Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Fotograferet i forbindelse med interview om briternes forhold til EU. Proviantgården, Christiansborg onsdag den 20. april 2016.
Den allerførste jubelscene udstillede på ufrivillig komisk vis, hvor forvrænget et selvbillede ledelsen i Dansk Folkeparti efterhånden havde pustet sig selv op til – indtil omkring midnat: Da resultaterne fra stemmeoptællingen i Danmarks absolut mindste kommune Læsø løb ind – naturligt nok som de første – triumferede partiformand Kristian Thulesen Dahl straks med et tweet, hvor han smilende proklamerede: ”Fremgang til Dansk Folkeparti på Læsø!”. Som om DF-dominobrikkerne nu ville falde gennem det danske land. Det var kl. 22:13. Siden da har ingen hørt fra Dansk Folkepartis frontfigur.
Tavsheden er forståelig, for årets kommunalvalg blev et både realpolitisk og symbolsk flop for DF’erne. En eklatant fiasko. Dansk Folkeparti havde forventet at få det store og forløsende lokale gennembrud i Danmarks 98 kommunalbestyrelser efter i mange år at have haltet partiets landspolitiske popularitet. Udbryderne fra det gamle Fremskridtspartiet havde åbent sat næsen op efter endelig at få magt, som de har haft agt i store dele af vælgerkorpset. Men det stik modsatte skete.
Valgresultatet er en gennemført ydmygelse af Dansk Folkepartis drømme om at kunne veksle opmærksomheden i medierne til håndgribelige resultater i hverdagen. Selv på Læsø var resultatet ikke prangende, når man ser ordentligt efter: Dansk Folkeparti fik i alt 287 stemmer på øen i Kattegat. Alligevel er Læsø faktisk et af de få lyspunkter for Dansk Folkeparti, som for alvor floppede i netop de fire kommuner, hvor man officielt havde satset på at vinde de gyldne kæder, altså borgmesterposter.
Sumpen i Sydhavet
Den største ydmygelse udfoldede sig i Guldborgsund kommune, hvor Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen på forhånd havde sagt, at det ville være en personlig skuffelse for ham, hvis han ikke blev borgmester (læs Føljetons store portræt af ham). Her til morgen er skuffelsen mangedoblet, efter at han først kunne se den populære John Brædder fra den lokale Guldborgsundlisten løbe af med både sejren og borgmesterposten og dernæst måtte sande, at Dansk Folkeparti ikke engang blev inviteret med i konstitueringsforhandlingerne med Socialdemokratiet.
I nattens løb tilbød René Christensen ellers at gøre den socialdemokratiske spidskandidat Bo Abildgaard til ny borgmester, men lige lidt hjalp det. I DF’s hjerteland er partiet således blevet frataget enhver realpolitisk indflydelse, og nederlaget i Guldborgsund forklares tilmed med, at René Christensen har opført sig som en selvoptaget ‘rockstjerne’ under valgkampen. Så har DF’erne også prøvet af få det prædikat: Hovmod står for fald. Magtambitionerne blændede simpelthen DF’erne for realiteterne på landjorden.
Endnu værre gik det på sin vis lidt længere mod vest, tværs gennem det sydfynske øhav, hvor Kristian Thulesen Dahls storebror, folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl, gik efter at blive borgmester i Assens kommune. Den ældre Thulesen Dahl havde på forhånd sagt, at han ville være borgmester, og ved de seneste budgetforhandling gik Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten – uden om borgmesterpartiet Venstre – for at berede vejen til magten.
Men da stemmerne var talt op, havde Dansk Folkeparti tabt 1,5 procentpoint, og heller ikke Jens Henrik Thulesen Dahl kom med i konstitueringsforhandlingerne. Familien står æreløst tilbage.
Hovedløst i hovedstaden
Heller ikke i Dansk Folkepartis nye og hidtil frugtbare jagtmarker i forstæderne omkring København kunne nederlaget bremses. I Hvidovre kommune – hvor et tredje folketingsmedlem Mikkel Dencker gik med borgmesterdrømme i maven – fik Dansk Folkeparti den største vælgerlussing: Dansk Folkeparti gik tilbage med 5,6 procentpoint i Hvidovre og forstærkede dermed mønstret fra nabokommuner som Brøndby (tilbagegang på 3,5 procentpoint) og Glostrup (tilbagegang på 4,1 procentpoint). Københavns vestegn er ikke længere ekspansionsterritorium for Dansk Folkeparti.
Det mest konkrete nederlag fik Dansk Folkeparti i selve Københavns kommune, hvor 49-årige Carl Christian Ebbesen har været kulturborgmester siden 2013 OG dermed formelt har haft partiets mest magtfulde post i det lokalpolitiske landskab. Den borgerlige blok fik imidlertid samlet et så historisk ringe valg i København, at Dansk Folkeparti nu må sige farvel til fag-borgmesterposten. Årsagen er i høj grad, at DF’erne selv gik tilbage med 2,4 procentpoint og dermed kun har sig selv at bebrejde for nu at være stillet helt uden for formel indflydelse i Danmarks suverænt største kommune.
Alt, hvad der kunne gå galt, faldt i går sammen om ørerne på Dansk Folkeparti. Efter en lang periode, hvor partisoldaterne – og ikke mindst skrivebordsgeneralerne inde på Christiansborg – var begyndt at føle sig usårlige, med evig fremgang og tiltagende magtfuldkommenhed, har kommunalvalget blottet Dansk Folkeparti som et mere skrøbeligt parti, end folkeviddet og den konventionelle visdom har prædiket i de senere år.
Partiets næstformand Søren Espersen er foreløbig den eneste, der har selverkendelse nok til at indrømme nederlaget: ”Vi har fået en syngende øretæve.”
Fiaskoen for Dansk Folkeparti kan hurtigt få en meget direkte politisk konsekvens: Flirten mellem Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er fuset ud. Dansk Folkeparti fremstår ikke længere som et farligt og fortryllet parti i dansk politik / Lars Trier Mogensen