I pressede stunder, for eksempel i feriekøen på motorvejen, kan irritable og udkørte forældre godt komme til at stille de urolige børn i bakspejlet et bøvet ultimatum: Hvis ikke dit eller dat ophører straks, så vender vi om – ”lige nu!” Det bliver altid lidt åndssvagt, for børnene er jo ikke dumme. Tredje eller fjerde gang har de lært, at deres vege far ikke kommer til at lægge handling bag sine ord. Men hvis han kan klare den ydmygelse, det er ikke at gøre alvor af sine barnlige trusler, så kan de vise sig at være en lille smule virkningsfulde alligevel.
Nogle gange ville man ønske, at regeringens planer om udflytning af statslige arbejdspladser var blevet ved det: planer; bare en overilet idé, som en lille desperat mand med slips luftede fra en eller anden talerstol for at vise basen af vælgere ude på landet, at de ikke var blevet glemt.
Det meste meningsløse ved udflytningen er den viden, der går tabt, når styrelsernes dygtige specialister ikke har mulighed for at rykke sig selv op med rode og flytte adskillige hundrede kilometer væk. DR beretter for eksempel om en Mette Poulsen, der er fuldmægtig i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Tidligere arbejdede hun i Styrelsen for Forskning og Innovation, men fik med nød og næppe skiftet job, inden arbejdspladsen blev rykket fra København til Odense i 2015. Hvis hendes nye styrelse kommer med i udflytningspuljen og ryger for langt væk fra hovedstadsområdet, må hun sige op uden andet arbejde på hånden.
Også landets toneangivende økonomer har for længst sagt, hvad de mener om udflytningsplanerne. Selv de økonomer, der mener, at ideen er okay, siger, at den bliver udført idiotisk (vores formulering). ”Der er brug for en langsigtet plan, hvor der tænkes ti år frem. Bedre planlægning kunne også være med til at sikre, at flere flyttede med ud og dermed begrænsede de problemer med videnstab, som den forcerede udflytning skaber,” sagde Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, til Berlingske Business i oktober.
Rigsrevisionens rapport
Nu er det så tre forskellige fagforeninger, der råber op. DJØF Offentlig, HK Stat og Dansk Magisterforening, som tilsammen repræsenterer adskillige tusinde medlemmer, fatter heller ikke hastværket. Som formanden for DJøf Offentlig, Sara Vergo, siger til DR, kunne regeringen i det mindste have ventet indtil sommer, hvor Rigsrevisionen kommer med en rapport om, hvordan det er gået med de første udflytninger.
‘Argumentationen’, som regeringen affejer kritikken med, er lige så velkendt som kritikken. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der omtales som ‘hovedarkitekten’ bag de statslige udflytninger, taler typisk for VLAK-regeringen om ”en historisk stor plan” og afviser, at den føres ud i livet med hovedet under armen (vores udtryk): ”Det er en afgørende prioritet for regeringen, at vi får et Danmark i bedre balance,” siger hun.
Men bare fordi den vege far på motorvejen har det som ”en prioritet”, at der skal være ro på bagsædet, behøver han jo ikke forhaste sig.
I weekenden havde Berlingske en artikel (betalingsmur) med en økonomiprofessor fra Harvard University, som forsker i verdens stigende urbanisering. Hvis regeringen havde spurgt Edward Glaeser til råds, havde han svaret med en nedadvendt tommelfinger. Glaeser synes, at det er totalt spild af penge at støtte udkantsområderne og er stor tilhænger af, at folk klumper sig sammen i storbyer, fordi det omfattende datamateriale, han har samlet, viser, at mennesker i storbyer verden over er lykkeligere og oplever større lønindtjening end folk på landet. Den køber vi ikke 100%. Vi kender mange lykkelige mennesker på landet, og de fleste af dem er folk, der siger, at hastværk er lastværk. /Oliver Stilling