Politik
Khaders sidste stunt: Trusler om hævnporno?
Det konservative folketingsmedlem Naser Khader har rodet sig ud i en skandale, der kan koste ham hans sidste goodwill i dansk politik – og tilmed under hashtagget #MeToo. Den nye ballade handler nemlig om magtmisbrug over for en ekskæreste, forsmået kærlighed og ”dybt personlige og private billeder”, som han – muligvis – har truet med at ville offentliggøre.
Har Naser Khader truet sin ekskæreste på en så voldsom og strafbar måde, at han kan få frataget sin parlamentariske immunitet – og har han samtidig været inhabil i sin hidsige kritik af en økonomisk bevilling til ekskærestens arbejde? Det er stridens kerne i en ny skandalesag, som ruller i disse timer og døgn mellem den palæstinensisk/syriske politiker og den syrisk/finske kvindesagsforkæmper Sherin Khankan.
Mange mennesker hævner sig efter mislykkede dates og pludseligt afbrudte parforhold, også på nedrige måder, der åbenlyst fremstår ucharmerende, creepy og ligefrem hadske, uden dog at være ulovlige. Lad os derfor begynde med sagens vanskeligste spørgsmål, nemlig om det konservative folketingsmedlem Naser Khader har begået noget direkte strafbart, da han forleden sendte en besked til sin tidligere kæreste, den nuværende leder af Exitcirklen, Sherin Khankan, med følgende ordlyd:
”Har jeg friet til dig? Hvornår? Hvorfor lyver du? Jeg har dokumentation på det modsatte. Men jeg har valgt ikke at fortælle det til nogen. Jeg har ikke fortalt eller vist nogen de søde beskeder og fotos, du sendte til mig – fra før vi blev uvenner på Radikales Landsmøde om sharia-resolutionen. Jeg fandt en hel del i kassen i går, bl.a. fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et modelfoto, du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?”
Tolkningen af de sidste to sætninger er altafgørende, for truer Naser Khader reelt her med at ville offentliggøre private fotos, hvis Sherin Khankan ikke tier i større forsamlinger? Truer han med at ville sprede det, der kaldes for hævnporno, som en skamfuld straf, hvis hun ikke makker ret?
Ulovlig hævnporno
Khankan siger selv i et interview med Berlingske, at de pågældende fotos for hende er ”dybt personlige og private” og ”billeder, jeg som 24-årig har sendt til en fyr, som jeg datede, som er sendt privat og personligt kun til ham, og som jeg ikke ønsker, at nogen andre skal se”.
Beskeden kan bestemt læses som en slet skjult trussel om offentliggørelse af mulige nøgenfotos, og i så fald er strafferammen klar, hvis Naser Khader gør alvor af truslen: ”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden,” hedder det således i straffelovens § 264d.
Truslen alene kan dog også udløse en fængselsstraf, idet straffelovens § 266 lyder: ”Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”. Hvis der vitterligt er tale om en trussel om at ville offentliggøre hævnporno, ja, så kan der være tale om en så voldsom og altså potentiel strafbar handling, at Naser Khaders parlamentariske immunitet vil kunne blive ophævet.
Professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller vurderer over for Berlingske, at besked-teksten kan udlægges truende:
”I beskeden er der en oplysning, nemlig at han har et billede. Og der er en henstilling, nemlig om Sherin Khankan vil holde op med noget. Sammenhængen giver ikke indtryk af, at der refereres til, hvor godt de havde det, men af en trussel. Hvorfor ellers denne oplysning om, at Naser Khader er i besiddelse af et modelfoto? Det er nærliggende at opfatte sammenhængen mellem oplysningen og henstillingen som en trussel.”
En kortvarig affære
Naser Khader afviser på sin side, at der på nogen måde er tale om en trussel. I et opslag på Facebook fortsætter han imidlertid med at fremture på en måde, der ikke ligefrem kan siges at være mindre truende:
”Jeg har i min private besked nævnt for Sherin Khankan, at jeg har massevis af beskeder og fotos fra hende, og som dokumenterer at vi havde en kort affære for 16 år siden. Lad det private være privat og holde os til den politiske kampplads. Det håbede jeg hun ville lade sig inspirere af. Men islamisten har fået smag for offerrollen.”
