En diktators endeligt: Ti nedslag i Zimbabwes Robert Mugabes storhed og fald

Robert Gabriel Mugabe kom frem som en karismatisk anti-imperalist i 1970’ernes Rhodesia, som Zimbabwe hed dengang. Han kæmpede imod en hvid magtelite og vandt i 1980 et lovligt afholdt valg.

Zimbabwe gik økonomisk og socialt frem i den første tid, men allerede efter to år begyndte en uro at brede sig i landet. I 1983 lod han de politiske modstandere i oppositionspartiet Zapu fjerne fra deres poster, og 20.000 civile blev dræbt – de fleste tilhørte den etniske gruppe ndbebelerne. Kampene blev ledt af landet efterretningstjeneste, som den senere vicepræsident Emmerson Mnangagwa stod i spidsen for sammen med militæret.

Afrikakommentatorer fra blandt andet The Economist og CNN mener ikke, at man kan sige, at Mugabe var en udpræget voldelig diktator. Han har dog ikke afstået fra at bruge vold som middel til at holde fast i magten.

Mugabe brugte afsindige summer af landets offentlige midler på uddannelse og infrastruktur og i vid udstrækning også på sig selv og sine tilhængere. Da han løb tør for penge, inddrog han de hvide bønders gårde og gav dem til sine tilhængere. Mugabes manglende respekt for privat ejendom skræmte udenlandske investorer, og landets diamantminer har været hårdt ramt af korruption.

Under de tilbagevendende økonomiske kriser i landet har Mugabe skruet op for seddelproduktionen af Zimbabwe-Dollars, hvilket har skabt en vild inflation. En kop kaffe kunne i perioder løbe op i mere end en milliard.

3,5 millioner af landets 17 millioner indbygger har forsøgt at flygte ud af landet på grund af fattigdom, og i gennemsnit er den enkelte zimbabwer en femtedel fattigere i dag, end da Mugabe kom til magten.

Robert Mugabes 52-årige hustru, Grace Mugabe, var af Mugabe udset til at skulle overtage magten i landet efter ham selv. Hun er kendt for et umådeholdent forbrug af luksusvarer. For nogle uger siden fyrede Mugabe sin  vicepræsident Emmerson Mnangagwa, der tidligere var sikkerhedsminister og leder af efterretningstjenesten. Det banede vejen for hustruen som eventuel efterfølger.

Zimbabwe har løbende afholdt præsidentvalg, der dog næsten hver gang er blevet kritiseret voldsomt af internationale observatører. De politiske modstandere er en for en blevet fjernet, og flere af dem er blevet anklaget og dømt for mordforsøg på Mugabe.

Til sidst blev det hæren selv med tidligere vicepræsident Emmerson Mnangagwa i spidsen, der afsatte Mugabe. Hæren har igen og igen understreget at der ikke var tale om et kup for så samtidig at gøre det klart, at det var det så alligevel, for Mugabe havde ikke andre muligheder end at træde tilbage, og i går udsendte han en erklæring:

”Jeg, Robert Gabriel Mugabe, indgiver hermed i henhold til afsnit 96 i Zimbabwes forfatning formelt min afsked med øjeblikkelig virkning,” lød det i brevet.

Den 93-årige Mugabe, der har været landets enerådige leder i 37 år, skrev i brevet, at ”beslutningen for min del er frivillig”.

Det er svært at være optimistisk på zimbabwernes vegne, og iagttagere påpeger, at kupmagerne er en del af Mugabes stab. Særligt forholder flere kommentatorer sig skeptiske over for Emmerson Mnangagwa, der i løbet af sin karriere har han fået tilnavnet ‘Ngwena’ – ‘Krokodillen’ – et dyr, der i  folkesagn er kendt for sin snuhed og hensynsløshed.

I 2000 beskrev en amerikansk diplomat Mnangagwa som ”frygtet og foragtet i hele landet” og ”muligvis en endnu mere undertrykkende leder” end Robert Mugabe.

”Der er ingen tvivl om hans kompetencer, når det kommer til stærkt lederskab og stabilitet, men det er tvivlsomt, hvorvidt han også kan agere demokratisk,” siger Eldred Masunungure, politisk forsker ved Zimbabwe Universitet til Reuters.

Den 75-årige Emmerson Mnangagwa har gennem årene fulgt Robert Mugabe i tykt og tyndt. Han har støttet Mugabes økonomiske nationalisme og tjent i samtlige regeringer, siden Zimbabwe vandt sin selvstændighed, blandt andet som forsvarsminister, finansminister og minister for national sikkerhed. Til september 2018 skal der afholdes valg i landet.