Regler, det er for almindelige mennesker – almindelige mennesker uden magt: ”Hvis det var endt sådan, ville det have været i strid med reglerne.” Så enkel lyder konklusionen fra en af Danmarks førende forvaltningseksperter efter Inger Støjbergs seneste forsøg på at omgå loven. I Berlingske siger lektor i forvaltningsret Sten Bønsing ganske enkelt, at det er ”ulovligt at gennemføre det, ministeren foreslår”.
Igen-igen er Inger Støjberg fanget i en overlagt ulovlighed. Og igen-igen-igen kommer det næppe til at betyde alverden, for som Ludvig 14. (angiveligt) sagde – næsten som et forvarsel om tidens statsræson i Danmark: ”L’état, c’est moi.” Inger regerer uden for loven, hævet over hverdagens grå paragraffer. Støjberg er staten.
I en e-mail har udlændinge- og integrationsminister forsøgt at forhindre, at Exitcirklen – anført af Sherin Khankan og Khaterah Parwani – får tildelt den bevilling, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration ellers allerede havde bevilget. Vurderet fagligt og nøgternt. Alligevel forsøgte ministeren at gribe ind i den konkrete sagsbehandling. Usagligt, vel at mærke.
Ville annullere pulje
På samme måde som den konservative Naser Khader aktivt og ihærdigt har forsøgt at stoppe Exitcirklen, der hjælper kvinder, som har været udsat for psykisk vold og social kontrol, har Inger Støjberg overskredet alle formelle beføjelser. I e-mailen skriver ministeren, da det viser sig, at netop Sherin Khankan og Khaterah Parwan er de eneste kvalificerede ansøgere til en særlig pulje:
”Den meget begrænsede interesse for puljen tyder på, at antallet af civilsamfundsaktører, der har mulighed for at bidrage til indsatsen mod æresrelaterede konflikter, endnu er for begrænset. Der har målgruppen for puljen været forkert. Jeg vil derfor indstille, at puljen annulleres.”
Indstille, at puljen annulleres? Ja, som forvaltningsekspert Bønsing fastslår, ville det have været ”ulovligt at gennemføre det, ministeren foreslår”. Ifølge konventionel logik står udlændinge- og integrationsministeren dermed med et kæmpe forklaringsproblem: Hvordan kan en ansvarlig minister dog forsøge at blande sig i en konkret sag? Men i dag er spørgsmålet – i hvert fald når det gælder Inger Støjberg – snarere: Hvordan kan hun lade være?
I kølvandet på afdækningen af Inger Støjbergs ulovlige indblanding i adskillelsen af asylpar tegner der sig et mønster af magtfuldkommenhed. Inger Støjberg lader til at gøre et nummer ud af, at hun hverken er begrænset af jordiske formaliteter eller Jyske Lov.
Den nye borgerlighed
Meget kan man kalde Inger Støjberg, men småborgerlig er hun ikke. Langtfra. Glem skældsordene om ligusterfascisme og hyggeracisme. I sit væsen stræber småborgeren nemlig efter at optræde konformt, autoritetstro og regelret. Småborgerskabet overholder altid loven og drømmer om at overtage de højere klassers aflagte tøj og vaner – og følger derfor både de skrevne og ikke mindst de uskrevne regler i det etablerede samfund.
Sådan er det ikke med 44-årige Inger Støjberg: Hun er demonstrativt ligeglad med lovens bogstav. På den måde er Danmarks udlændinge- og integrationsminister en ny form for borgerlig. I sine år som minister har hun udstillet over for den undrende offentlighed, at hun ikke vil lade sig stække af juristeri. Hvor borgerlige engang sagde, at man skal følge loven, ja, med lov skal land bygges, så markerer Inger Støjberg, at det er hende selv, der lægger linjen.
Formelt set har hun intet at have sin svulmende magtbrynde i. Men formalia er stadig mere ligegyldig i forvaltningen af den danske udlændinge- og integrationspolitik, for det får ingen konsekvenser for Inger, at hun forsøger at bryde reglerne.
Feministiske pionerer som Khaterah Parwani, der om nogen har gjort en forskel for undertrykte kvinder, overlades dermed i stigende grad til lovløshed og vilkårlighed. Saglige kriterier er sat til forhandling. Og hvad værre er: Denne normløshed i toppen synes at være selve pointen. For nye borgerlige som Inger Støjberg føler sig ikke længere bundet af det gammelborgerlige retssamfund. / Lars Trier Mogensen