Nyhedsanalysen
De første 100 dage: VLAK og ve
De første 100 dage: VLAK og ve
Det her videoklip har vi tænkt på ofte de seneste måneder. Efter VLAK-regeringens første 100 dage trommede DR’s mand på Christiansborg statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sammen for at gøre status hen over en frokost. Av, av. Det gør ondt at kigge. Som vi skrev, sidst vi delte klippet, er det som at se en dokusoap om tre mærkelige brødre, der lever sammen i en lille hytte ude i en skov uden kontakt med omverdenen, og som ikke ved så meget andet, end at deres trygge, isolerede tilværelse lakker mod enden, uden at de rigtig forstår hvorfor. ”Jeg synes, det går rætti’ godt,” siger Løkke med sænket blik, ”og det gør det jo, fordi det går godt i regeringen”. Søren Pape følger op – henvendt til Samuelsen: ”For du og jeg har det jo været fantastisk at kaste sig ud i,” siger han. ”Det er jo spændende. Det er jo derfor, vi er i politik – for hulen da.” Og så er det udenrigsministerens tur. Han leder febrilsk efter ordene, men får sagt noget med, at det er rigtig godt for Danmarks muligheder, ”at vi har en regering, som er meget velfungerende, som har et rigtig godt internt liv”. Suk.(Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen)
Torsdag den 17. august 2017 kl. 16.00 er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og ligestillingsminister Karen Elleman (V) værter ved en reception i Statsministeriet med repræsentanter fra LBGTI-miljøet, politikere og organisationsfolk I anledning af Pride-ugen I København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nyder en tår at drikker sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen (C). Tidligere på ugen inviterede statsminister Lars Løkke Rasmussen danskerne med ud på en fælles løbetur under navnet "Run with Pride" som foregik ved og omkring Marienborg.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
…