Interview med formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen. Mandag den 13. november, 2017.
I Thailand ligger der en skønhedsklinik, som har oplevet en pludselig og overvældende succes. Nærmest ved et tilfælde. For et halvt års tid siden kom en mand ind på klinikken med nogle store mørke pigmentpletter på og omkring penis, som han gerne ville have gjort noget ved, og med den velkendte laserteknik, der i årtier og over hele verden har bleget pigmentformørkninger omkring anus, valgte Bunthita Wattanasiri, der er overlæge på afdelingen for hud og laser på The Lelux Hospital i Bangkok, at blege områderne.
Kort tid efter begyndte rygtet at løbe i Bangkoks gader, og i løbet af de næste måneder blev hospitalet nærmest løbet over ende af mænd, der gerne ville have deres penis bleget, og i dag, hvor man har fået sat det i et mere overskueligt system, behandler hospitalet omkring 100 mænd om måneden, der for kun 5.000 kr. pr. penis bliver bleget nedenfor.
Intimblegning har været på mode længe, og særligt efter at celebre personager som Kourtney Kardashian offentligt har fortalt om deres anusblegning, er det blevet en behandling, der er ligeså almindelig som silikoneballer og Botox. Faktisk siger de uofficielle tal, at 23% af de kosmetiske behandlinger i 2017 var anusblegninger.
Fint nok, i vores bog må folk sådan set gøre, hvad de vil, men det lyder nu alligevel, som om det her specifikke folk jagter et fællesskab, som vi ikke helt kan få greb om. Noget perfekt, noget tabt, noget uopnåeligt. De minder os om Donald Trumps uafrystelige og utopiske slogan ‘Make America Great Again’, som de danske socialdemokrater lige har oversat til deres 2018-slogan: ‘Lad os samle Danmark igen’. Et underligt valg, skulle man synes, fordi det netop ligger så tæt op ad den ellers lidet populære Donald Trumps. Det spiller i hvert fald på nøjagtig det samme med det tilbageskuende lille ”igen” og den konkrete, samlende opfordring, ”Lad os”. Som om der var en fortid, hvor vi var ét folk, en tid, hvor vi stod mere samlet end nu. Som om tiden har splittet os, og fremtiden ser dyster og farlig ud med al sin globalisering og uforudsigelighed. Vi må stå sammen i et fællesskab. Det klarer sig i hvert fald ikke i banalitetstesten, hvor man sætte et ikke ind – altså ”Lad os IKKE stå sammen” Nej, vel?
Men det er også et underligt og uforløst slogan. Hvad er det for et fællesskab, vi taler om, og hvad nu hvis man ikke vil være med i lige netop det fællesskab, og her forsømmer både penisblegere og socialdemokrater at besvare det samme spørgsmål: hvorfor?
Vi har på fornemmelsen, at svaret har noget at gøre med hudfarver og nationalitet, men vi kan jo ikke vide det, for de har ikke givet os svaret endnu. Det eneste, Bunthita Wattanasiri siger til nyhedsbureauet AFP, er i hvert fald ”Hvorfor ikke?” Det kan vi til gengæld godt finde svar på. /Lasse Lavrsen