Efter seks lange år vendte den feterede, prisvindende og afsindigt morsomme komedieserie Curb your Enthusiasm med Larry David endelig tilbage i forrige uge med en niende sæson. Seks år, hvor Larry David, der også stod bag 90’er-hitserien Seinfeld, har haft tid til at lave film, tænke sig grundigt om og lade sig hylde som en af sit lands sjoveste og allermest populære skikkelser i showbiz.
Men noget har ændret sig i de år, der er gået. Ikke med Larry David, der i lange stræk er den samme utålelige, påståelige og ulideligt upassende karakter, men med hans publikum, der har taget lidt køligt imod genopstandelsen. Dele af anmelderskaren finder nemlig, at Larry David er for meget – for sexistisk, for racistisk, for politisk ukorrekt, og selv om man kunne indvende, at det var selve essensen og genialiteten ved de otte foregående sæsoner af Curb your Enthusiasm har det fået kommentatorerne til at spørge åbent, om Larry David har mistet sin appel i denne tid. Som The New Yorker udtrykker det, ”føles det, som om den virkelige verden har fået sin egen harske udgave af den politisk ukorrekte komik”.
Kernen i Larry Davids figur har altid været at være politisk ukorrekthed, farveblind og helt uden situationsfornemmelse, og i mellemtiden har den amerikanske dagsorden været præget af borgerkrige, klimakatastrofer, Trump, Brexit og bevægelser som #MeToo og #BlackLivesMatter, der har udfordret humoren og alvoren på en gang. Larry Davids tidligere makker Jerry Seinfeld har i årevis tordnet mod den udvikling for humoren, og da han i 2015 blev spurgt om, hvorfor han ikke optrådte på universiteter længere, svarede han, at publikum disse steder kun fokuserede på at finde krænkelser:
”‘Det er racistisk’, siger de, ‘det er fordomsfuldt’, ‘det er sexistisk’, ‘det er homofobisk’. De ved ikke en skid om, hvad de taler om. Jeg har ingen interesse i køn eller race eller noget, der minder om det, men i dag er du nødt til at have den hel rette dosering for ikke at støde nogen eller gå for langt. For mig er det anti-komik.”
Seinfeld siger ikke noget om, hvad han har sagt, som har krænket hans publikum på universiteterne, men i lige så høj grad, som det handler om krænkelseskultur, synes debatten også at handle om en vis alvor, der har sænket sig overalt, og som kan være svær at gennemtrænge som komiker. Også herhjemme. For nylig kom det frem, at P3 ikke længere vil lave satire, og i denne uge blev en hel hær af journalister så vrede over, at komikeren Jonatan Spang i satirens navn stillede to fladpandede spørgsmål ved den afgående bryllups-borgmester Anna Mee Allerslevs pressemøde på Københavns Rådshus. Forargelsen nåede endda helt op til kulturministeren, der kritiserede komikerens opførsel. Heldigvis for Jonatan Spang, kunne man sige, for faktisk blev hans pressemøde-indslag, der blev vist i går på DR2, formentlig ti gange sjovere af, at alle andre havde taget sig selv så alvorligt.
Selvom det er en kliché og burde være forbudt ved Pressenævnet at citere Piet Heins gruk i medierne, så er der nu i denne sammenhæng noget påfaldende sandt over et af de mest berømte:
”Den, der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt.”