Kan demokrati være totalitært?

Onsdag fremsatte regeringen et forslag om, at et flertal i kommunale byråd fremover skal kunne udskrive bindende lokale folkeafstemninger. Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) begrunder forslaget med, at man ”gerne vil have, at der bliver flere demokratiske værktøjer i kassen, og at kommunerne kan inddrage borgerne på en ny måde”.

Ammitzbølls forslag blev modtaget positivt af både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, og det er derfor højest sandsynligt, at det bliver til virkelighed, når regeringen fremsætter lovforslaget sidst i februar næste år.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor direkte demokrati synes at blive mere og mere polulært. Direkte demokrati er kort sagt ideen om, at alle borgere skal kunne stemme direkte på lovforslag og ikke kun være begrænset til at stemme på en politiker, som det er tilfældet i vores nuværende repræsentative demokrati.

Dansk Folkeparti har tidligere været fremme med et forslag, der minder om det, regeringen netop har fremlagt. Deres forslag var dog mere ambitiøst, da de ønsker, at en folkeafstemning skal kunne aktiveres af et vist antal underskrifter fra borgerne (sådan en model har man fx i Schweiz).

Desuden er der opstået flere nye partier, der ønsker at indføre direkte demokrati. Partiet Initiativet vil fx ”kuppe” det repræsentative demokrati indefra. De vil lade borgerne stemme om forslag i Folketinget ved hjælp af en app, og herefter vil partiets folketingsmedlemmer stemme det samme som borgerne. Det nye Fremtidens Folkeparti går med lignende tanker.

Det lyder alt sammen meget godt. Hvis man, som det er tilfældet med de fleste danskere, er tilhænger af demokratiet, så synes det umiddelbart svært at være imod direkte demokrati. Direkte demokrati lyder som mere demokrati. Men der er også gode grunde til at være påpasselig med for mange folkeafstemninger. Direkte demokrati kan i virkeligheden vise sig at være et totalitært styre i demokratiske fåreklæder. Som et gammelt mundheld siger: Ti millioner fluer kan ikke tage fejl – spis lort.

Politikernes job er (også) at tage upopulære beslutninger

Sidste gang man diskuterede direkte demokrati og folkeafstemninger i Danmark, var i kølvandet på Storbritanniens Brexit-afstemning. Dengang sagde tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V), at ”det kan godt være, at det lyder lidt for hovski-snovski at sige det, men vi ved jo udmærket godt, at der aldrig var blevet bygget en Storebæltsbro i Danmark, hvis det var blevet lagt ud til en folkeafstemning”.

Pointen hos Ellemann er klar: På lang sigt har Storebæltsbroen vist sig som en stor succes, men da beslutningen skulle tages, var det aldeles upopulært. Det repræsentative demokrati sikrer netop muligheden for, at der kan tages beslutninger, der umiddelbart er upopulære, men som på længere sigt vil vise sig som succeser.

Det repræsentative demokrati er bygget som et værn mod den flygtige folkestemning, og det har også vist sig, at når politikere tager upopulære beslutninger, kan det i sidste ende blive en gevinst for politikerne, fordi folkestemningen kan dreje hurtigt igen.

Hvis vi kigger specifikt på eksemplet med folkeafstemningerne i kommunerne, er der det problem, at befolkningen ved et afstemningsspørgsmål ikke har det forkromede overblik.

Simon Emil Ammitzbøll afviser fx ikke, at folkeafstemningerne kan blive brugt fx i forbindelse med skolelukninger. Men er der nogen, der går ind for skolelukninger? Skoler bliver lukket, fordi pengene skal prioriteres til noget andet. Ved en folkeafstemning vil det for de fleste vælgeres vedkommende være sådan, at de ikke har nogen dybere indsigt i kommunens økonomi og derfor stemmer om en enkeltsag snarere end med tankerne på en helhedsorienteret prioritering. Det bliver følelser fremfor fornuft.

Et værn mod populismen

Den populistiske bølge, der har vist sit ansigt i flere vestlige lande de senere år, vil kun få en endnu stærkere grobund, hvis der pludselig skal være flere folkeafstemninger.

I Schweiz har man set, hvordan befolkningen er gået imod regeringen i en folkeafstemning om at få forbudt minareter på muslimernes moskéer.

Eksemplet er i den lettere ende, og det ville ikke være muligt i forhold til det danske forslag, fordi den schweiziske folkeafstemningen kom på baggrund af en underskriftindsamling.

Alligevel kan man forestille sig, at kommuner med en stor andel af invandrerkritiske borgere vil kunne føre en hårdere politik mod flygtninge og migranter. Hvis landspolitikerne er uenige i byrådets linje, vil byrådet kunne bruge afstemningerne til at vise, at de har det folkelige mandat på deres side. Kommunalpolitikerne slipper så at sige for at få beskidte hænder, fordi de bare følger folkets vilje.

Pøbelvælde

Selvom direkte demokrati lyder mere demokratisk end repræsentativt demokrati, så er det nok nærmere det modsatte. Folkeafstemninger er en enten/eller-beslutning. Uanset om man er for eller imod Brexit, så er det et faktum, at beslutningen har splittet landet over i to. Små 52% af briterne stemte for at forlade unionen. 48% stemte for at blive. Det betyder i praksis, at den ene halvdel får lov til at bestemme entydigt over den anden. Det er det, som ofte kaldes ”flertallets diktatur”.

I parlamentarisk demokrati er det (ofte) anderledes. Her bliver man nødt til at indgå kompromiser, og dermed vil en større del af befolkningen have fået indflydelse på den endelige politik.

Dermed bliver ”mindre” demokrati faktisk den mest demokratiske løsning. I et samfund bygget på folkeafstemninger, vil det altid være majoriteten, der bestemmer over minoriteterne. Dermed vil der være en gruppe i samfundet, der aldrig bliver hørt, og aldrig får mulighed for at komme til orde i den politiske beslutningsproces. Det er her, vi får øje på det direkte demokratis totalitære undertoner.

Kan engagere befolkningen

Når alt det er sagt, er der selvfølgelig også mange argumenter for, hvorfor mere direkte demokrati vil styrke det danske demokrati generelt. Man kunne fx håbe, at danskerne med det nye lovforslag ville få en fornyet interesse for det kommunale demokrati. Hvis man selv er en del af beslutningsprocessen, er der større grund til at interessere sig i kommunalpolitik.

Derudover kunne man indvende, at argumentet om flygtige folkestemninger har en elitær, næsten nedladende, klang over sig. Som en far, der siger til sin teenager, at når bare du bliver voksen, så vil du se anderledes på tingene. Demokrati er nu engang skabt til, at flertallet får sin vilje – også selvom denne er upopulær hos resten af befolkningen.

Alligevel er der god grund til ikke bare at hoppe hovedløst med på direkte-demokrati-vognen. Demokrati er godt, mere demokrati er bedre, men direkte demokrati kan vise sig at være totalitær ideologi i forklædning.