For få katte, men rimlig spænene

For et års tid siden udkåm Leas båg: Panser.

Personlit syns jeg det var majet iriterene, fordi min tjener, Ammarie, som har en sidebeskæftielse med at være Leas mor, KÅN tænkte på Lea og SLÆT ikke på MAJ i den perjode.

Men nu har jeg osse fået læst bågen, og jeg syns den var rat god.

Det er rat besværlit at forklare alt vad der sker, så jeg tror bare jeg hopper diregte til vurderinen, så må jeg forklare lidt undervajs.

Det jeg best kune li var VOLDEN: det viktiste i bågen er nemlig, at en der heder Ingeborg blir så sur at hun slår en iriterend mand ijel med en sten.

Jeg er ikke helt siker på, vad hun blir SÅ sur over, men jeg tror det er en menissketing, det der med at vis man føler sig misforstået (sic!) eller talt ned til, så kan man bare blive pissevred og agresiv . Sådan har jeg det ikke rikti, jeg er egntli ligeglad om folk misforstår maj (haha, fanged I ordspelet?) , jeg er nok rimlig afslapet på den måde, vis bare jeg får min tørfoder og the ocasional tunsnack, så er jeg faktis tilfres.

Men altså:

Ingeborg slår ham der heder Andy ijel.

Og så sir Koret, der er nemli osse et Kor, (så nogen damer der forklarer hanlingen,) at de gider ik ha at Ingeborg kommer i fengsel.

Fordi meniskker putter nemli andre meniskker i fengsel vis de slår nogen ijel, det er osse lidt merkelig, men altså, sådan er det. Tænk hvis jeg sku i fengsel for alle de mus og fugle jeg har slået ijel, så ville jeg få livstid, haha.

Men Koret sir, at de vil holle det hemligt hvad der er sket overfor politied.

Men så sir de osse, at der skal holles en ordntilig begravelse for ham Andy.

Og så blir der holt en fin begravlese for Andy ude i en skov, og Andys familje kommer osse. Og Andy spøelse er i godt humør og flyver ud i verden og at alle de andre i vennegruppen bare blir ved med at være vener.

Og Lea har så sakt til mig at DET er en refærance til sådan et rikti gamelt teaterstøkke som hedder Antignoe eller så noget. Hvor der er sådan en pige som er sur over at hendes bror ikke har fået nogen begravelse og så begraver hun ham bare allivel selvom hendes onkel Kreon sir hun ikke må. Og så bliver Antigone dømt til døden. Men så går det allivel helt galt fordi guderne nok er på Antignoes side, og Kreon ender med at fortryde alle sine hanlinger. Men der er det for sent, for der har Kreon søn som også var Antignoes forlåvede begået sælmord, og hans mor, altså Kreons kone, har så OSSE begået sælmord. Så alle dør nærmest.

Nå men alt det sir Lea altså osse er viktig for hendes båg. Det med, at alle kroppe (menniskekroppe!!!) har rat til en ordntlig begravelse. Hun sir til maj at det faktsis er viktigere end om der kommer nogen i fengsel.

Hun sir at hun bedre kan forstille saj retferdihed på den måde:
Gennem sorg istedet for straf.

Jeg syns det er fint nok at Lea syns de der ting, men det er osse lidt bare typisk mennisker, fordi jeg mener bare:

Os katte har da aldri haft noget med straf.  Det er da rimli lang tid siden vi fant ud af at det ikke gav så majet mening fordi vi altid glæmte at tænke på strafen når vi havde rikti majet lyst til at slås eller myrde mus og fugle og så endda uden at spise dem bagefter.

I forhold til sorg ved jeg ik rikti, jeg syns ik rikti jeg har brug for det, men vem ved, måske er der nogle andre der syns det er vikti at huske på.

Og så sir Lea at hun er ret sur over at der ik er noen anmelder der har nævnt Antignoe, og så sir jeg bare til hende at så ku hun da bare sæl ha nævnt Antignoe.

Det er jo ik ALLE der er lisså nørdet som Lea og bare STRAGS tænker på nogle gamle græske teaterstøkker ver gang de læser en båg.

Der er også nogle tejninger i bågen af en der hedder Halfdan, dem som syns jeg er rikti flotte og osse rare for os som ik er vant til at læse helt vildt lange bøger. Rikti god idé med tejninger syns jeg, ellers var jeg måske slet ik kommet igennem bågen.

De andre ting som er viktie at nævne om Panser er , at den forgår i San Frasisco det meste af tiden, altså i Amerika. Og så någet af tiden i Conneticut , osse Amerika, når vi hører om Andys barnedom.

