Afhængig af algoritmer

Facebook er en ret stor butik. Hver gang de sidder i hovedkvarteret ovre i Menlo Park i Californien og ændrer lidt på deres algoritme – og det gør de oftere, end man skulle tro – berører det to milliarder brugeres nyhedsfeed.

I nat varslede Facebook-stifteren Mark Zuckerberg endnu engang nogle forandringer. I 2018, skrev han i en statusopdatering, vil et af Facebooks største fokusområder være at sikre, at ”den tid, vi alle bruger på Facebook også er godt brugt”. Ligesom de fleste nyhedsmedier har Facebook indtil nu fokuseret på det, der med en utrolig fluffy betegnelse kaldes ”relevant indhold” – altså nyheder og sjove opdateringer og mærkelig indslag og revl og krat. Men nu skal det nære og meningsfulde og debatskabende prioriteres frem for blandt andet nyheder. ”For at kunne gøre det vil vi forudsige, hvilke opslag du måske vil interagere på med dine venner, og give de opslag større opmærksomhed i dit nyhedsfeed. Det kan være opslag, der skaber frem-og-tilbage-samtaler i kommentarfelter og opslag, som du måske vil dele,” skriver Zuckerberg.

Hvis man ser bort fra, at forandringerne af den karakter først og fremmest søsættes af forretnings- og profithensyn til glæde for aktionærerne, så lyder det sådan set som godt nyt for den almindelige brugere. Når vi her på Føljeton ser på vores egne Facebook-profiler, må vi konstatere, at mængden af ubrugelige crap-opslag er vokset i den seneste tid og som privatpersoner er vi endda begyndt at få den kætterske tanke, at vores psykiske velbefindende måske ville være bedre stedt uden Facebook. Det er en tendens – vi er ikke de eneste, der har det sådan. Som musikeren og radioværten Mikael Simpson skrev på Twitter for et par dage siden: ”I dag er det 5 år siden jeg kvittede Facebook. Det kan varmt anbefales.” Det er sådan noget, Zuckerberg reagerer på.

Stakkels nyhedsmedier

Når Facebook roder med algoritmen, er det tit tænderskærende, mavereaktionsfremkaldende nyt for tusindvis af ‘social media’ managere på nyhedsmedier verden over. Mediernes digitale forretningsmodeller er dybt afhængige af, at deres opslag, artikler og indslag skaber opmærksomhed og turbulens inde på Facebook, så de bliver klikket på af flest mulige. Det handler om at generere trafik til deres websites. Ugebrevet Mandag Morgens lidt underlige faktatjekmedie TjekDet skriver for eksempel på Twitter her til morgen, at ”her på redaktionen spørger vi os selv, om Facebooks nye systemopdateringer betyder flere billeder af ‘venners’ aftensmad og kæledyr”. Og da det fremragende amerikanske medie Nieman Lab, som skriver om digitale medier, i nat lagde en artikel ud om Zuckerbergs nyhed, gjorde de det på Twitter med den lakoniske kommentar: ”Vi ville også have delt den her på Facebook, men ingen ville have set det.”

Næ, så er Føljeton bedre stillet. Som vore abonnenter ved (og værdsætter), udkommer vi som nyhedsbrev på e-mail hver dag klokken 12. Vi er ikke afhængige af Facebook og skal ikke tage bestik af deres luner. Føljeton er fri som fuglen, intet kan stoppe os.

Det vil sige: næsten da, i hvert fald. I går oplevede vi nemlig for første gang nogensinde, at vores nyhedsbrev blev ‘knaldet af censuren’. Hos den amerikanske nyhedsbrevsudbyder Mailchimp, som vi benytter os af, har de åbenbart et ”automatiseret misbrugsforebyggelses-system” (det kalder de det selv), som hedder Omnivore, og ved middagstid opdagede systemet, at vi linkede til en vigtig artikel fuld af data om Jordens befolknings pornovaner på nettet. Vi linkede direkte til websitet Pornhub. Den går ikke. Efter en dialog på e-mail med en fyr fra Mailchimp, der kaldte sig Malcolm, fik vi reddet kastanjerne ud af ilden og kunne sende nyhedsbrevet ud med syv en halv times forsinkelse. Sådan kan det gå. Men det føltes dumt og kriminelt lige i går, hvor vi havde stor tilgang af nye abonnenter på 18 år. Indtil på søndag giver vi nemlig alle i Danmark, der er 18 år eller bliver 18 i 2018, et gratis abonnement på seks måneder – hvis de vil have det. /Oliver Stilling