Mere politisk kaos i Catalonien

For anden gang siden Cataloniens folkeafstemning om uafhængighed 1. oktober var flere hundrede tusinde pro-spanske demonstranter på gaden i Barcelona for at give deres mening til kende over for separatisterne i regionens regering og parlament.

Fredag udviklede situationen sig dramatisk, da et flertal i det catalanske parlament stemte for at erklære regionen uafhængig af resten af Spanien. Det fik Spaniens premierminister Mariano Rajoy til at afsætte den catalanske regionalregering med mandat fra det spanske senat, og samtidig udskrev han valg for Catalonien til afholdelse allerede 21. december.

Mariano Rajoy, som har været premierminister siden 2011, er en hærdet politiker, men han har ikke udvist nævneværdig diplomatisk fintføleri over for Cataloniens regering. Men ifølge iagttagere er udskrivelsen af et hurtigt valg lidt af en genistreg; dermed ligger det ikke i kortene, at Catalonien skal styres fra Madrid i månedsvis. Som Politico Europe skriver i sin analyse havde separatisterne i Cataloniens parlament håbet på, at regionen kunne blive en slags Vietnam for Rajoy, dog uden krig: ”Rajoy har fanget alle på det forkerte ben – og tvunget pro-uafhængighedslejren til at vælge mellem at deltage i et valg styret af Madrid eller at se frem til at være lukket ude af de regionale institutioner i årevis.”

Den catalanske leder Carles Puigdemont holdt lørdag en tv-tale, hvor han opfordrede regionens borgere til med fredelige midler at gøre modstand mod den spanske centralregerings magtovertagelse. ”Vi viger ikke tilbage, men fortsætter ad den eneste farbare vej uden vold og fornærmelser, men med inklusion. Med respekt for mennesker, symboler og meninger. Vi respekterer også de cataloniere, der protesterer over situationen,” sagde Puigdemont.

Og det var der så flere hundrede tusinde, som gjorde i Barcelona i går. Den lokale politimyndighed Guardia Urbana de Barcelona satte tallet til cirka 300.000. The Guardian havde fat i flere demonstranter. En af dem var Dario Fernández Barbero, 65, som var på vej ind til det centrale Barcelona med et enkelt ord printet og fæstnet på sin rygsæk: ‘Pau’ – fred på catalansk. ”Jeg er ikke så meget for flag, så jeg printede det her,” sagde han. ”Det er vigtigt for demokratiet, at folk ved, at ikke alle cataloniere støtter uafhængighed, og vi er lige så catalanske som dem, der vil forlade Spanien.”

Der blev holdt taler. En af talerne var Josep Borrell Fontelles, som er catalonier og tidligere formand for EU-Parlamentet, hvor han sad i den socialistiske gruppe. ”Jeg er også catalonier, og jeg anerkender ikke Puigdemonts ret til at tale på mine vegne,” sagde han og fortsatte: ”Hvad er grænser? Det er ar, som historien har påført verden med blod og ild. Lad os ikke lave flere grænser, for de har været dyre at bygge.”

I et debatindlæg i The Guardian søndag skriver klummeskribenten Matthew d’Ancona, at de uafhængighedssøgende catalanske politikere, han har mødt, optræder med stor værdighed og selvfølelse, og at de ser sig selv som rollemodeller for andre, der ønsker uafhængighed. ”Derfor er jeg ikke overrasket over, at [regeringen i] Madrid er så bange, som den lader til at være, over Cataloniens ensidige uafhængighedserklæring. Det er ikke en ussel provins, som truer med at løsrive sig for at få lidt mere luft i forhold til den centrale regering. Catalonien har været anerkendt som en særskilt politisk enhed siden det 12. århundrede og har altid påskønnet sin autonomi, som den mistede under Franco og fik tilbage efter hans død i 1975. Efter fredag er regionens løsrivelse fra Spanien med henblik på at blive en fuldt selvstændig stat ganske mulig, omend usandsynlig.”

Lige nu er det Spaniens regering, som på papiret har magten over Catalonien – efter at senatet har stemt for at tage forfatningens artikel 155 i brug. Alle ministre i regionalregeringen er formelt blevet fyret. De grupper – fra venstre til højre – som går ind for Cataloniens uafhængighed, skal beslutte, om de vil deltage i det valg, som den spanske regering har sat til afholdelse 21. december. En deltagelse er en accept af Madrids indblanding i de catalanske sager. Vælger de at boycotte valget, risikerer de at blive udelukket fra regionens politiske institutioner. ”De to ledende politiske løsrivelsesgrupper – Puigdemonts centrumhøjreparti PDeCAT og Junqueras centrumvenstreparti ERC – har ikke truffet en officiel beslutning endnu. Men ledelsen i de to partier vil mandag mødes og diskutere emnet,” skriver Politico.

Samtidig arbejder den spanske anklagemyndighed på at rejse tiltale mod Cataloniens afsatte regering for oprør, undergravende virksomhed og underslæb.