Forsinket til lykke (til os)

Den bedste fødselsdagsfest, vi lige kan komme i tanker om, er hobbitten Bilbos énoghalvsjette fødselsdag (111) i Eventyret om Ringen, den første bog i Tolkiens Ringenes Herre-trilogi. Den ender for Bilbos vedkommende med, at han tager Ringen på og bliver usynlig, men indtil da får den ikke for lidt. ”Der var en særlig stor pavillon; den var så stor, at det træ, som voksede på marken, kunne stå inden i den, hvor det knejsede stolt i den ene ende, midt for hovedbordet.” I markens nordlige hjørne er der et friluftskøkken, og der er hugget en særlig indgang ud i bakken, som fører hen til vejen, hvor der er bygget en bred trappe og en bred hvid port. Da festivitasen begynder, står Bilbo selv og tager imod i porten, hvor han uddeler ”usædvanlig gode” gaver til alle. Hobbitbørnene er så henrykte over legetøjet, at de glemmer at spise; det ligner det rene trylleri, og meget af det er bestilt et helt år forinden og er af ægte dværge-fabrikat. Og så er der troldmanden Gandalfs fantastiske hjemmelavede fyrværkeri: ”Der var raketter som en flok glitrende fugle, der sang med yndige stemmer. Der var grønne træer med stammer af mørk røg, hvis blade på et øjeblik udfoldede sig som et helt forår; deres skinnende grene kastede glødende blomster ned over de forbløffede hobbitter og slukkedes med en sød duft, netop da de var ved at ramme deres opadvendte ansigter.” Osv.

Sådan fejres fødselsdage ikke rigtig mere. Jo, måske lidt. I sidste weekend fandt filmstjernen (og klimaaktivisten) Leonardo DiCaprios 43 års fødselsdag sted på toppen af hotel Dream Hollywood i Los Angeles, og ifølge sladderpresseforlydender var det entertainere, skuespillere og fotomodeller, der udgjorde festfyrværkeriet – The Weeknd, Katy Perry, Emily Ratajkowski, for eksempel – og Jamie Foxx og Quentin Tarantino optrådte med sang og musik, og fødselsdagsbarnet, der har en faible for at fejre sig selv, sluttede af med en efterfest hjemme hos sig selv, som varede til langt efter daggry. Ja, ja, man skulle nok have været der.

Vi kender heller ingen, der har været til fødselsdag hos Zimbabwes præsident siden 1980 Robert Mugabe, men har hørt, at det plejer at gå vildt for sig. Da han fyldte 93 i februar, sagde de, at prisen for festligholdelsen løb op i to millioner dollars. Mugabe bar et farvestrålende jakkesæt med billeder af sig selv som yngre. Kagen vejede 93 kilo – eller kun lidt mere end den procentdel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen. Det lader dog til at være slut nu, hvor Zimbabwes hær har overtaget kontrollen og sat Mugabe i husarrest.

Så er der mere styr på skatteborgernes penge i Frederiksberg Kommune. Her til morgen kom det frem, at borgmester Jørgen Glenthøjs (K) 60 års fødselsdagsfest i 2015 kostede 108.325,19 kroner. (Hans 25 års jubilæumsfest året efter løb kun op i 79.897,63 kroner). Vi under Glenthøj opmærksomheden, men DR har fundet en kommunalforsker, der mere eller mindre siger, at det er noget fis at bruge så mange penge på politikeres fødselsdage, fordi det er på kanten af at leve op til ”kommunalfuldmagten”. ”Når man kigger på sådan noget som fødselsdage, så må man sige, at det er noget strengt privat. Og det er meget svært at sige, at der skulle være en kommunal interesse i at fejre en borgmester eller en udvalgsformand,” udtaler Roger Buch.

Og nu kommer vi frem til det, vi egentlig ville ind på: Føljetons to års fødselsdag! Da vi sådan en passant kom til at tale om den store forestående dag i en døråbning for et par uger siden, var der ingen grænser for, hvor meget den skulle fejres. Fyrværkeri, modeller, en kage på to kilo, musik og måske en eftermiddagssjus og nogle kanapéer. Men så kom vi fra det igen midt i de daglige sysler.

Så dagen i går, 16. november, forløb som en stille dag. Den var tilsyneladende normal. Først klokken 22.16 i aftes sendte en medarbejder en besked ud: ”Glemte vi i øvrigt vores to års fødselsdag i dag?” Ja, det gjorde vi sgu minsandten. Vi prøver igen næste år. Indtil videre udmønter forberedelserne sig i et x i kalenderen. /Oliver Stilling