Og så er intrigen for alvor i gang. Sherin Khankans samarbejdspartner og lederen af EXITmento, Khaterah Parwani, blandede sig også i går på Facebook – med endnu en afslørende detalje om den forestående injurieretssag, som næppe er blevet mindre usandsynlig i løbet af det seneste døgn:
”Jeg vil gerne påminde ham om den mail, han så har sendt til deres fælles ven, hvor han skriver direkte at han glæder sig til retssagen, hvor han vil offentliggøre alle hendes beskeder, som han har gemt,” skriver Khaterah Parwani, og fortsætter: ”Hvem gemmer også så meget indhold på 17. år? Det er jo ulækkert.”
I sidste instans vil det være op til domstolene at afgøre om de tre foreløbige hilsner fra Naser Khader til Sherin Khankan – Messenger-beskeden, Facebook-opslaget og e-mailen – i juridisk forstand har karakter af trusler. Det kan dog håndfast konkluderes, at hun har opfattet hilsnerne som sådan, og i disse #MeToo-tider er det bestemt på sin plads at fremlægge beviser på og indicier for seksuelle ydmygelser, krænkelser, trusler og ikke mindst forsøg på hævnporno. Indtil en dommer eventuelt har afgjort twisten er det dog påstand mod påstand.
Tvivlsom habilitet
Sagen stopper imidlertid ikke her. Langtfra. Hele den offentlige kontrovers blussede nemlig op, da Naser Khader, Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti og Venstres Marcus Knuth skrev et brev til til ordførere fra Alternativet, Radikale og SF. De ville gerne have tilbagekaldt en støtte på 680.000 kr. fra den såkaldte satspulje til Sherin Khankan og Khaterah Parwanis projekt Exitcirklen, der hjælper kvinder ud af psykisk vold og religiøs/social kontrol.
I fordelingen af satspuljemidler sidder politikerne i Folketinget og vælger og vrager mellem konkrete projekter – i modsætning til den mere generelle lovgivningsproces. Professor og forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at Naser Khader reelt, men ikke juridisk, har været inhabil i bestræbelserne på at sabotere ekskærestens arbejde:
”Folketingspolitikerne træffer ved satspuljemidlerne beslutninger, som er fuldstændig sammenlignelige med det, ministre og offentlige sagsbehandlere gør. I den sammenhæng ville Naser Khader klart have været inhabil, men fordi reglerne ikke er rettet imod folketingsmedlemmer, er han det ikke i juridisk forstand. Men jeg mener helt klart, at han er det i realiteten,” siger Roger Buch, der bakkes op af lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet:
”Khader ville formentlig være inhabil i alle andre sammenhænge, men han er det strengt taget ikke her, alene fordi reglerne ikke gælder for folketingspolitikere,” siger han til Berlingske.
Strengt juridisk er der altså ikke noget til hinder for, at Naser Khader har blandet sig direkte i bevillinger til ekskæresten, skønt selv samme fremgangsmåde ville være ulovlig f.eks. for kommunalpolitikere.
Opbrugt goodwill
Formelt set må folketingspolitikere gerne føre vendettaer mod deres tidligere flammer. Til gengæld kan det få politiske konsekvenser at gøre det. Spørgsmålet er nu, hvordan Konservative vil reagere på Naser Khaders fremfærd.
Foreløbig nøjes partiets formand, Søren Pape Poulsen, med at skrive i en e-mail til Berlingske, at han ”synes, det på alle måder er en ulykkelig sag, og det lader først og fremmest til at være et personligt drama mellem Naser Khader og Sherin Khankan, der ser ud til at være kørt fuldstændigt af sporet. Jeg tager en samtale med Naser Khader om det her, så vi kan komme videre og diskutere politik.”
En ulykkelig sag, indeed. Naser Khader har indtil videre siddet i Folketinget for fire forskellige partier – ud over Det Konservative Folkeparti har han også repræsenteret Det Radikale Venstre, Ny Alliance og Liberal Alliance. Han har også overlevet mange skandalesager før den nye anklage om hævnporno-trusler, f.eks. sagen om plagiat i bogen Hjertet bløder fra foråret.
Men politisk goodwill er ikke en uudtømmelig ressource. Naser Khader har et bjerg at bestige, før han kan genvinde en basal troværdighed som en folkevalgt, der evner at tilsidesætte personlige og tydeligvis klemte følelser i sit politiske arbejde.