensinde. Smuk på grund af sin enkle brutalitet, og fordi det kan (og bør) diskuteres i timer, måneder, år, hvem udsagnet siger mest om: Den, der siger det (i tilfældet Guitaristerne; den afdøde John Hansen i en sangtekst), eller den, det bliver sagt om (hans nabo Erik Markman, som har alt). Jeg er stadig i tvivl, men hælder til det sidste efter flere mellemregninger og mange diskussioner.

Nu har Knutzon så gjort det igen: Annonceret mordet på et svin. Godt nok er det kun et ”karaktermord”, som der står i forlagets pressemeddelelse (lidt har også ret), men til gengæld er det ikke bare et rigt svin, det går ud over. Det er et positivt svin, et opstrammersvin, et selvhjælpssvin, et dynamisk successvin, som hedder Camille Cloud og bestyrer en brevkasse.

Camille Clouds brevkasse hedder Knutzons nye brev(kasse)roman således, og den udkom på Gyldendal i fredags.

Forside

Karakteren Camille Cloud, som altså er fiktiv, hvis nogen skulle være i tvivl, opstod i den såkaldte ”fællesbog” Frit flet (2014), som Line Knutzon lavede sammen med Naja Marie Aidt og Mette Moestrup, og nu har Cloud fået sin egen bog: en (fiktiv) opsamling af hendes brevkassesvar.

Forinden denne bogudgivelse har Cloud (ifølge sit eget forord) skrevet det psykofilosofiske hovedværk ”DE TRE SØJLER”, billedbogen om succes ”DE TRE BØLGER” og bogen ”NETVÆRK OG PLATFORME” om netværk og platforme. Derudover er hun ophavskvinde til ”romsnegl/taske-metoden”, en øvelse i at føle taknemmelighed, ligesom hun har lanceret den succesfulde hudplejeproduktserie med navnet Camille-Camille.

Hvis ret skal være ret, bliver Camille Cloud ingen steder omtalt som et svin, hverken i pressemeddelelser eller andre steder, men man fornemmer et vist raseri mod selvhjælpstypen – også i bogen. Flere gange dukker der personer op i brevkassen, som forsøger at overtale Cloud til at udlevere sin privatadresse. Personer med navne som Enil Onzknut, Lone O’Nutzen, Lone Knudsen mv. Alle som en bliver de afvist med henvisning til et polititilhold, Line Knutzon, kvinden bag Cloud, har fået.

”Jeg ved, at I blev forskrækkede, da en lidet flatterende person ved navn Line Knutzon i vinter pludselig huserede på forsiden af formiddagsbladene med et opsvulmet ildrødt ansigt efter øjensynligt at have brugt mine produkter,” skriver Cloud da også forklarende i sit forord. ”Politiet beviste senere at Line Knutzon selv havde fremkaldt allergien ved at spise skosværte og brun sæbe med det ene formål at sætte mig, mit forfatterskab og mine produkter i et dårligt lys.”

Tak for gode henholdsvis meget korte og meget lange svar

Bogen indledes med en forbøn og et forord – ”Jeg lever mit liv taknemmeligt badet i det lys, jeg selv udsender. Tak.” – og afsluttes med et efterskrift og en fælles efterbøn – ”Tak for at jeg har samlet mine gode svar i denne bog”. Herimellem ruller et utal af henholdsvis enten desperate og rasende eller positive og dynamiske danskere sig ud på siderne, mens Camille svarer henholdsvis meget kort og meget langt.

Vi møder Kresten Voldford, som har hørt i udlandet, at man kan høre tusind grise skrige i smerte og angst, hvis man lægger en dansk frikadelle til øret. ”Nej og nej og atter nej,” svarer Camille, som i et andet brev bekender, at hun er vegetar og spiser kød til daglig. Det kan man godt. Den slags er op til den enkelte.

En 47-årig kvinde skriver ind, fordi hun har et job, hun ikke forstår. Hver dag tager hun en kittel på og får uddelt en lang pind med en form for hårbørste i enden. ”Du har et rengøringsjob,” kan Camille fortælle.

Der er også dramatikeren, som skriver fra krydset ved H.C. Ørsteds Vej/Åboulevarden, hvor han er i stirrekrig med anmelder Morten Jette Hatman på 12. år. Han er udhungret, tøjet er i laser og to knogler er smuldret. Men Camille Cloud kan fortælle, at hun for nylig har været til prisuddeling med omtalte anmelder: ”Du har vundet din stirrekrig, men tabt alt andet og det er alt sammen din egen skyld.” Av.

Så er der ham, der har arrangeret hækkeløb de sidste tre år for ingen fremmødte; enkeltmandsindividet, som søger en mængde at forsvinde i; og hende, der er fyldt 87, og som pludselig har indset, at hun ikke har råd til at dø.

Kalorier og fordøjelse

Camille Clouds brevkasse er både underholdende og hurtigt læst. Og det plejer som bekendt at være et dårligt tegn (som man siger: Hvad der kommer let, går let og noget med kalorier og fordøjelse). Men det er ikke den fornemmelse, jeg sidder tilbage med efter endt læsning. For nok er brevskriverne underlige og underholdende i deres desperation eller dynamiske selvfedme, ligesom Camille Cloud indimellem vækker den form for latter, som er forbundet med risikoen for at kvæle en kaninunge (hvis man har en) og hoppe på den bagefter, fordi når man først har fået åbnet op for nogle følelser (latter), kan man hurtigt komme til at åbne op for andre (hævntørst – ”Gråd. Tænders gnidsel. Lyden af negle på en tavle”). Men udover det er den også både hjerteskærende og uhyggelig. For eksempel kan man udmærket forestille sig den kvindetype, som vejer 38 g og skriver til Camille for at søge fast bolig, fordi hun må have ting i fast form, hvis hendes børn ikke skal opdage, at hun næsten ikke findes.

På samme måde bør det løbe os alle koldt ned ad ryggen, når Richard K. Prip skriver ind, fordi han har regnet lidt på det og identificeret et logistisk problem, som angår os alle: ”Jeg vil blot gøre opmærksom på, at der i løbet af de næste 80-90 år vil dø lidt over 7 milliarder mennesker, hvilket betyder, at vi om en rum tid vil stå med en bunke på svimlende 7 milliarder lig. Jeg er efter en lang nat med regneark i hele min ejerbolig nået frem til, at der bliver brug for i omegnen af 7 milliarder gravpladser på verdensplan?!!!”

Brevskriverne har som regel fat i den lange ende. De skriver fra den virkelighed, vi alle er fælles om. Og bag Cloud står Knutzon (med en kårde og et hjemmelavet våben i træ), og det er en stor lettelse. Man kunne ønske, at hun stod bag flere dynamiske succestyper.

Line Knutzon. Foto: Gyldendal / Mikkel Tjellesen

Line Knutzon, Camille Clouds brevkasse, 160 sider, vejl. pris: 149.95 kr.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12