Nyhedsanalysen
Glem partifarven! Det er geografien, der bestemmer
Ny forskning viser, at den politiske kurs i en kommune ikke afgøres af partifarven på borgmesteren, men derimod af den geografiske placering: Kommuner i udkanten fører venstreorienteret politik, mens kommuner omkring hovedstaden fører højreorienteret politik.
RB PLUS Minister: Realistisk at standse afvandring. ARKIVFOTO.Se Ritzau 24/9 2015 12.24.- - Minister: Realistisk at standse afvandring. Statslige arbejdspladser skal flyttes ud, men det er de private job, der er helt afgørende, lyder det fra ministeren med ansvar for at skabe vækst i hele landet. // RB PLUS ARKIVFOTO 2009 af hus i udkantsdanmark - Tårs- - Se RB 18/7 2014 09.22. Antallet af økonomisk fattige er faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det største fald i over 10 år. Alligevel stiger fattigdommen i hver fjerde kommune. Når regeringen roser sig selv for, at antallet af fattige falder, er det kun delvist korrekt. For ganske vist er der kommet markant færre fattige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, men samtidig er fattigdommen vokset i hver fjerde af landets kommuner. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2014)
I Vesthimmerlands Kommune er vælgerne blå, altså borgerlige. Ved sidste kommunalvalg stemte over to tredjedele af vælgerne i den nordjyske kommune på ærkeborgerlige partier med Det Konservative Folkeparti klart i front. Hvis vælgerne dermed forventede, at den konservative borgmester Knud Kristensen ville føre borgerlig økonomisk politik, så er de blevet snydt. For det er konjunkturer og den geografiske placering, der dikterer kursen – ikke ideologiske paroler og fikse idéer.
Vesthimmerlands Kommune hører i dag til blandt landets mest ‘røde’ eller ligefrem ‘socialistiske’ kommuner, når det kommer til bl.a. indkomstskatteprocent, udgifter pr. indbygger i kroner, udlicitering af opgaver og antal kommunalt ansatte. Den konservative højborg har noget nær rekord i at bruge penge pr. borger.
Samme bizarre skævvridning gør sig gældende på Langeland, hvor de ikke-socialistiske partier også mønstrede et flertal på næsten 70 procent af stemmerne ved sidste lokalvalg i 2013. Men Langeland er alligevel Danmarks mest socialistiske kommune, eller omvendt formuleret: Langeland er det sted, hvor der investeres flest skattekroner i borgernær velfærd, og hvor kommunen relativt set har overladt mindst til markedskræfterne.
Nøjagtig samme fænomen viser sig i bl.a. Brønderslev, Samsø og Læsø: Selv om vælgerne er ‘blå’, fører politikerne ‘rød’ politik.
I og omkring København er forholdet mellem partifarven på valgplakaten og den efterfølgende kurs i byrådet også vendt på hovedet, blot omvendt. Selv om vælgerne i forstadskommunen Herlev i altovervejende grad stemmer på ‘rød’ blok, fører den socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal Petersen én af landets mest borgerlige budgetkolonner.
Ligeledes i København, der ellers ofte kaldes for ‘Danmarks mest røde kommune’, er kursen blå i hverdagen. Overborgmester Frank Jensen (S) står bag landets 15. mest borgerlige kurs i den økonomiske kommunalpolitik. I hvert fald målt på den skala, som de to valgforskere, Martin Vinæs Larsen og Benjamin Carl Egerod fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, har udviklet.
Dyrt at være fattig
Forklaringen på, at partifarven og den førte politik ofte er byttet rundt, er i udgangspunktet ganske enkel: Den sociale skævvridning af Danmark har gennem de senere år betydet, at de fattigste og dem med størst behov for velfærdshjælp klumper sig sammen i udkantskommunerne, hvor det er billigst at bo, mens de mest velhavende og dem med mindst behov for velfærdshjælp klynges sammen i og omkring København. Forskeren bag den nye analyse, Martin Vinæs Larsen, forklarer:
”Det er svært som en udkantskommune at føre meget højreorienteret politik, for du vil typisk have nogle mere udsatte borgere, som kræver, at du bliver nødt til at have en højere skat og ret høje offentlige udgifter. I den anden ende er det lidt sværere at se, hvorfor kommuner som Herlev og København i virkeligheden har mulighed for at føre mere venstreorienteret politik, men ikke gør det,” siger Martin Vinæs Larsen.
Udkantskommunerne er altså presset af det stigende udgiftstryk fra udsatte borgere – først til at indkræve høje skatter og dernæst at bruge mange penge på velfærd, uanset hvad politikerne, endsige vælgere, måtte mene og/eller stemme på tirsdag. Sådan er mønsteret i udkantskommunerne, men interessant nok kunne hovedstadskommunerne godt vælge at føre en politik, der ville være mere i overensstemmelse med vælgernes ønsker. For når det gælder f.eks. København er der rent faktisk frirum til at føre en mindre borgerlig kurs, end Frank Jensen & co. gør:
”De har mulighed for at bruge flere penge, hvis de vil det, og de kunne for eksempel ansøge om at få kommuneskatten sat op hos Indenrigsministeriet. Men det vælger de ikke at gøre. De har en langt lavere skatteprocent og højere konkurrenceudsættelse end andre kommuner. De har altså truffet nogle valg, som de ikke behøver, men som gør, at de er mere højreorienterede. Dermed er det jo et politisk valg. De kunne godt sige, at de ville bruge flere penge per elev, eller at flere opgaver blev udført på offentlige hænder. Så det er altså ikke bare strukturer,” siger Martin Vinæs Larsen til Berlingske.
Hvis man som vælger gerne vil præge kommunens udvikling med sit eget kryds, kan der altså være noget, som tyder på, at man skal stemme endnu mere ideologisk, end man ville gøre til et folketingsvalg: Hvis du normalt stemmer Venstre, skal du rykke længere til højre og stemme på Liberal Alliance. Og hvis du normalt stemmer på Socialdemokratiet, skal du måske til at overveje Enhedslisten? Ellers bliver det geografien, som bestemmer.
