Analyse
Junglelov: I ghetto-debatten gælder ingen regler
Med forslaget om at give unge udgangsforbud om aftenen i dele af Danmark har Dansk Folkeparti bevæget sig ud i et nyt og jungle-agtigt terræn, hvor ingen ingen regler eller normer længere synes at gælde. Udlændingedebatten har endegyldigt sluppet enhver forbindelse til hverdagens virkelighed.
Statsministeren sagde i sin nytårstale, at det kan blive nødvendigt at rive boligblokke ned for at komme ghettoer til livs. Gadelandet i Husum er et af områderne, man kan finde på regeringens ghetto-liste.
Det er opbrud på højrefløjen i Danmark. Efter en lang periode med sejr på sejr og fremgang på fremgang – og hvor Dansk Folkeparti reelt holdt lav profil i udlændingedebatten for at holde på de mange nye vælgere – har Kristian Thulesen Dahl & co. på det seneste valgt at profilere sig stadig mere aggressivt med en strøm af strammerforslag i udlændingedebatten.
I går kom syv ekstra forslag, som på papiret skulle kunne bruges til at løse både de sociale og kulturelle spændinger i landets 22 ghettoer. Enkeltvist er de syv forslag ganske langt ude på overdrevet, og vil næppe praktisk kunne gennemføres i en retsstat og/eller overhovedet blive bragt i anvendelse.
Når statsminister Lars Løkke Rasmussen igen-igen lægger op til at ville bulldoze de nøje udpegede boligområder, hvor koncentrationen af socio-kulturelle og økonomiske problemer er størst, er Dansk Folkeparti næsten tvunget til at overtrumfe med endnu mere drakoniske tiltag.
Syv nye stramninger
I B.T. foreslog Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen syv opstramninger:
1. Massiv polititilstedeværelse i ghettoområder.
2. Unge under 18 skal være hjemme senest klokken 20 om aftenen. Det kan gøres via forældrepålæg.
3. Der skal ikke længere tages religiøse særhensyn i folkeskoler og daginstitutioner.
4. Fejring af ramadan og eid i institutioner skal være bandlyst. Der må kun fejres kristne højtider.
5. I byer, der har et ghettoområde, må der ikke opføres moskéer, koranskoler eller muslimske friskoler.
6. Der skal gennemføres flere asylstramninger, så tilstrømningen bremses, og så der kan komme gang i hjemsendelser.
7. Bandemedlemmer skal have lange fængselsstraffe.
Symbolske slag i luften
Flere af forslagene er vendt, drejet og udtænkt til at udfordre det gældende retsgrundlag i Danmark, herunder ikke mindst det grundlæggende princip om religionsfrihed. Jo mere Politiken-segmentet hidser sig op, desto bedre, lyder logikken. For forslagene er først og fremmest et forsøg på at skabe opmærksomhed og debat, snarere end at løse konkrete problemer i belastede boligkvarterer. Og forslagene skriver sig dermed ind i et mønster, som har præget de seneste mange års borgerlige regeringsførelse.
Ud af de 67 stramninger, som er blevet gennemført under statsminister Lars Løkke Rasmussen er hvert fjerde tiltag endnu slet ikke blevet taget fuldt i brug eller haft nogen direkte effekt. En påfaldende stor del af udlændingelovgivningen er således slag i luften.
Den første og afgørende effekt er imidlertid også en anden, nemlig alene den symbolske. Mønsteret er tydeligt: Som i et spil om placering flytter Dansk Folkeparti sig skridt for skridt til højre, hver gang Venstre og Socialdemokratiet kommer dem for nær.
Inden jul krævede Dansk Folkeparti, at flygtningebørn fremover ikke længere skal undervises i folkeskolen, men i stedet undervises på statslige flygtningecentre. Dengang lød kravet også, at flygtninge ikke længere måtte arbejde eller modtage uddannelse under deres ophold på de nye, statslige asylcentre.
Hvad det hele ender med, og den nærmere kobling til forhandlingerne om en ny skattereform, synes ikke at være så vigtige i det store billede. Det afgørende for Dansk Folkeparti er at genvinde positionen som partiet, der tør kræve de mest vidtgående indgreb over for borgere med muslimsk baggrund.
Presset fra begge sider
Dansk Folkeparti er kommet under et dobbeltpres: På den ene side presser det Kristian Thulesen Dahl & co., at Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen er gået på strandhugst blandt de frafaldne vælgere, der op gennem 00’erne hoppede væk fra det gamle arbejderparti.
Og på den anden side presser det også Dansk Folkeparti, at et nyt højrefløjsparti er blevet opstillingsberettiget til næste folketingsvalg: Nye Borgerlige. Pludselig er der kommet et alternativ for de vælgere, som måtte mene, at Dansk Folkeparti er faldet af på den.
Presset fra midten er dog den største udfordring. Socialdemokratiet har i et sammenfald af taktiske kalkuler og oprigtig overbevisning i den nye ledelse valgt at lægge stemmer til samtlige stramninger af udlændingeloven, som Justitsministeriet vurderer er lovlige i henhold til grundloven og internationale konventioner.
Realpolitisk er der ikke længere nogen sprække mellem Venstre og Socialdemokratiet: Begge partier er i dag klar til at støtte alle strammer-lovforslag, der ikke åbenlyst diskriminerer særlige befolkningsgrupper. Og dermed er Dansk Folkeparti efterhånden presset så langt ud, at de er nødt til at foreslå stramninger, der demonstrativt strider mod gældende lov og ret.
Hvis Dansk Folkeparti nøjedes med at foreslå stramninger, som enten ville kunne føres praktisk ud i livet og/eller ville kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, ville både Venstre og Socialdemokratiet straks tilslutte sig, og Kristian Thulesen Dahl ville savne enhver form for spektakulær opmærksomhed. Så ville Dansk Folkeparti fremstå som mainstream, og derfor er det nu endt med, at kun anarkiet gælder i udlændingedebatten.
Jo vildere forslag, desto bedre. Jo skørere, desto bedre. Politikerne ved nemlig udmærket, at stramningerne alligevel ikke længere er koblet til virkeligheden.