For nylig blev forfatter og venligbo Mads Nygaard, som vi her på redaktionen sætter meget højt, kontaktet af sit forlag, som ikke længere havde plads på lageret til hans bog Frø fra 2015. Han skulle komme og hente hele stakken, ellers ville den gå op i flammer. Så han igangsatte en redningsaktion; kørte fra hjembyen Hirtshals over storebælt til Haslev på Sydsjælland, hvor han lagde sæderne i sin bil ned og læssede den med Frø. Han dokumenterede det på Facebook og annoncerede, at romanen nu kunne købes direkte af ham, signeret og det hele. Mads’ venner (og dem har han vist en del af) delte forargede og støttende hans opslag – den bog fortjener ikke at afgå ved døden – og på under et døgn blev romanen hans bedst sælgende nogensinde. Sikke et skift, hva? Fra kasseringstruet til bragende succes på under et døgn.
Gid det dog kunne gå så vel med kloden. I forgårs udkom en artikel med den dystre overskrift: ‘Alverdens forskeres advarsel til menneskeheden: Andet varsel’, hvor 15.364 forskere appellerer til, at vi handler nu for at begrænse vores ødelæggelser af miljø, klima og ressourcer. Artiklen er en opfølger til en lignende advarsel fra 1992, som over 17.000 forskere, herunder 99 nobelpristagere, stod bag. Men noget tyder på, at vi ikke rigtig tog den første advarsel alvorligt, for på de 25 år, der er gået siden, er fremtidsudsigterne kun blevet mere dystre. Siden 1992 er vores udledning af drivhusgasser fra brug af fossile brændsler, skovrydning og kødproduktion steget, ligesom der har været en befolkningstilvækst på 35 procent. Og det er superdeprimerende, men inden du sumper helt i afmagt og økologi, så bliv lige hængende, for i artiklen er der også bud på, hvad vi skal gøre.
Syndfloden skåner ikke identiteter
Vores politiske ledere, hvoraf flere i øvrigt sidder til klimatopmøde i Bonn i Tyskland indtil på fredag, reagerer på pres, bemærker de i artiklen. Derfor må forskere, medier og almindelige borgere insisterer på, at deres regering handler øjeblikkeligt, ”som en moralsk nødvendighed af hensyn til nuværende og fremtidige generationer af menneskeheden og andre liv”. De opstiller 13 politiske indsatsområder, herunder fremme af grøn teknologi og krav om anvendelse af vedvarende energikilder, reduktion af madaffald samt overgang til primært at spise plantebaserede fødevarer, men også øget adgang til uddannelse og prævention og bekæmpelse af ulighed. Og det skal ske snart, ellers risikerer vi, at de ringer fra planeten Jorden med en dyster besked: ”Yo, der er ikke plads til din art. Fjern den, eller den ryger i havet.” Og så gør en bil med nedlagte sæder hverken fra eller til.
Det er før lykkedes os at lave store forandringer på et splitsekund. Tænk nu bare på hullet i ozonlaget, som vi faktisk har fået lukket, ligesom vi også har reduceret ekstrem fattigdom og sult. Og uddannelse af piger og kvinder har allerede betydet et fald i antallet af børnefødsler. Vi skal bare blive ved og huske, at klimakampen ikke er individuel, men politisk.
Selvom det er godt for så meget andet, at vi spiser økologisk og sorterer vores affald, rykker det nødvendigvis det store for klimaet, og det kan slet ikke nytte, hvis vi også begynder at slå vores konventionelle nabo, som ikke sorterer nok, i hovedet. Så gør vi nemlig klimakampen til et identitetsspørgsmål, og når den først bliver det, kan vi lige så godt give op. Syndfloden skåner ikke identiteter. Fælles front mod magthavere! Og magthaveren er ikke din nabo. / Sille Kirketerp Berthelsen