Selv i en ganske almindelig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik
Men når jeg går ind i et stormagasin
kræver det mer’ end min selvdisciplin
Her er for meget for her findes alt
lige fra flygel til middelhavssalt
Jeg kom for at købe noget ganske bestemt
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt
Da Benny Andersen udgav sangen og digtet ‘Svante i Stormagasinet’ i 1973, var der ikke noget, der hed Black Friday. Alligevel hersker der nok ingen tvivl om, at hvis Svante skulle sætte sine fødder i Salling eller Magasin i dag, så ville det være med svedige håndflader.
På Black Friday i dag er alle stormagasinerne i Danmark proppet – med tilbud og med mennesker. Derfor kræver det også lidt mere selvdisciplin end normalt at bevæge sig ud på landets gågader og ind i butikkerne. Hvis man har bare den mindste sunde antydning af social angst, vil sveddråberne hurtigt pible frem på panden, når man nede i Elgiganten ser voksne menneskegribbe gribe ud efter billige kaffemaskiner. Jovist, priserne er sat betragteligt ned, men alligevel føles prisen meget høj; det er, som om du betaler med din sjæl.
Sort fredag – godt eller dårligt
Fænomenet Black Friday kommer fra USA. Her har butikkerne i årtier sænket priserne dagen efter den traditionelle høstfest, Thanksgiving. Som de gode kapitalister vi er i Europa, har vi ignoreret kalkunmiddagen og er gået direkte til tilbuddene.
I Danmark er den nye tradition pænt omdiskuteret. Man elsker den, eller man hader den. Fx hader Politiken-journalisten Ditte Giese virkelig Black Friday. På Twitter opfordrer hun til, at man i dag siger nej til ”hjernedødt forbrug, kommercialisering, brug-og-smid-væk-kultur og amerikanisering af dine indkøbsvaner”. Men så er der også den anden side. De, der synes, at typer som Ditte Giese er nogle elitære, privilegieblinde ignoranter. Som én svarer hende på Twitter: ”For mange økonomisk dårligt stillede er Black Friday en mulighed for at få råd til julegaverne eller de fornødenheder, der måske ellers ikke er penge til.”
Hvilken af de to anskuelser man deler, må være en smagssag. Vi er ude i et helt andet ærinde her. For hvis skyld er det, at vi står i den her situation? Svaret ligger lige for: Det er Gud, den forbandede sjuft. Nu har Black Friday jo egentlig ikke noget med religion at gøre. Godt nok bruges udtrykket Black Friday også om langfredag, da Jesus døde på korset, men den kapitalistiske Black Friday føles mere som det modsatte, noget ugudeligt, noget næsten djævelsk og apokalyptisk (måske er det derfor, at de kalder dagen for ”en sort dag” ovre på Kristelig Dagblad).
Men faktisk er det selve den protestantistiske etik, der kaster os ud i eksistentiel krise nede i stormagasinet. Det havde den tyske sociolog Max Weber på en måde allerede fanget tilbage i 1904, da han udgav bogen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Weber undrede sig over, hvorfor det specielt var i de vestlige samfund, at der var fremvokset en asketisk, arbejdsom og kapitalistisk livsførelse. Svaret fandt han i den reformerende kirke. Hos den nye reformerede Gud, kunne man ikke købe aflad. Man kunne ikke angre sig til frelse. Den nye Gud var almægtig og urørlig, og hvorvidt man skulle finde frelse eller ej, var helt ude af ens egne hænder.
For at slippe af med den angst og usikkerhed, der omgærder spørgsmålet om vores evige liv, udviklede vi en calvinistisk arbejdsmoral. Arbejde er håndgribeligt og forståeligt, og igennem det kan vi føle os som Guds udvalgte redskaber. Ud af frustrationen over vores åndelige skæbne voksede den verdslige kapitalisme. I den nye kapitalistiske verden var der pludselig ikke plads til Gud mere, skønt det var ham (eller hen?), der havde sat hele den bevægelse i gang. Ånden forsvandt, og det hele blev rationelt.
Det er derfor, vi i dag står i stormagasinet og er fulde af angst. Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt, når vi når til Paradis, så derfor bliver vi nødt til at købe og sælge kaffemaskiner. Billigt! Og på den måde er Black Friday ikke bare tilbud. Det er et åndeligt råb om hjælp. Så lad os slutte, hvor vi begyndte. Med Svantes tur i stormagasinet:
Således lyder mit vidnesbyrd
billige tilbud har kostet mig dyrt
Så bind mig, bevogt mig, bedøv mig med vin
frels mig fra udsalg og sikker ruin
/Andreas Terp