Hil ungdommen! Drøm, og drøm stort!

Kære læser

I dag er en stor dag for ungdommen. For i går stod det klart, at Danmark efter alt at dømme får sin yngste borgmester nogensinde. I dag er derfor dagen, hvor ungdommen har endeligt kommunalpolitisk bevis på, at den vil fremad i livet. Den socialdemokratiske Christina Krzyrosiak Hansen skal lede Holbæk kommunes godt 70.000 indbyggere og vogte over dens knap 580 kvadratkilometer. Det er en temmelig stor opgave at blive stillet, men hverken partifæller eller politiske modstandere er i tvivl om, at hun kan løfte den. Ifølge Holbæks kredsformand kan den unge socialdemokrat sælge sand i Sahara. Det bedste ved det hele? Hun er 24 år! Det er en young boss, der vil noget.

Det er sådan en nyhed, der umiddelbart deler unge i to grupper. De, der lader sig inspirere af den kommende borgmesters viljestyrke og arbejdsmoral, og de, der spærrer øjnene op, river sig i håret og smider sig fortvivlet på gulvet i afmagt over, hvor lidt de selv har opnået med deres liv. Vi vil godt vove den påstand, at den sidste gruppe er størst. Det er i hvert fald der, Føljetons eneste journalist under 24 år befinder sig.

For et års tid siden skrev vi en Kære læser-tekst om ’Frank Ocean og myten om det unge geni’. I den aflivede vi myten om, at succes og alder hænger sammen. Dermed gav vi også alle, unge som gamle, empirisk grundlag for at drømme videre og tro på, at genistregerne ligger forude.

For det er stadig muligt at drømme, og det er Holbæks nye borgmester et lysende eksempel på. For ud over et par mindreværdskomplekser eller to så giver Christina Krzyrosiak Hansen ungdommen en overordentlig cadeau. Hun skal lede en kommune på lige fod med de tre mænd på 53, 54 og 61 år, der er borgmestre i Holbæks omkringliggende kommuner. Med sin nyvundne plads i borgmesterstolen giver hun en fuckfinger til dem, der mener, at ungdommen er doven, ugidelig og konsekvent i bunden af hierarkiet.

Men der er nu også en anden grund til, at Christina Krzyrosiak Hansens borgmesterpost giver unge grund til at smide sig på gulvet i afmagt. For der er et eller andet inden i os, der ikke kan lade være med at tænke, ‘Christina, hvor er din ungdoms dumhed og destruktivitet? Hvor er vodkabranderterne og de positive klamydiatests?’ Ambitiøse unge er for fede – men det kan også blive så ambitiøst, at det bliver kedeligt. Christina Krzyrosiak Hansen lyder allerede som en gammel, støvet politiker. Vi krydser fingre for, at hun har smidt lidt af sin indøvede politikervoksensnak, når hun en dag bliver landets statsminister.

Så hermed kommer en opfordring til dig (os), der ligger nede på gulvet i afmagt. Uanset om du drømmer om at blive borgmester eller om at få klamydia på Crazy Daisy, så drøm! Og drøm stort. Og hvis du ikke vil lade det blive ved drømmene, så skel til de unge, paraguaynske aché-folk, der bliver beskrevet i Yuval Noah Hararis bog Sapiens. De slog ganske enkelt bare de gamle ihjel. Listede sig ind på dem bagfra og gav dem et øksehug i hovedet. Det er nok ikke vejen til byrådet, men så er man da ovre den hurdle. /Amalie Schroll Munk