Nyhedsanalysen
Julemonarkikritikken, som blev skrottet
Julemonarkikritikken, som blev skrottet
Vi ærgrer os gule og grønne over, at DR har skrottet den planlagte julekalenderkritik af Kongehuset Jul i republikken, hvor Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen spiller dansk præsident og Georg Metz lægger speak. Det lyder topfedt, og så er det den tidligere BZ’er filminstruktøren Lotte Svendsen, som står bag. Ifølge DR’s ledelse blev serien droppet tre dage før den planlagte udsendelsesstart pga. kvaliteten, men Svendsen har fået en anden forklaring: serien er ganske enkelt for venstreorienteret. Øv, siger vi og håber, DR kommer på bedre tanker.
+ Mens vi venter på det, kan du dykke ned i en sæson af Lotte Svendsens forrygende DR-børneserie Max pinlig om den intelligente og nervøse dreng Max, som bare gerne vil være almindelig, men som lider under sin afsindigt utjekkede historiker-mor med hæklet sjal og brillerne helt ude på spidsen af næsen. Det er drønlækkert både for børn og voksne.
… REP