Alderstest
Et år senere: Nu tror Udlændingestyrelsen på, at de afghanske tvillinger er tvillinger
I juni sidste år bragte Føljeton en artikel om to afghanske tvillinger, der på baggrund de danske myndigheders alderstest blev vurderet til hver sin alder. Et år og flere klagesager senere har de fået medhold i anken og er igen tvillinger. Journalist Renna Rose Agger har talt med både tvillingerne og deres storebror, der nu alle tre har forladt landet.
Hvert år fastlægger Udlændingestyrelsen flere hundrede papirløse flygtningebørns alder. Vurderingen sker som udgangspunkt på baggrund af en usikker lægelig test, og udfaldet kan have alvorlige konsekvenser for de enkelte. To af dem, der har været igennem proceduren, er de afghanske tvillinger Alam Shah og Rahmanullah. Først fik de fjernet deres tvillingestatus, så blev de skilt ad og flyttet til hver sit asylcenter, og nu – efter mere end et år – har de så fået medhold i en klage og er blevet tvillinger igen. Da vi i forbindelse med en artikelserie om alderstesten talte med dem i foråret var deres tillid til systemet i frit fald. Vi har talt med dem igen for at høre, hvordan forløbet har været siden, og hvilken betydning den nye afgørelse får for dem.
”For os var det mest bare en joke.”
Det er tvillingernes storebror, Habib, der på en næsten elegant blanding af dansk og engelsk fører ordet, da Føljeton skyper med ham og tvillingerne, få dage efter de har modtaget besked om, at Udlændingestyrelsen efter mere end et år har ændret deres aldersvurdering af Alam Shah, så han og Rahmanullah igen er lige gamle. Habib sukker ned i mikrofonen, før han fortsætter:
”Denne her sag har været så absurd fra start, at vi faktisk ikke engang blev glade, da vi fik meldingen. Ingen af os. Vi tænkte bare, at det her system… det er fucked up.”
Forhistorien
Brødrene kom i juni 2016 til Danmark som uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan. De blev dengang alle tre indlogeret på Børnecenter Toftlund i Sønderjylland. Der delte de værelse indtil januar 2017, hvor de fra den ene dag til den anden blev skilt ad. Det skyldtes, at Udlændingestyrelsen på baggrund af en lægelig aldersundersøgelse havde vurderet, at de var ældre, end de havde oplyst, da de kom til landet. De fleste af de flere hundrede unge asylansøgere, der hvert år bliver alderstestet af de danske myndigheder, vurderes ældre, end de selv oplyser. Derfor var drengene forberedt på, at testen kunne ændre deres alder, men det kom alligevel bag på dem, da Udlændingestyrelsens vurdering ikke blot betød, at de nu alle var flere år ældre, end de selv mener, de er, men også resulterede i en rokade i søskendeflokken.
Da Føljeton i foråret 2017 talte med Habib, forklarede han:
”Vi var forberedt på, at alderstesten muligvis kunne ændre vores alder, men vi havde ikke forestillet os, at mine brødre ikke længere ville være tvillinger. Det er helt vildt.”
Nyheden blev leveret over Skype, 18. januar 2017. Her oplyste Udlændingestyrelsen, at Alam Shah var blevet vurderet til at være nøjagtig ét år ældre end sin tvillingebror, Rhamanullah. Alam Shah var nu officielt 17 år, mens Rahmanullah var 16.
Drengene klagede straks over afgørelsen, men det stod hurtigt klart, at den ikke sådan stod til at ændre. Faktisk tog det 12 måneder og tre klager, før der skete noget:
I et dokument dateret 2. januar 2018 skriver Udlændingestyrelsen, at der er truffet ny afgørelse vedrørende Alam Shahs alder. Baggrunden er, at de har vurderet, at både han og Rahmanullah har været så konsekvente i deres udsagn om at være født 10. januar, at man må gå ud fra, at de er tvillinger, og at Udlændingestyrelsen på den baggrund vil ”lade tvivlen” komme dem ”til gode” og fastsætte Alam Shahs fødselsdato efter Rahmanullahs, så de nu begge er registreret til at være født 10. januar 2001.
Konsekvenserne går ikke i sig selv
Selvom tvillingerne har fået medhold i deres klage, har forløbet ikke været uden konsekvenser. For Udlændingestyrelsens oprindelige aldersvurdering gav ikke blot drengene en ny alder – den vendte også op og ned på deres hverdag:
Alam Shah måtte ikke længere måtte bo på børnecentret, men blev i stedet blev rykket til et center for 17-årige, ligesom Habib, der blev vurderet til at være næsten 20 år, omgående blev flyttet til at voksencenter. Imens måtte Rahmanullah blive tilbage på børnecentret, der ligger 30 kilometer væk fra både voksencenteret og 17-års-centeret, som holder til i samme bygningskompleks. Det har blandt andet betydet, at tvillingerne, der ifølge deres eget udsagn har boet på samme værelse hele deres liv, nu kun kunne se hinanden én gang hver eller hver anden uge. Og det har ifølge Habib taget hårdt på dem:
”De har brug for at være sammen. Tvillinger er tættere end andre søskende, og det har været hårdt for dem ikke at have hinanden hver dag. Især for Rahmanullah, der har været så langt væk fra os.”
Han tænker lidt, før han fortsætter:
”Men det har også været hårdt for Alam, der har boet på 17-års-centret, hvor der ikke er voksne og samme hjælp som i børnecentret. Især i starten var han meget mindre end de andre.”
