Jul, fedt og armslængdeprincip

Det gør næsten ondt på os at gentage dette uelegante, urytmiske, klaphattede, Christian Bitz-agtige mundheld, men i dagens anledning, hvor det belejligt forbinder noget, der kunne ligne et brud på armslængdeprincippet og et ditto på lægeløftet, formaster vi os til at gøre det alligevel. Og hold nu fast:

Det ikke er det, du spiser mellem jul og nytår, der gør dig fed, men det du spiser mellem nytår og jul.

Vi måtte slå knuder på os selv for at skrive det, men det sætter ligesom scenen for de to sager, det skal det handle om i dag: DR P1’s afblæste julekalender Jul i republikken og overlæge Jens-Christian Holms anklage mod Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen for ”svigt af overvægtige”.

Fedt forsvarer sig aktivt

Vi begynder med lægeløftet. Den rockerskarpe rap-doktor (Fyr op for dit indre beat og lyt selv til ham i TV 2-indslaget her fra april: ”Det er en komplet plan for hele barnets liv / Morgenmad, frokost, eftermiddag, aften, juice, iste, saft, kakao, slik, snacking, fastfood, spiseforstyrrelse, sukkerafhængighed, kræsenhed / og et par ting ting til. ” – Se, dét er rytme) Jens-Christian Holm har skrevet en bog, Det bedste for barnet, hvor han retter en skarp kritik mod både Sundhedsstyrelsen og sine egne lægekollegaer for at ligge under for en forældet og mangelfuld forståelse af de biologiske og hormonelle mekanismer, som forhindrer fede personer i at tabe sig, selv om de ønsker netop det. Det skyldes nemlig hormonet Leptin, fortæller han her til Sundhedspolitisk Tidsskrift, som får kroppen til aktivt at holde på fedtmassen. Og det kræver en lægefaglig indsats at kæmpe imod det, men alligevel giver lægerne ”de overvægtige skylden for deres sygdom og ignorerer og svigter dem på alle niveauer uden at leve op til de lægeetiske regler, som Lægeforeningen selv har udstukket,” siger han, og det går særligt ud over børn:

”Det er disse svært overvægtige forpinte børn, som i forvejen slås med alvorlige følgesygdomme som fedtlever, forhøjet blodtryk, pre-diabetes og ensomhed, skam, mobning og fortvivlelse over eget udseende, som læger på grund af egen uvidenhed bilder ind, at det som overvægtig er ens egen skyld, fordi man spiser for meget og bevæger sig for lidt.” Det er da pinedød uretfærdigt, så den viden er det bare med at få udbredt – også til den resterende lægestand.

Medieforlig og demens

Noget andet, som også skal udbredes, er protesterne over, at DR’s ledelse har taget Lotte Svendsen og Flemming Klems radiojulekalender Jul i republikken af programmet dagen før planlagt sendetid. Georg Metz er fortæller, Johanne Schmidt Nielsen agerer præsident, og (prisvindende) Claes Bang spiller afsat prinsegemal, som går rundt og leder efter en gravplads på Amager. Den officielle forklaring er, at radioseriens kvalitet er for lav, men som seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm stilfærdigt bemærker i Den Korte Radioavis d. 1. december: ”Det er sgu da, fordi de er bange for medieforliget, din idiot!” Og det er meget muligt, at Kisser har ret. Lotte Svendsen fortæller selv, både til Kirsten Birgit, som klart har den skarpeste dækning af den sag, og andre medier, at hun forud for, at  julekalenderen blev taget af tapetet, først blev bedt om at skrive Schmidt Nielsen ud, så julekalenderen ikke fremstod for venstreorienteret, siden Claes Bang, fordi man ikke laver sjov med demente.

Kald os ufølsomme, men at være genstand for det, man i visse kredse kalder ‘god LOL’, også efter at sjæl og/eller legeme har svigtet, mener vi nu, må være en del af den priviligerede tilværelse, kongefamilien fører. Det er synd for dem, men vi må jo give dem en grund til abdicere.

Men hov, hvordan endte vi her? Det var slet ikke, fordi vi på den måde ville bringe monarkiet op til debat sådan en regnvåd torsdag. Tilbage til det væsentlige: Du bliver, hvad du spiser. Spis godt! / Sille Kirketerp Berthelsen