Han ankom til valgstedet i Gallant, Alabama på sin krikke ‘Sassy’ iført cowboyhat: Højrefløjskandidaten Roy Moore skulle virkelig gøre meget dumt for at tabe senatspladsen i Alabama, som Republikanerne har haft 25 år i streg. Og det gjorde han så, altså dummede sig. Monumentalt og skæbnesvangert.
Roy Moore tabte i går et ellers sikkert republikansk senatssæde efter en intens valgkampagne i et suppleringsvalg, hvor en række kvinder har stået frem og fortalt om hans tidligere seksuelle krænkelser, og vel at mærke overgreb da de var teenagere, i nogle tilfælde sågar mindreårige.
Roy Moore blev støttet helhjertet af præsident Donald Trump og havde hele paraden af agitatorer på højrefløjen med sig. Men alvoren i overgrebs-anklagerne syntes aldrig rigtigt at gå op for de mange magtmænd, der optrådte som ambassadører for Roy Moore. Mest bizart udviklede det sig ved det afsluttende valgmøde forleden, hvor en gammel soldaterkammerat fra Vietnamkrigen, Bill Staehle, var blevet tilkaldt som karaktervidne og hovedtaler.
Som trumfargument for Roy Moores moralske habitus fortalte Bill Staehle, hvordan de sammen var tumlet ind på et bordel, men straks var gået igen. Ufrivilligt tragikomisk fortsatte Bill Staehle imidlertid mere afslørende: ”Det var virkeligt smukke piger. Og det var piger. De var unge. Nogle af dem meget unge.”
På bagvendt vis fik vennen dermed kun forstærket billedet af en mand, der gennem et langt liv ikke har kunnet holde fingrene fra teenagepiger. Værst er således beskyldningerne fra Leigh Corfman om, at Roy Moore forgreb sig på hende, da hun selv var 14 år, og han var 32 år. Men de mange andre anklager er tæt på lige så klamme.
Nederlaget til 70-årige Roy Moore og den uventede sejr til Demokraternes 63-årige Doug Jones kan tolkes på to grundlæggende vidt forskellige måder, alt efter temperament. Lad os begynde med den første og mest konventionelle.
Trump på retræte
Den umiddelbart mest oplagte konklusion efter suppleringsvalget i Alabama er, at Trump-lejren har mistet sin magi. Højrefløjen formår ikke længere at mobilisere tilstrækkeligt mange vrede vælgere. Selv den direkte støtte fra præsident Donald Trump – og dermed mange rige pengemænd – var ikke nok til at give en yderligtgående republikaner en sejr i den traditionelt set ultrakonservative delstat. Det er i sig selv et opsigtsvækkende svaghedstegn. Men ulykkerne rækker videre for Republikanerne. Langt videre.
Efter suppleringsvalget i Alabama er styrkeforholdet i Senatet nemlig ændret, så Republikanerne nu kun fører med 51 mod 49 i oppositionen, og dermed vil det i praksis blive ikke bare vanskeligere, men i flere sager reelt umuligt for Donald J. Trump at regne med at kunne få opbakning til de mere kontroversielle lovgivningsinitiativer, som blev lovet i præsidentvalgkampen og som stadig venter på at blive gennemført. Realpolitisk er det lokale nederlag for Roy Moore derfor et langt større tilbageslag på landsplan, end det måske i første omgang kan fremstå symbolsk og personligt.
Roy Moores nederlag markerer et vendepunkt i amerikansk politik, der giver Demokraterne fornyet optimisme frem mod både midtvejsvalget til november 2018 og videre frem mod næste præsidentvalg i 2020. Sådan lyder i hvert fald den mest udbredte analyse. Men måske er det for tidligt at glæde sig?
Få stemmer for lidt
En mere kynisk analyse kunne stik omvendt lyde: Efter en på alle måder mislykket valgkampagne – midt under #MeToo-bølgen – hvor Roy Moore blev beskyldt for at forgribe sig på unge piger og lokale cheerleaders, og hvor han derfor var nødt til reelt at trække sig fra offentlighedens søgelys, endte han med kun at tabe med 20.715 stemmer. Hvis blot lidt over 10.000 vælgere havde stemt på ham, eller blot lidt flere højrefløjsvælgere havde stemt på Roy Moore ved et valg, hvor kun 40,5% af vælgerne stemte, ja, så ville han akkurat have klaret skærene. Til trods for anklagerne om overgreb mod mindreårige piger.
Langt størstedelen af de republikanske vælgere valgte åbenlyst at ignorere de ellers velbeskrevne vidnesbyrd fra kvinder, der har været så uheldige at krydse Roy Moores vej. Og hvis en sådan karakter kun taber med den næsten mindst mulige margin, så er der stadig håb for yderligtgående højrefløjskandidater. Hvis blot kandidaten ikke har forgrebet sig på en måde, der ifølge den skrappe lovgivning i netop Alabama kan give op til 10 års fængsel. Blandt Trump-støtterne er derfor endnu ingen nederlagsstemning.
Når en gammel gris med dybt reaktionære holdninger, f.eks. vil han forbyde homoseksualitet, næsten kan klare sig gennem flere ugers shitstorm, er det for tidligt at konkludere, at Trump-lejren har toppet og er på vej væk. Roy Moore må nu ride væk, ud mod horisonten. Men i det stadig mere polariserede politiske landskab i USA er han bestemt ikke en ensom cowboy / Lars Trier Mogensen