Alam Shah bryder ind i sin storebrors fortælling:
”Jeg var meget ked af det, da de skilte os ad. Det var første gang, vi har været adskilt nogensinde. Men det værste var, at du følte, systemet havde svigtet dig. Og det følte jeg både, da de adskilte os, men også da de gav os samme alder igen. Det er ikke et system, man kan stole på,” forklarer han.
Mistillid til systemet, depression og selvmordsforsøg
At konsekvenserne af alderstesten kan have afgørende betydning, kender Tina Vang alt til. Hun er uddannet psykolog og driver privat praksis i både Ribe og Tønder. De seneste år har hun arbejdet med flygtningebørn og har rigt kendskab til reaktionerne efter en alderstest.
”De gennemgående og for mig at se farlige konsekvenser for de her drenge er, at de får opbygget en mistillid til systemet. Det bliver svært at tro på, at nogen vil en det godt. Det kan virke enormt krænkende og gøre det meget svært at komme videre. Ja, man ser, at de på en eller anden måde mister modet,” fortæller hun.
”Hvis vi så går videre til belastningen, den helt praktiske omvæltning i pludselig at blive voksen. Når man bliver vurderet til at være over 18 år, bliver man flyttet fra børnecenteret, og den betydning flytningen har, er voldsom. De bliver fjernet fra alle, de kender. De bånd, de har knyttet til både jævnaldrende og personale, bliver kappet. De har ikke længere en fast hverdag med spisetider og skolegang, men skal klare alt selv, og det er meget, meget hårdt for dem,” fortæller hun og uddyber:
”Det kan gøre dem indadvendte og deprimerede. Ensomheden kan eksempelvis få dem til at vende sig imod religion eller misbrug, hvis de kommer i det forkerte selskab, og så står man altså pludselig med meget alvorlige psykiske problemer, der kombineret med eksempelvis krigstraumer kan være rigtig svære at komme ud af.”
Og hun er ikke alene med den udlægning. I en artikel om selvmordsforsøg blandt asylbørn i Danmark i Information 22. marts sidste år, fortæller kommunikationskonsulent i Vesthimmerland Kommune, Lars Vestergaard, at det typisk er ”afslag eller en ændring af deres fastsatte alder som følge af en alderstest, der har ført til et selvmordsforsøg.”
Hvordan kan det ske?
Udlændingestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at uledsagede mindreårige asylansøgere betragtes som ”en særligt sårbar gruppe”, hvorfor der dels er ”særlige retningslinjer for behandlingen af deres ansøgninger”, og dels er krav om, at de skal bo på ”særlige asylcentre med specialuddannet personale”. Det betyder også, at der ikke må bo voksne på børnecentrene. Derfor flyttes beboere straks, hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at de er ældre, end de udgiver sig for.
Det betyder naturligvis også, at der ikke må bo uledsagede børn under 17 på voksen- og 17-års-centre. Alligevel tilbragte Alam Shah trods protester hele sit 16. år på et center, han var for ung til at være på. Vi har spurgt Udlændingestyrelsen, hvad de tænker om sagen.
De har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag, men kontorchef, Teresa McNair, er kommet med en generel kommentar til proceduren omkring aldersvurderingerne:
”Uledsagede mindreårige asylansøgere er en meget sårbar gruppe, og vi gør selvfølgelig vores yderste for at træffe den rigtige afgørelse om alderen ud fra de oplysninger, der foreligger. Relativt få sager omgøres af klageinstansen.”
Fremtiden er uvis
I de her dage er det ikke alderstesten, der bekymrer drengene mest. Da Føljeton 10. januar møder dem på McDonald’s på Københavns Hovedbanegård, kommer de lige fra Flygtningenævnet, der endeligt har afvist Habibs ret til asyl i Danmark og har givet ham syv dage til at forlade landet. Derfor handler samtalen den dag mere om schengensamarbejdet og krigen i Afghanistan end om aldersvurderinger. For som Habib siger:
”Hvad betyder det overhovedet at have kæmpet denne her kamp, når vi alligevel bliver tvunget til at tage afsked med enten hinanden eller med Danmark, før vi overhovedet når at mærke ændringen? Det er for sent.”
Han tænker før han fortsætter:
”Hele det her har lært mig noget: Danskerne er søde og hjælpsomme, men systemet, det kan man ikke stole på. I hvert fald ikke som afghaner.”
Siden samtalen har Habib over Facebook fortalt, at han og tvillingerne har forladt Danmark for at undgå at blive splittet fra hinanden, når han 17. januar står til at blive sendt tilbage til Afghanistan.
Hvad er alderstesten?
Hvert år fastlægger Udlændingestyrelsen flere hundrede flygtningebørns alder. I 2016 var tallet oppe på 925, mens tallet for 2017 forventes at ligge på omkring 400, når alle sager er gjort op. Langt de fleste af dem er uledsagede drenge.
Afgørelsen træffes oftest på baggrund af resultatet fra en usikker lægelig undersøgelse fra Retsmedicinsk Institut. Testen består af tre dele: Røntgen af hånd, røntgen af tænder samt en fysisk undersøgelse.
Undersøgelsens usikkerhed udgør et spænd på flere år, og de tal, Udlændingestyrelsen fastlægger alderen efter, tager kun højde for 68% af usikkerheden.
Udlændingestyrelsen kunne ifølge Retsmedicinsk Institut komme 95% af usikkerheden til livs ved at udvide aldersspændet med et år.
Både Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp har foreslået at supplere den biologiske test med en psykologisk, hvilket Integrationsminister, Inger Støjberg, i et samråd i 2017 afviste med henvisning til, at det netop er den biologiske alder, man er interesseret i at fastlægge.
I 2016 blev langt de fleste vurderet til at være over 18 år.