Og så til sidst forgår den i en tågkupé fra Köln til Paris, vor der blir skrevet et langt brev til ham Andy, som jo er død og bare et spøelse.

Den har altså tre dele og jeg syns egetnlig det RAT forvirende med alle de forskælige steder og personer, for jeg har aldrig været andre steder end Danmak og Sværig, jeg er nemlig født i Sværig, men jeg kan slæt ik huske det for jeg var jo bare en lille bite kiling dengang.

Men faktis tror jeg alt i alt jeg best kunne li del to, altså den om Andys barnedom. Dels fordi der var en kat med, altså ik engang en rikti én bare én kat på en t-shirt:

”Andy har taget blåt på, blå T-shirt med et lille hvidt kattelogo nederst i venstre hjørne, blå løbeshorts og blå Adidas ruskindssko, han har stoppet T-shirten godt ned i sine shorts, så den lille hvide kat ikke kan ses, derinde har den det godt, katten.” (side 151-152)

Men også bare fordi hele den her del “Andys Barnedom” er mere katte-AKTIG, det hele glider lissom bedre, ik alle de repliker og skænderier, det er mere lissom at se en film, syns jeg.

Næsten det hele foregår ude i naturen og det kan jeg osse godt li. Det er som om Andy også lidt er et dyr, et meget følsomt dyr , altså, der tænker meget på vad andre tænker. Det er der nok ikke så mange dyr der gør, men altså.

Jeg vil gerne gi Lea creddit for at gøre forsøget!

Sagde det faktis til hende. Men hun gik seføli strags i forsvarspostijon og sagde, at det jeg mente med katte-aktig nok bare var “prosa”, en form for litetratur som Lea syns er rikti svært at skrive og osse nogle gange lidt kedlig at læse, fordi, sir Lea, at prosa er på en måde den største løgn, den største illusion, for verden er ikke prosa, den er poesi først.

Men det er osse rikti, siger Lea, at prosa nok er mere katte-aktig end poesi og hun har osse majet ærefrykt over for prosa og her i bågen har hun altså prøvet på at skrive det sæl.

Ja det er altså bare så nogen ting Lea siger når man bare prøver at sige en lillebitte ting om vad man godt kunne li ved hendes båg.

Jeg kalder det for Lea-splaining, og så kalder Lea maj for djevlens avokat. Og det ved jeg altså hæller ik vad er.

Jeg har sakt til Lea at hun måske bare kunne ha skrævet en mere stille og rolig bog f.eks.:

Om en almendlig hus-kats daglidag, lidt om at legge i sofaen og lidt om at legge på en stol og så lidt om at være ude i haven i en kort perjode indtil man ik gidder være derude mere. Og så går ind til Ammarie og sir: Hvad er der til aftnesmad.

Og så måske osse lidt om udfodringerne ved at blive gamel, jeg kan for eksæmpel ik trække mine klør ind mere, de hænger fast i alting og det er fanme pinlit, og Ammarie og Juste må rede min pels med sådan en tættekam fordi min pels har fået så mange dredlocks !!! Og jeg er altså ik nogen rastafari-kat !!! Jeg kan bare ikke så godt fikse det sæl mere og så må de jælpe maj lidt.

Det var nok sådan en bog jeg alerhelst ville læse.

Der måtte godt være noget med vold i forhold til mord på gråspurve, men ikke alle de der mæklige steder og refarancer til alt mulit jeg ikke kænder.

Men det var åbenbart ik i den fornæmme forfaters interasse at skrive sådan en dajli båg for ældre katte.

Aligevel giver jeg Panser seks ud af seks tundåser.

Lea har næmli sakt, at hvis jeg gir mindre end seks, så vil hun ta maj op til dyrelægen og få maj aflivet. Jeg er neml riktig gamel, sir Lea, og det vile være fult forsvarlit at aflive maj med den aller jeg har nu. Og det er fanme vanvitigt sagt! Jeg er kun sejsten eller søtten år og Lea er faktis lige om lidt tradve !!!! Prøver jeg måske at få hende aflivet, nej vel ! Og jeg er meget taknemli for at Lea bor helt ovre i det der Brucel i et helt andet land og ik jemme hos maj og Ammarie og Juste i Humelbæk. For her er alt fryd og gamen og Ammarie og Juste er nogle rigtig gode og rare tjenestefolk som jeg virkli kan anbefale til alle katte !

Lea Marie Løppenthin: Panser, 167 sider, Forlaget Gladiator, 200 kr. (140 kr med bogklubrabat). Illustreret af Halfdan Pisket.