Nyhedsanalysen
Til forsvar for kværulanterne
Til forsvar for kværulanterne
Du kender sikkert typen? De kontrære anmeldere og professionelle kværulanter, som altid er ætsende vrede og dybt skuffede over alle de album, film og bøger, som opnår hurtig stjerneberømmelse. Herhjemme er Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo eksemplet par excellence. Han kan ikke siges at være i lommen på hverken musikindustrien eller tidens flygtige smag. Og dem skal vi faktisk være glade for, altså de sure anmeldertyper. Sådan lyder den ligeledes lettere forbitrede pointe hos Ben Yagoda, der ser de professionelle anmeldere som det sidste bolværk mod flokmentaliteten og fordummelsen på digitale medier. Verden har brug for hårdere, mere brutal og gerne nådesløs kritik.