Den mest beroligende forklaring er efterhånden, at der alene er tale om en psykoinfantil seksualitet. At impulsen til de stadig mere bizarre udbrud ‘kun’ skyldes en forkvaklet før-seksuel tilstand af barnagtig selvtilfredsstillelse. Samtlige alternative forklaringer er nemlig langt værre. I nat skrev @realDonaldtrump på Twitter:
”Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har lige annonceret, at ‘Atomknappen altid står på hans skrivebord’. Vil nogen fra hans nedbrudte og udsultede regime venligst informere ham om, at jeg også har en atomknap, men at min er meget større og vildere end hans, og min knap virker.”
Min atomknap er større end din! Blandt mange konkurrerende tweets fra Trumps egne korte fingre er denne besked formentlig det mest gakkede budskab, en statsleder af et oplyst, demokratisk land nogensinde har kommunikeret. Ja, indtil videre, i hvert fald. For der vil hurtigt kunne komme tweets, der overtrumfer budskabet om, at Trump har en større atomknap end Nordkoreas diktator.
Men måske kan det trods alt ikke blive meget skørere? Grænsen er nået. Måske har selv ‘The Donald’ nået et bristepunkt, hvor han nu endegyldigt har udstillet for alverden, at han er en lillebitte dreng, som er fanget i en gammel mands krop? Den mentale modenhed er omvendt proportional med alderen.
Stilfærdigt må det konstateres, at USA’s præsident i nat ikke blot fremkom med et ‘freudian slip’, men snarere har forløst et freudiansk flip. Den psykoanalytiske selvterapi sker for åben skærm. Aldrig før har en statsleder blottet sin underbevidsthed med samme grad af pinagtig gennemsigtighed.
Psykoseksuelt ingenmandsland
Trumps Twitter-konto har udviklet sig til at være en bevidsthedsstrøm af infantile seksualimpulser, der synes at være bremset, før de nåede videre til den såkaldte latensperiode, som ellers bryder frem fra 5-årsalderen, og senere afløses af puberteten. I et sælsomt ingenmandsland mellem munden (oralt), endetarmen (analt) og penis/klitoris (fallisk) har Donald J. Trump igen ytret et storpolitisk smædevers, der reelt kun giver psykoseksuel mening på et hvalpet stadium.
Lige så almindeligt det kan være, at små drenge står og hiver ud i deres penisser på badeværelset, ligeså bizart er det, når konkurrencen om, hvem der har den største ‘knap’, sker offentligt på verdensscenen mellem to af klodens mest ustabile ledere. Og magtspillet bliver kun endnu mere skrøbeligt, når man erkender, at Donald Trump ikke er alene: Kim Jong-un iscenesætter sig selv mindst lige så forkrampet.
I sin nytårstale sagde Nordkoreas diktator: ”Atomknappen er altid på mit bord. Det er ikke afpresning, men sådan er virkeligheden.” Og videre: ”USA skal være bevidst om, at vi nu er en atommagt. Hele USA er nu inden for vores atomvåbens rækkevidde. USA kan aldrig starte en krig mod mig eller vores folk.”
Taget på ordet opfører Kim Jong-un – som Trump i øvrigt kalder for ‘Little Rocket Man’ – sig mindst lige sig skørt som USA’s præsident. Og det er netop det, som for alvor gør situationen sprængfarlig. Hvis det kun var den 71-årige Donald John Trump, som sad i Det Ovale Værelse og var angst for at blive kastreret og miste sin potens, ville man kunne nøjes med at grine ad optrinnet. Men med to psykoinfantile statsmænd på slap line – samtidig – er de voksnes verden sat på stand by. Intet er længere for lavt eller småt til pludselig at kunne ryste kloden. /Lars Trier Mogensen