Hvad? Hvordan det går med den danske natur? Uhh, den var vi ikke lige forberedt på. Men nu du spørger så direkte: det går da stille og roligt fremad, er vores indtryk.
Forleden blev der sluppet en flok vildheste løs på Falster. Bare rolig, ikke i byerne. Ikke Vordingborg, Nykøbing, Stubbekøbing og Væggerløse, men ude i den nordlige del af Bøtøskoven. Det drejer sig om en lille familie af racen konik, en hingst, fem hopper og to føl – eller hvad der nogenlunde svarer til en normal mormonfamilie, hvis dansk lovgivning ikke var så streng. Så der er vel i princippet rig mulighed for at formere sig. Bøtøskoven, der er tidligere produktionsskov, blev købt af Den Danske Naturfond i marts. Nu er det et naturgenopretningsprojekt, og dyrene skal med deres blotte tilstedeværelse hjælpe med at skabe en mere varieret natur, så blandt andre områdets mange sjældne sommerfugle får livsmodet tilbage. Guldborgsund Kommune er helt oppe at ringe over det. Som borgmester John Brædder udtaler: ”Vi er meget begejstret over denne bevågenhed, som dette naturgenopretningsprojekt allerede nu har haft for kommunen.”
Yeah, wild horses på Falster, groovy, thumbs up, siger du – men hvad så med det danske vandmiljø? Tja. Altinget er kommet i besiddelse af nogle endnu ikke offentliggjorte beregninger, og sent i aftes kunne netmediet afsløre, at mængden af alger fra 2013 til 2016 var steget med 30%. Alger måles som klorofylkoncentration. Jo mere klorofyl, desto dårligere fiskeliv og planteliv. Ifølge EU’s vandrammedirektiv må vandmiljøet ikke forringes, fordi det forårsager iltsvind. Derfor er tallene alvorlige, ikke bare for miljøet, men også for blå bloks voldsomt kritiserede landbrugspakke, som blev vedtaget i 2015. ”Forud for landbrugspakkens vedtagelse forventede man faldende udledninger af kvælstof og derved også mindre klorofyl. Og med de her tal må man konstatere, at det kan vi ikke se. Det går den stik modsatte vej,” siger Jens Borum, der er lektor i biologi på Københavns Universitet. Enhedslisten vil trække miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ind i sagen.
Så det var ikke så godt. Til gengæld tyder det på, at verdens mest udbredte sprøjtemiddel glyphosat snart vil blive forbudt i EU. Glyphosat bruges blandt andet i det populære ukrudtsmiddel Roundup, hvis giftighed formanden for lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, for nylig i et debatindlæg i Politiken forsøgte at relativere ved at sammenligne det med ting, som hr. og fru Danmark skovler indenbords hver aften ude omkring i de små hjem. ”Næsten alt kan være giftigt og kræftfremkaldende, når det anvendes forkert eller i for store doser. Vi skal jo ikke drikke Roundup. Vi drømmer heller ikke om at forbyde rødvin og rødt kød, der ligger i samme kategori af kræftfare som Roundup,” skrev han og slog et slag for ”det mikrobiologiske liv under jorden”, som simpelthen ”har brug for” ukrudtsbekæmpelse.
Men det noble landbrug, som er blevet så afhængigt af Roundup, må indstille sig på at finde nye græsgange. Som Politiken skriver her til morgen, nåede et ekspertpanel under FN-organet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) frem til, at glyphosat ”sandsynligvis” er kræftfremkaldende, hvilket i sidste ende førte til, at det ikke blev godkendt af EU-Kommissionen. Et forbud kan træde i kraft i løbet af nogle år, og ifølge Politikens beregninger kan det koste 20 procent af overskuddet pr. hektar hvede, hvis man ikke kan sprøjte med glyphosat.
Det må de konventionelle landmænd så indstille sig på. Det danske landbrug har i forvejen en gæld på 375 milliarder kroner, så lidt flere problemer gør vel hverken fra eller til. Samtidig har de konventionelle landmænds hadeobjekt nummer 1, Danmarks Naturfredningsforening, sammen med Økologisk Landforening netop lanceret en ny finansiel mulighed: De synes, at mere landbrug skal lægges om til økologi (hvilket i øvrigt er det eneste, der giver mening på denne side af årtusindskiftet). Danmarks Økologiske Jordbrugsfond (DØJ) er en selvstændig fond, som udsteder aktier, der skal bruges til opkøb af landbrug, der kan omlægges til økologi.
Som Ella Maria Bisschop-Larsen og Per Kølster fra henholdsvis naturfredningsforeningen og Økologisk Landsforening skrev i en kronik i Jyllands-Posten forleden:
”Normalt handles ejendomme fra landmand til landmand. Men fordi ejendommene bliver større og større og hermed også dyrere, er det rigtig svært for en ung nyuddannet landmand (m/k) at komme i gang på sin egen gård. Det skal fonden råde bod på. Med kapital fra alle os, der vil en forandring, og med den menneskelige kapital, som den unge entusiastiske økolog kan byde ind med, så er det Dansk Økojord A/S’ opgave at finde det rigtige match af jord og landmand.”
Det lyder som ren win-win. Det går den rigtige vej. /Oliver Stilling