Sad woman
Åh nej, tænker du måske her til morgen, sagde jeg virkelig det?. I går var det årets største julefrokostaften, og der er en overhængende og statistisk sandsynlighed for, at du kom til at gøre noget virkelig dumt. Noget, som i den berusede situation gav mening, men som lige nu virker katastrofalt. Der var jo slet ingen grund til at være så ærlig, som du havde fået et pludseligt behov for at være, og den der #MeToo-joke blev måske også præsenteret lidt kluntet og kunne let misforstås. Og hende afghaneren nede fra regnskab, som du aldrig havde talt med før, havde jo ikke bedt om at få at vide så mange gang, hvor modig hun var, og hvor mange har mon set dine hænder om ballerne på ham studentermedhjælperen fra budstuen, der senere måtte hjælpe dig op fra gulvet, da du knækkede hælen under din opvisning til Mariah Careys ‘All I Want for Christmas is you’? Det var ikke elegant, det var ikke en stor aften. Det var en katastrofe.
Fodboldspilleren Stig Tøfting, der har spillet store dele af sin karriere i AGF, har tatoveret ”No regrets” hen over sit maveskind. Det hedder hans selvbiografi i øvrigt også, og der findes bunker af interviews med succesfulde mænd og stærke kvinder, der bedyrer, at de ”intet fortryder”. Men hør her: Det er en idiotisk tilgang til livet. Hvis du vil udvikle dig, må du fortryde massivt. Hver eneste dag. Den tyske forfatter og skovfoged Peter Wohlleben har beskrevet det i sin bestseller Dyrenes hemmelige liv, hvor han forklarer, at rotter er et af de eneste dyr ud over mennesket, der er i stand til at fortryde, og det er det, der gør dem så succesfulde.
Forskere på University of Minnesota har forsøgt at påvise det ved et forsøg, hvor de konstruerede en særlig ‘restaurant row’ – en arena med fire indgange, hvori der befandt sig foderrum. Når et af dyrene kom ind i rummet, hørtes en lyd, der blev højere og højere i takt med, hvor lang den ventetid var. De skulle altså holde ved så længe, som de kunne. Og nu gik det gnaverne som os mennesker. For en del af dem slap tålmodigheden op, og de bevægede sig ind i et af de andre rum i håb om hurtigere betjening. Men her var lyden somme tider endnu højere og ventetiden længere. Nu kastede dyrene længselsfulde blikke tilbage til det sted, de lige var kommet fra, ligesom deres modvilje mod at skifte opholdssted og vente endnu længere på deres mad voksede. På hjernens impulser kunne man se, at der skete det i hovedet på dem, som der sker hos mennesker, når vi skifter kø i supermarkedet, hvor ventetiden bliver endnu længere, eller når vi lægger os i den forkerte kø på motorvejen.
”Anger eller fortrydelse er en følelse, der som regel sparer os for at begå den samme fejl to gange,” siger Wohlleben. ”Det er en god ting – på den måde sparer vi energi og forhindres i at gentage farlige eller meningsløse handlinger.”
Så er der godt nok lige det der med alkoholen som Wohlleben ikke har med i ligningen, men vi arbejder med en intellektuel overbygning på den også – vi har et helt år til at komme op med noget. /Lasse Lavrsen