Tidens tilstand læst gennem popmusik

For nogle år siden offentliggjorde de to amerikanske psykologiprofessorer Donald F. Sacco Jr. og Terry Pettijohn II fra Coastal Carolina University i South Carolina en rapport, hvor de sammenstillede popmusik med samtidens socioøkonomiske forhold fra 1955 frem til 2004, og her påviste de en klar sammenhæng.

De to psykologer har udregnet et pointsystem for hårde tider ved at sammenholde arbejdsløshed, personlig indkomst, prisindeks på forbrugsvarer, den gennemsnitlige levealder samt selvmords-, drabs- og skilsmisseraten. Det tal har de så læst op imod fire forskellige forhold for årets nummer 1-hit siden 1955 på Billboards berømte hitliste: Sangens længde, sangens indhold, hvor trøstende sangen er, og endelig, hvor moden den hittende kunstner var. Jo mere ustabil situationen er (i USA, hvor undersøgelsen er lavet), jo længere og langsommere bliver hitsene. Teksterne har en dybere mening, og temaerne er tungere og refererer mere til tidens politiske forhold, og omvendt forholder det sig, når man ser på musikken i opgangstider. Her bliver sangene hurtigere, kortere og mere overfladiske. Tænk på fattig-firsernes tophits som Band Aid’s ‘Do They Know It’s Christmas’, ‘We are the World’, Dionne Warwicks (m. Elton John, Stevie Wonder, Gladys Knight) ‘That’s Whats Friends Are For’ eller Phil Collins hit ‘Another Day in Paradise’ fra 1989, der er det længste tophit, der nogensinde er lavet. Omvendt blev et af de korteste præsenteret i 2003 med rapperen 50 Cent, der hittede med nummeret ‘In Da Club’, året efter R&B-sangeren Usher med nummeret ‘Yeah’ og i 2007 – lige inden krisen ramte – var det rapperen Flo Rida, der fik mest airplay med ‘Low’. Den handler lidt langtrukket fortalt om pigen Sawty, som Flo Rida er blevet lidt lun på, og derfor er omkvædet ”Shawty got low low low low low low low low”. Det kunne godt minde lidt om årets hit herhjemme i 2003, som tilhørte duoen Nik & Jay. Det var med nummeret ‘Hot’, hvor omkvædet lyder ”Hot, hot, hot, hot”. I 2011 er vi så helt nede i tempo og i stemning med Adeles hit ‘Tears are gonna fall, Rolling in the Deep’.

Og lad os så tage temperaturen på 2017, hvor det mest spillede nummer er charmøren Ed Sheerans megahit ‘The Shape of You’. Nummeret er hverken langt eller kort, men ret præcist fire minutter, og forbløffende enkelt i sin komposition og sparsomt instrumenteret med Sheerans stemme helt i front. Det har en let tone med sin fjerlette melodi og sin tekst, der handler om en fyr, der går på bar og drikker shots, får øje på en pige og forelsker sig i hendes krop. Ikke i hendes intellekt, hendes interessante vinkler på livet eller hendes omsorg for dyr eller børn. Omkvædet lyder såre enkelt.

I’m in love with your body
Oh—I—oh—I—oh—I—oh—I
I’m in love with your body
Oh—I—oh—I—oh—I—oh—I
I’m in love with your body
Oh—I—oh—I—oh—I—oh—I
I’m in love with your body
Every day discovering something brand new
I’m in love with the shape of you.

Det er uklart, hvad det er han opdager ved sin udkårne, men man må forstå at det er noget på hendes krop, og uanset hvordan man end vender og drejer det, forekommer det en anelse overfladisk, og det handler tilsyneladende mest bare om sex for den ellers så bly Ed Sheehan:

Girl, you know I want your love
Your love was handmade for somebody like me
Come on now, follow my lead
I may be crazy, don’t mind me
Say, boy, let’s not talk too much
Grab on my waist and put that body on me
Come on now, follow my lead
Come, come on now, follow my lead

Det er ikke sikkert på vi behøver gå så meget mere ind i det øvrigt ørenfængende hit, for at konkludere at vi i følge Donald F. Sacco jr og Terry Pettijohn II teori befinder os et ret fint sted, trods verdens kaos og krig.