”Jeg tror kun, jeg tænker over mit køn, når jeg knepper,” siger 25-årige Anna Juul i et opløftende interview med kvinderne bag de rablende nyhedstelegrammer i satireudsendelsen Den Korte Radioavis på Radio24syv i det nye nummer af Ud & Se. Og det lyder jo egentlig dejligt; som lige det alle ligestillingsorienterede typer går og drømmer om. Samtidig fortæller hendes kollega Lise Præstgaard, 27, at hun bliver virkelig træt, når hun hører nogen sige, at kvinder ikke er sjove, men fortsætter: ”Omvendt må jeg så tilstå, at mine yndlingskomikere er mænd. Jeg griner generelt mere af ting, som mænd har sagt.”
Og sådan set indkapsler de to sætninger i kombination med hinanden ret godt det dilemma, vi altid står i, når vi taler om køn, repræsentation og forskelsbehandling. For idealet må helt bestemt være, at et fænomen som køn kun fylder, når vi selv ønsker det – fx når vi knepper – men realiteten er, at måden, vi ser og oplever hinanden, uundgåeligt er præget af vores bevidste og ubevidste forestillinger om, hvad mænd og kvinder er og kan. Og hvordan taler vi om det uden at forstærke kønnets betydning; uden at blive overopmærksomme?
38 procent
I går bragte fagbladet Journalisten en længere artikel om DR2’s nyhedsudsendelse Deadline på DR2. Deadline har ligesom stort set alle andre medier været fanget i en ubalance mellem mandlige og kvindelige kilder – sidste år kun 25 procent kvinder. Redaktionschef Heidi Robdrup fortæller, at hun havde en forestilling om, at det skyldtes, at kvindelige kilder oftere takkede nej, når de blev inviteret i studiet, men en undersøgelse i 2016 viste et andet billede: Kvinder siger ikke nej oftere end mænd. De bliver sjældnere spurgt.
Derfor indførte Deadline en målsætning om at hæve andelen af kvindelige kilder fra de 25 procent til 35 procent i 2017. Og på redaktionen blev der hængt en tavle op med orange og blå sedler, som repræsenterer henholdsvis kvindelige og mandlige kilder. Og det lyder måske som en daginstitutionsmanøvre, men det skal man heller ikke kimse af, for det virker. Kildefordelingen blev gjort synlig, og det har tvunget redaktionen til at ringe til nogle andre, end de plejer. Før sommerferien var 38 procent af kilderne kvinder.
Tiltaget bliver kritiseret af idræts- og mandeforskeren Hans Bonde, som kalder det ”et angreb på nerven i vores moderne oplyste samfund”, fordi kvinder nu pludselig får adgang på baggrund af deres køn og ikke deres meritter. Men os bekendt har Hans Bonde fortsat adgang til Deadline-studiet, og det problem kan altså ikke være et spørgsmål om køn.
Deadlines tiltag er ikke baseret på regler eller kvoter. Det er en målsætning, som synliggør et problem og giver andre kvalificerede mulighed for at komme til fadet. Når tiltaget har virket og problemet er løst, kan vi måske endda begynde at kneppe uden at tænke på vores køn. /Sille Kirketerp Berthelsen