Nyhedsanalysen
Inde i hovedet på The Minds of 99
Inde i hovedet på forsangeren af The Minds of 99
Siden det danske band The Minds of 99 kickstartede deres karriere i 2015, da de åbnede Roskilde Festivals Orange Scene, har de lidt været nogle anmelder-darlings. For nyligt udgav de albummet Solkongen del 1, og i den forbindelse har mediet Noisey lavet et portræt af bandets karismatiske forsanger, Niels Brandt. Men det er ikke noget helt almindeligt portræt. Artiklen er nemlig udgivet med alle hans kommentarer til journalistens tekst, hvilket giver os andre et endnu bedre indblik i musikerens krøllede hjerne. Billederne er i øvrigt skudt af fotografen Daniel Hjorth, som Føljeton har fornøjelsen af at dele kontor med. Ham er vi stolte af.